Kransimulator rykker ind i undervisningslokalet hos AMU Nordjylland

23.6.2026 06:00:00 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse

Del

Ny teknologi, grøn læring og faglige oplevelser i udlandet. FDE Fonden støtter fire projekter, der skal styrke både de faglige og personlige kompetencer hos fremtidens medarbejdere i transportbranchen.

AMU Nordjyllands lager, som bruges til undervisning af grundforløbseleverne. Med støtte fra FDE Fonden kan en ny affaldssorteringsstation og en papmakulator snart rykke ind i lokalet.
AMU Nordjyllands lager, som bruges til undervisning af grundforløbseleverne. Med støtte fra FDE Fonden kan en ny affaldssorteringsstation og en papmakulator snart rykke ind i lokalet.

AMU Nordjylland i Aalborg står bag fire af de i alt 31 projekter, der har fået tilsagn om støtte fra FDE Fonden i årets første uddelingsrunde. Midlerne går til forskellige projekter på uddannelsesstedet, som løbende uddanner den næste generation i transport- og logistikbranchen. De fire støttede projekter omfatter en kransimulator, indkøb af udstyr, der skal udvikle elevernes grønne kompetencer, samt to studieture.

Den VR-baserede kransimulator skal bruges i undervisningen for godschauffører og AMU-kursister. Med simulatoren kan elever og kursister træne grundlæggende manøvrering, lastkontrol og sikkerhedsprocedurer i et virtuelt miljø uden risiko for personskade eller materielskader. Der er med andre ord tale om et realistisk miljø, hvor der er plads til at begå fejl og lære af dem. Simulatoren bliver dermed et supplement til den praktiske undervisning med rigtige kraner og skal være med til at opbygge en større forståelse for kranarbejde hos elever og kursister og gøre dem mere trygge, når de senere skal betjene skolens kraner og kraner på deres fremtidige arbejdspladser.

Foruden kransimulator-projektet får AMU Nordjylland støtte til indkøb af udstyr, der skal styrke elevernes forståelse for miljørigtig adfærd i lager- og logistikbranchen. Støtten fra FDE Fonden går til affaldssorteringsstationer, gulvopmærkning til at optimere arbejdsgange og processer samt en papmakulator, som kan omdanne brugte papkasser til fyldmateriale til nye forsendelser. Målet er at forberede eleverne på de krav til blandt andet affaldssortering og ressourceforbrug, som fylder stadig mere ude i virksomhederne.

”Kransimulatoren giver elever og kursister mulighed for at afprøve forskellige situationer og lære af deres fejl i et trygt miljø, hvor der ikke er risiko for, at noget går galt. Vi ved, at den form for træning gør dem mere trygge og bedre forberedte, når de senere står med den rigtige kran ude i virksomhederne. Samtidig hjælper vores projekt om grønne lagerkompetencer os med at gøre bæredygtige arbejdsgange til en naturlig del af undervisningen. Det er noget, virksomhederne efterspørger i stigende grad. Vi er meget glade for, at vi med støtten fra FDE Fonden nu kan realisere begge projekter,” siger Eva Bach Christiansen, uddannelseschef for transport og logistik hos AMU Nordjylland.

Med støtte fra fonden kan to hold lager- og logistikelever desuden se frem til at få et bredere perspektiv på transportbranchen. Det kan de, når de senere på året tager på studieture til henholdsvis Barcelona og Prag som led i deres uddannelse. Her skal eleverne samle ny faglig og kulturel viden. Turene hjælper desuden eleverne med at opbygge mere selvtillid og give dem modet til at kaste sig ud i nye ting. Støtten fra FDE Fonden muliggør faglige besøg hos transportrelaterede virksomheder under de to studieture.

”Vi er meget begejstrede for at kunne støtte alle fire projekter. Det er jo fremtidens transportfolk, vi investerer i, og det er afgørende for, at transportbranchen også står stærkt i fremtiden. Projekterne bidrager på hver deres måde både til læring og personlig dannelse for de folk, der en dag skal drive branchen videre,” siger Susanne D. Provstgaard, formand for FDE Fonden.

FDE Fonden støtter to gange årligt projekter, der har til formål at styrke faglighed og udvikling i transportbranchen. I den seneste runde har 31 projekter fået støtte for i alt knap 2,3 mio. kr.

En samlet oversigt over de 31 projekter, der har modtaget støtte i årets første uddelingsrunde, kan tilgås her.

Kontakter

Links

FDE Fonden

FDE Fonden blev etableret 1. november 2009 og er stiftet af International Transport Danmark (ITD), brancheorganisation for den danske vejgodstransport. 

FDE Fondens primære formål er at yde økonomisk støtte, igangsætte og deltage i projekter, aktiviteter og initiativer, der har relation til og/eller er til gavn for godstransport- og logistikbranchen. Fonden kan herudover også anvende sine midler til uddeling til rent sociale formål relateret til godstransport- og logistikbranchen. Fonden har to årlige ansøgningsrunder – i marts og i september. Derudover uddeler fonden årligt ”Initiativprisen” i logistik- og transportbranchen. Prisen består af et legat på 50.000 kroner, et diplom og en statuette.

Læs mere på fondens hjemmeside www.fdefonden.dk.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye