DANA - A-kasse for selvstændige

Iværksætterevent på den store klinge

Del
Hør Martin Thorborg, bliv skarpere på dit ”why” og mød vinderen af Vækstfabrikkernes Iværksætterpris. Den 31. juni skruer Vækstfabrikkerne sammen med a-kassen DANA og Ringsted Erhverv helt op for iværksætterambitionerne. De første 200 er allerede tilmeldt.

Der kommer fuldt fokus på iværksætteriet den 31. oktober i Ringsted Kongrescenter, når Vækstfabrikkerne, Ringsted Erhverv og DANA inviterer inden for til ”Årets iværksætter event”. Dagen er dedikeret til iværksætteri og blandt hovedtalerne er serieiværksætter Martin Thorborg.

- Vi har inviteret Martin Thorborg, fordi han er en af dem, der har formået at skabe succes. At løfte et projekt helt fra bunden og få det til at virke og tjene penge. Og han har en fantastisk evne til at tale konkret og brugbart. Så jeg glæder mig rigtig meget til igen at blive inspireret af Thorborg, udtaler Bendt Nolsøe, salgs- og marketingchef i DANA.

Der er allerede næsten 200 tilmeldte til eventet og på dagen bliver de ikke bare inspireret af Martin Thorborg og andre iværksættere. Iværksættereventet har nemlig et stærkt fokus på digital markedsføring, lige fra søgemaskineoptimering til, hvordan man producerer viralt content. Og netop det digitale er vigtigt for Vækstfabrikkerne, som står bag eventet.

- En iværksætter uden kunder overlever ikke ret længe. I dag er rigtig meget salg og markedsføring rykket online, og derfor er det også et af de områder, vi bruger tid på til vores iværksætterevent. Vi har fundet nogle skarpe eksperter, som kan føre virksomhederne godt igennem og sende dem hjem med helt konkrete to-do’s, fortæller Mads Váczy Kragh, direktør Vækstfabrikkerne og Væksthus Sjælland.

Et andet fokus på dagen bliver at udvide sit netværk samt at finde sit ”why” med Leif Carlsen. For ”hvorfor” eksisterer din virksomhed ”hvorfor” er du en bedre leverandør end din konkurrenter, og ”hvorfor” har du overhovedet valgt at starte virksomhed. 

- Det her med at have styr på sit ”why” og vide, hvorfor man gør som man gør, er faktisk sværere end man tror. For rigtig hurtigt bliver ting en selvfølge. Men har man en stærk og relevant formulering af ”hvorfor”, så er der altså også gode chancer for at kunderne står i kø. Derfor er det en af de ting iværksætterne gerne skal tage med sig hjem, fortæller Mads Váczy Kragh.

Det er gratis at deltage på eventet, og derfor handler det også om at tilmelde sig hurtigst muligt. Der er nemlig rift om pladserne.

Du kan tilmelde dig på https://vaekstfabrikkerne.nemtilmeld.dk/1/

- Vi er nu næsten 200 deltagere, og vi har været nødt til at flytte til en større sal. Og det er jo kun positivt, men vil man gerne med, så er det nu man skal tilmelde sig. For vi bliver nødt at lukke for tilmeldingerne på et tidspunkt. Så det er bare med at komme ind på Vækstfabrikkernes website og få sig tilmeldt, fortæller Mads Váczy Kragh.

Årets Iværksætter Event løber af stablen den 31. oktober i Ringsted Kongrescenter fra kl. 9 

Kontakter

Pressekonsulent: Nikolaj Henum 21419816

Links

Information om DANA - A-kasse for selvstændige

DANA - A-kasse for selvstændige
DANA - A-kasse for selvstændige
Kirke Værløsevej 34
3500 Værløse

Følg pressemeddelelser fra DANA - A-kasse for selvstændige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DANA - A-kasse for selvstændige

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye