ITD præsenterer 10 bud for den grønne omstilling
3.6.2021 13:44:54 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Med 10 bud på forslag vil ITD inspirere politikerne og konkretisere, hvordan man bedst hjælper den grønne omstilling inden for den tunge vejgodstransport på vej. Regeringen har senest med oplægget til infrastrukturforhandlingerne udtrykt forståelse for, at omstillingen af sektoren er vanskelig, og derfor er der brug for gode og realistiske forslag for at komme i mål. Med et nyt katalog med 10 konkrete forslag, vil ITD imødekomme dette behov.
- Den grønne omstilling skal ske på den mest hensigtsmæssige måde også inden for vores område, hvor de alternative teknologier ikke er lige så markedsmodne som inden for fx personbilsområdet. På effektiviseringssiden har regeringen allerede sagt ja til at arbejde videre med flere af ITD’s forslag herunder at udvikle forsøg med dobbelt-trailere. Det er vi rigtig glade for, men vi kan også fornemme, at flere politikere gerne vil have konkrete input til, hvordan den meget svære og vigtige opgave med at udskifte de fossile brændstoffer bedst gribes an. Det behov har vi forsøgt at imødekomme med 10 bud, siger Henriette Kjær, der er politisk chef i ITD.
De 10 bud strækker sig vidt og dækker forslag som omlæggelse af afgifter, så det bliver mere attraktivt at køre på alternative drivmidler, oprettelse af støttepuljer til indkøb af klimavenlige køretøjer og fjernelse af unødvendigt bureaukrati, der kan afholde små og mellemstore transportvirksomheder fra at søge eksisterende og nye puljer. Alle indsatser vil hver for sig trække i den rigtige retning, og det er der brug for, mener Henriette Kjær.
- Vores branche vil meget gerne bidrage til at nedbringe CO2-udledningen, men vi kan ikke gøre det alene. Vi har blandt andet brug for en større efterspørgsel efter klimavenlig transport, og her bør det offentlige gå foran ved at stille konkrete og ambitiøse klimakrav i offentlige udbud – og vel at mærke også være villig til at betale for den meromkostning, det medfører. Det er også et af de konkrete bud, som vi spiller ind, så politikerne kan blive inspirerede og se, hvilke værktøjer man kan bruge. Vi har brug for en bred pallette af forslag og indsatser for at komme i mål, siger Henriette Kjær.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Vejafgift: Ny minister tilbagetrækker ulovlig bødemodel25.6.2026 12:16:50 CEST | Pressemeddelelse
By-, Land- og Transportministeriet har nu anerkendt, at bødemodellen for den kilometerbaserede vejafgift er ulovlig. Men bødeniveauerne er fortsat for høje, flere situationer er uafklarede, og der er endnu ikke taget hånd om de ulovligt udstedte bøder, påpeger direktøren for International Transport Danmark.
Historisk kølevogn skal fortælle transportbranchens historie på landevejene23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stykke dansk transporthistorie får snart nyt liv. Med støtte fra FDE Fonden kan Teknisk Kunstmuseum i Rangstrup etablere et mobilt transporthistorisk formidlingscenter, som skal bringe fortællingen om dansk godstransport ud til skoler, messer, veterantræf og branchearrangementer.
EUC Lillebælt moderniserer undervisningen med droner og robotter23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EUC Lillebælt investerer i fremtidens teknologi med støtte fra FDE Fonden, når både droner, robotter og en reparations- og fejlfindingsmodel finder vej ind i undervisningen på lager-, logistik- og transportuddannelserne.
Kransimulator rykker ind i undervisningslokalet hos AMU Nordjylland23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny teknologi, grøn læring og faglige oplevelser i udlandet. FDE Fonden støtter fire projekter, der skal styrke både de faglige og personlige kompetencer hos fremtidens medarbejdere i transportbranchen.
Fond sender millioner ud til transportprojekter i hele landet23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser samt arrangementer, der skal bidrage positivt til branchens image og understøtte virksomhedernes tiltrækning af arbejdskraft. I alt 31 projekter modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
