Stigning i fleksjobbere – men virksomhederne kender ikke reglerne

Faglærte som helt ufaglærte. Det kan være nogle af mulighederne danske virksomheder har for at ansætte arbejdskraft til et reduceret timetal og med kommunal støtte. Det sker som fleksjobansættelser, en ordning som sikrer borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet og som i stigende bliver grad brugt.

Siden 2005 er antallet af danskere ansat på en fleksjobsordning steget støt fra 32.244 personer til 79.521 personer i 2019. Det viser oktobers tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Men ordningen er styret af et uigennemskueligt lov- og regelsæt, som HR-ekspert ved Ansatte.dk, Jørgen Buur, nu advarer virksomhederne om, kan koste dyrt:

– Mange virksomheder er ikke klar over, at når de ansætter en fleksjobber, så træder både lige- og forskelsbehandlingsloven i kraft, foruden funktionærloven og reglerne i en kollektiv overenskomst.  Så hvis en fleksjobber skal afskediges, er der en jungle af regler, som virksomhederne slet ikke er ordentligt informeret eller forberedt på at navigere rundt i, og som i sidste ende kan koste mange måneders løn i godtgørelse.

Jørgen Buur oplever blandt Ansatte.dks klienter, at i takt med ordningens udbredelse, så sker der også en ulig stigning i antallet af sager om uretmæssig afskedigelse, på vegne af fleksjobbere.

I disse sager kan en godtgørelse til en tidligere fleksjobber typisk udgøre mellem seks og tolv måneders løn på grund af de særlige ansættelsesregler i forbindelse med fleksjob

DA: Fleksjob er godt, men oplysningen halter

Hos Dansk Arbejdsgiverforening anser man ligesom hos Ansatte.dk også fleksjobordningen som et positivt tiltag for at få marginaliserede borgere ind på arbejdsmarkedet. Men også her opleves udfordringen med, at få virksomhederne til at forstå regelsættet omkring ansættelse af borgere i fleksjobsfunktioner.

– Vi ser desværre også en del virksomheder, som har brændt fingrene på at ansætte fleksjobbere. Når først en fleksjobber er ansat på ordningen, så er det op til arbejdsgiveren at dokumentere, at de har forsøgt at tilpasse opgaver og fastholde medarbejderen. Desværre bliver det meget mudret, hvornår en arbejdsgiver har gjort nok, hvilket kan derfor ende med en uretmæssig afskedigelse og efterfølgende bod mod virksomheden, fortæller Maria Bille Høeg, chefkonsulent ved DA.

Problematikken ved fleksjobansættelser som Ansatte.dk og også DA peger på, starter ifølge Jørgen Buur allerede med manglende information i formidlingen af ordningen ved jobcentrene. Her bør virksomheder på lige fod med borgerne oplyses om de krav og regler for fleksjobbere, der ellers i sidste ende kan koste dem penge og lyst til ordningen.

Alle bliver tabere i fleksjobspillet

Ansatte.dk rådgiver flere end 300 virksomheder indenfor blandt andet HR, personalejura og ansættelsesret og ofte i tvister om fleksjob, og vores erfaringen er, at man risikerer at straffe de socialt ansvarlige virksomheder, som netop udsatte borgere mangler, fortæller Peter Serop, direktør i Ansatte.dk.

– Vi advarer ikke mod at ansætte borgere i Fleksjob, men vi advarer om, at når der ikke gives en korrekt og ordentlig rådgivning fra den myndighed der administrer ordningen, og som formidler kontakten til virksomhederne, så ender man med at straffe de virksomheder, som ønsker at tage socialt ansvar og hjælpe fleksjobbere i arbejde.