Ansatte.dk

IT-iværksætter gør op med høje advokatregninger

Del

Det koster tusindvis af kroner, når en lille virksomhed skal bruge en advokats hjælp til lovpligtige medarbejderdokumenter og personalesager. Peter Serop fik nok af de ublu priser og skabte en ny HR-platform.

Portalen er ikke det første iværksætterprojekt for den tidligere it-mand og direktør, Peter Serop, som også tidligere har rådgivet virksomheder om HR-jura. Foto: PR.
Portalen er ikke det første iværksætterprojekt for den tidligere it-mand og direktør, Peter Serop, som også tidligere har rådgivet virksomheder om HR-jura. Foto: PR.

Danmark er et af de lande i verden, der skaber flest virksomheder per indbygger. Det er resultatet af et klart politisk ønske om, at Danmark skal være et iværksætterland. Men når væksten sætter ind, og iværksætter bliver til arbejdsgiver med personaleansvar, lander der en ny række udfordrende administrative HR-opgaver på skrivebordet, som mange virksomhedsejere ikke nødvendigvis er rustet til. Det viser Erhvervsstyrelsens rapport, Nem Vækst.

– Det er ekstremt sjældent, at virksomheder under 20 ansatte har en HR-medarbejder ansat eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation. Det er vigtigt for de her vækstvirksomheder, at hver en krone går til vækst og produktion, og så nedprioriterer man at ansætte til HR. I stedet indhenter de fleste virksomheder rådgivning på konsulentbasis hos advokater, fortæller Per Høj Jørgensen, der er virksomhedskonsulent hos Erhvervshus Midtjylland.

Advokatrådgivning koster op mod 2.500 kroner i timen, og der kan hurtigt gå mange timer med bureaukrati ved ansættelser. Derudover er ejerens skrivebord i de små og mellemstore virksomheder fyldt med opgaver som lønsedler, ansættelseskontrakter og personalesager, der alt sammen skal organiseres i overensstemmelse med GDPR. Det fortæller Peter Serop, der fik nok at de høje priser og skabte HR-juraplatformen, Ansatte.dk.

– Ansatte kan ofte og uden begrænsninger søge rådgivning hos deres fagforening, men for en virksomhed, starter taxameteret som regel, når der bliver ringet op til en advokat. Det skaber en kæmpe ulighed mellem parterne i adgang til viden. Den ulighed vil jeg gerne være med til at komme til livs, så virksomhederne får samme grundige og ubegrænsede rådgivning i at undgå personalekonflikter. Det er godt for både arbejdsgiver og -tager, siger Peter Serop.

For meget papirnusseri

Direktør for ip-telefonivirksomheden Maxtel, Jimmi Matt Krank, er en af de virksomheder, som allerede benytter sig af Ansatte.dk’s ubegrænsede rådgivning.

– Det juridiske papirnusseri trækker virkelig tænder ud. Man ønsker at gøre arbejdet rigtigt i første forsøg, men det bliver mere og mere besværligt at skulle ansætte folk. For eksempel når man skal lave en kontrakt, der lever op til alle de krav og forbehold, som kommende ansatte står med, siger han og tilføjer:

– Det skaber tid og værdi for mig og mine ansatte, at jeg har en sparringspartner på området, som jeg ubegrænset kan ringe eller skrive til uden nogen form for forberedelse, når jeg har brug for rådgivning.

Rutineret iværksætter

HR-platformen er ikke Peter Serops første iværksættereventyr. Han startede sin første virksomhed i 2005 og er nu klar med Ansatte.dk, der med ubegrænset rådgivning til et fast lavt abonnement skal være med til at udligne uligheden mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, når det kommer til faglig rådgivning i personalesager.

– Virksomheder i alle størrelser, både de små og nystartede samt de større med eksisterende HR-afdelinger, kan drage nytte af rådgivning og støtte til det rutineprægede juridiske dokumentarbejde. Det kan frigive ressourcer i virksomhederne til at fokusere på deres kerneværdier og det, der skaber værdi for dem, fortæller Peter Serop.

Nøgleord

Kontakter

Peter Serop
Direktør
(+45) 71 71 22 00
support@ansatte.dk

Billeder

Portalen er ikke det første iværksætterprojekt for den tidligere it-mand og direktør, Peter Serop, som også tidligere har rådgivet virksomheder om HR-jura. Foto: PR.
Portalen er ikke det første iværksætterprojekt for den tidligere it-mand og direktør, Peter Serop, som også tidligere har rådgivet virksomheder om HR-jura. Foto: PR.
Download
Ansatte kan altid og uden begrænsninger søge rådgivning hos deres fagforening, men for en virksomhed, starter taxameteret som regel, når der ringes op til en advokat, jurist eller HR-konsulent, og det skaber en ulighed i viden, det fortæller Peter Serop. Foto: PR.

Manglen på en samlet løsning for alle HR-relevante dokumenter i overensstemmelse med GDPR kan udløse store hovedpiner hos små og mellemstore virksomheder.  Foto: PR.
Manglen på en samlet løsning for alle HR-relevante dokumenter i overensstemmelse med GDPR kan udløse store hovedpiner hos små og mellemstore virksomheder. Foto: PR.
Download

Links

Information om Ansatte.dk

Ansatte.dk
Ndr. Stationsvej 18, 2. sal
4200 Slagelse

71712200https://ansatte.dk/

Ansatte.dk er en nystartet digital HR-platform rettet mod virksomheder med behov for organisering og rådgivning til HR. Peter Serop er iværksætteren bag, og vil med den nye platform levere både rådgivning samt en samlet platform til at organisere dokumenter i forbindelse med HR.

Følg pressemeddelelser fra Ansatte.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.