Festival for selvstændige
Ligesom sidste gang afholdes festivalen igen i KU.BE på Frederiksberg. Og igen er det serieiværksætter Toke Kruse, advokathuset Advodan, Regnskabsskolen og A-kassen DANA, der faciliterer begivenheden og giver nyttige råd og vejledning til de selvstændige erhvervsdrivende.
Sidste gang blev festivalen afholdt over to omgange på en dag med et arrangement midt på dagen og et arrangement om eftermiddagen/aftenen. Og selv om begge arrangementer trak fulde huse, så er der blevet ændret lidt på det til næste gang. Blandt andet bliver arrangementet kun afholdt én gang, hvorfor der dermed totalt bliver plads til 225 deltagere.
»Vi fik utroligt mange positive tilbagemeldinger sidste gang, vi afholdt ”Festival for selvstændige” – og det er også grunden til, at vi gentager succesen. Vi er dog blevet gjort opmærksomme på, at mange af de besøgende gik derfra sidste gang med et ønske om yderligere input fra Regnskabsskolen, Toke Kruse, Advodan og DANA - og særligt at arrangørenes indlæg skulle være længere. Det har vi taget til efterretning og derfor afholdes der kun én session på dagen, hvorfor vi naturligvis også forventer at kunne melde udsolgt,« siger Bendt Nolsøe, salgs- og marketingchef hos DANA.
Og han tilføjer, at målsætningen er, at man skal kunne gå derfra med konkrete værktøjer og et udvidet netværk.
»Jeg tror, at ”Festival for selvstændige” er blevet en succes, fordi de selvstændige får nogle konkrete værktøjer med i bagagen, som de omgående kan implementere i virksomheden. Derudover giver vi også rigeligt med mulighed for at netværke med andre selvstændige erhvervsdrivende. Når man sætter mere end 200 selvstændige sammen på et sted, så skaber det en enestående energi deltagerne imellem – det oplevede vi sidste gang, og det er jeg sikker på, at vi vil komme til at opleve igen den 31. januar 2019 – og det glæder jeg mig rigtig meget til,« siger Bendt Nolsøe.
Hos Frederiksberg Kommune er man også begejstrede over, at det netop er her, at festivalen bliver afholdt, og at man i år er indbudt til at foretage den officielle åbning.
»Vi lever af et driftigt erhvervsliv, og iværksættere har stor betydning for innovation og dermed for morgendagens vækst. Med de mange vidensinstitutioner og en dynamisk iværksætterscene på Frederiksberg, så er netop iværksættere et af de allervigtigste pejlemærker for byens erhvervsudvikling. Derfor er jeg særlig glad for at byde den tredje ”Festival for selvstændige” velkommen i KU.BE her på Frederiksberg,« siger borgmester Jørgen Glenthøj.
Tilmelding: https://dana.nemtilmeld.dk/122/
Kontakter
Pressekonsulent: Nikolaj Henum: 2141 9816
Links
Information om DANA - A-kasse for selvstændige
Kirke Værløsevej 34
3500 Værløse
Følg pressemeddelelser fra DANA - A-kasse for selvstændige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DANA - A-kasse for selvstændige
Ledelsesskift i DANA24.1.2019 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
DANAs mangeårige direktør Keith Fobian fratræder pr. 1. februar 2020 sin stilling. I perioden frem til fratrædelsestidspunktet er direktøren fritstillet.
Årets Iværksætter Event: 280 iværksættere fik fuld fokus på forretningen1.11.2018 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Den 31. oktober var Ringsted Kongrescenter fyldt med iværksættere. 280 iværksættere havde taget turen til Årets Iværksætter Event for blandt andet at høre serieiværksætter Martin Thorborg og få fokus på, hvordan man kan sælge bedre online. Og så blev Vækstfabrikkernes Iværksætterpris uddelt.
Iværksætterevent på den store klinge11.10.2018 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hør Martin Thorborg, bliv skarpere på dit ”why” og mød vinderen af Vækstfabrikkernes Iværksætterpris. Den 31. juni skruer Vækstfabrikkerne sammen med a-kassen DANA og Ringsted Erhverv helt op for iværksætterambitionerne. De første 200 er allerede tilmeldt.
Selvstændige frygter Amazon, men ser også muligheder23.8.2018 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse blandt selvstændige: Amazon bliver en udfordring.
Få selvstændige er sikret mod cybercrime20.8.2018 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybercrime er i disse år et begreb, der vinder mere og mere frem, og frygten for at blive hacket eller udsat for ubehageligheder på nettet kan få enhver til at ryste i bukserne – for hvis du først bliver hacket, så er det som oftest ude af dine hænder, og følgerne kan være katastrofale