ISS valgt til at byde på milliardkontrakt med staten
Bygningsstyrelsen, der er statens ejendomsadministrator, har prækvalificeret ISS og én anden leverandør til at byde på sidste etape (bølge 3) af statens facility management. Den tæller omkring 60 statslige institutioner og har en samlet årlig værdi på ca. 300 mio. kr.

ISS, en af verdens førende servicevirksomheder, er valgt som den ene af to leverandører, der kan byde på at levere services til Bygningsstyrelsens afsluttende udrulningsbølge af statens facility management, den såkaldte bølge 3. Den omfatter blandt andet 14 ministerier, 153 lokationer og mere end 14.000 statslige ansatte fordelt over hele Danmark.
”Vi er rigtig glade for, at ISS er blevet valgt til at byde på denne kontrakt med staten. Vi er allerede leverandør på første udrulning af statens facility management, der tæller 31 statslige institutioner, og de erfaringer fra første udrulning samt vores erfaringer fra vores globale operation vil være en del af vores tilbudsgivning til bølge 3,” siger Thomas Vilsbøll, kommerciel direktør i den danske del af ISS, og uddyber:
”Vi ved, at det er meget vigtigt for Bygningsstyrelsen, at en kommende leverandør til bølge 3 kan levere på tværs af lokationer, til forskellige kundesegmenter og grønne serviceløsninger. Derfor er vi også meget optaget af at sikre en naturlig balance mellem kvalitet, effektivitet og tilfredshed med serviceleverancerne i vores tilbudsgivning.”
”Vi har i over tre år haft et stærkt partnerskab med Bygningsstyrelsen om at levere serviceleverancer med fokus på kvalitet, bæredygtighed og grøn omstilling til de mere end 20.000 daglige brugere, der er omfattet af den første udrulningsbølge af statens facility management. Vi er meget optaget af at sikre et højt serviceniveau til gavn for brugerne, så de kan fokusere på deres kerneopgaver i deres arbejdsdag.”
Bølge 3 er en fortsættelse af det allerede igangsatte arbejde med at implementere statens facility management, der blev besluttet tilbage i 2017, hvor ISS vandt den første udrulning af kontrakten med staten. I den leverer ISS ydelser på tværs af hele landet til 31 statslige institutioner herunder services som kantine, rengøring, intern service, udendørsarealer, sikkerhed, vedligehold og affaldssortering.
Forventningen er, at første etape af statens facility management vil betyde en samlet besparelse i størrelsesordenen 300 millioner kroner i løbet af syv år.
Bygningsstyrelsen forventer at vælge leverandør i november i år, og det forventes at den sidste udrulningsbølge bliver sat i drift i maj 2024 og løber frem til 2031.
Serviceområder i bølge 3:
- Renhold
- Forplejning (kantine)
- Intern Service
- Udearealer
- Indvendigt vedligehold
- Affaldshåndtering
- Vagt og sikkerhed
Kontakter
Daniel KirchhoffHead of Communication
Tlf:22472860daniel.kirchhoff@dk.issworld.comBilleder
Information om ISS Danmark
Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
ISS forlænger og udvider aftale med Statens Serum Institut3.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver servicekoncernen ISS, der de næste fire år fortsat skal løfte den vigtige samfundsopgave med at sikre rene og sterile miljøer på Statens Serums Instituts (SSI) laboratorier, lagre og hoveddomicilet i København. Aftalen med SSI er indgået med option på forlængelse på yderligere to år.
Brian får fornem anerkendelse blandt flere end 500 ledere i ISS Danmark30.1.2023 13:43:45 CET | Pressemeddelelse
54-årige Brian Frantsen er kåret som årets leder i ISS Danmark. Hæderen får han for sin evne til at skabe resultater, motivere og engagere sine medarbejdere og for sin høje faglighed.
ISS forlænger og udvider kontrakt med Virgin Media O2 i Storbritannien27.1.2023 12:58:32 CET | Pressemeddelelse
ISS, en af verdens førende servicevirksomheder, har forlænget og udvidet sit samarbejde med et af Storbritanniens største underholdnings- og teleselskaber, Virgin Media O2. Med den nye aftale skal ISS fortsat levere en bred vifte af facility management services.
ISS genvinder og forlænger aftale med Grundfos27.12.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Servicekoncernen ISS forlænger sit samarbejde med Grundfos. Med den nye aftale skal ISS levere services til hovedsædet i Bjerringbro.
ISS og Danish Crown styrker partnerskab med fokus på et reduceret vandforbrug22.12.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ny fem-årig aftale mellem Danish Crown og ISS skruer op for gennemskueligheden og digitaliseringen i aftalen til fordel for begge selskaber. Partnerskabet styrker desuden fokus på at reducere vandforbruget markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum