16 ISS-kantiner hos Bygningsstyrelsen får Svanemærket
ISS har netop opnået det ambitiøse miljømærke Svanemærket i de 16 kantiner, servicekoncernen driver hos Bygningsstyrelsen. Med certificeringen er de daglige 2400 måltider nu blevet en hel del grønnere og understøtter ISS’ ambition om at gå forrest med at drive bæredygtige kantiner med reduceret miljø- og klimabelastning.

Den grønne omstilling er rykket helt ind i kernen af driften af de 16 kantiner, som ISS driver på Bygningsstyrelsens bølge 3. Her har ISS netop opnået certificering med det nordiske miljømærke Svanemærket, der anses som et af de strengeste miljøcertificeringer i verden. Certificeringen, der tildeles af en uvildig tredjepart til services og produkter, der opfylder omfattende miljøkrav, er resultatet af det seneste års fokus på at fastholde og udvikle ISS’ bæredygtighedsinitiativer.
Det er initiativer som reducering af madspild, mindske CO2-udledning, udfasning af engangsemballage, samt en forøgelse af økologi og grønnere måltider, der har udmønstret sig i Svanemærket-certificeringen hos Bygningsstyrelsen.
”Bygningsstyrelsen arbejder målrettet for at fremme den grønne omstilling i staten gennem Statens Facility Management. Vi stiller derfor krav til vores leverandører om at tænke bæredygtighed ind i deres services og ved at fastsætte konkrete, målbare reduktionsmål for kantinedriften. Certificeringen af de 16 kantiner er et vigtigt skridt i den retning, fordi det bidrager til at reducere ressourceforbruget og styrke en mere klimavenlig og effektiv drift,” udtaler Mette Balling Lisby, vicedirektør i Bygningsstyrelsen.
Certificering giver motivation
ISS har det seneste år drevet det bæredygtige og inspirerende madkoncept ’The Food Place’ i de 16 kantiner hos statslige institutioner, som ISS driver i samarbejde med Bygningsstyrelsen, hvor der hver dag serveres i alt 2400 mere bæredygtige måltider.
”ISS har gennem mange år haft fokus på bæredygtige måltider og arbejdet målrettet med økologi og madspildsreduktion. At blive Svanemærket betyder, at vores indsats nu er dokumenteret og anerkendt af en uafhængig tredjepart. Det giver os ikke blot en ekstra motivation til at fortsætte vores bæredygtige udvikling – det sikrer også, at vores gæster trygt kan stole på, at vi leverer madoplevelser af høj kvalitet og med stor respekt for planeten,” fortæller Frederik Nexøe-Larsen, segmentdirektør i ISS Danmark.
Svanemærket inspirerer flere til grøn omstilling
Det er Miljømærkning Danmark, der står for certificeringen med Svanemærket og her oplever man fortsat en stor interesse i at få kantiner certificeret.
”Det er glædeligt, at ISS og Bygningsstyrelsen har opnået certificeringen af hele 16 kantiner på en gang. Svanemærket er et stærkt redskab til at reducere den samlede miljø- og klimabelastning, da det ser på hele livscyklus – både maden, der bliver serveret, og den samlede drift. Vi håber, at det kan være med til at inspirere endnu flere virksomheder til at følge trop og på den måde være med til at fremme den grønne omstilling og reducere miljø- og klimabelastningen,” siger Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark.
Fakta om svanemærkede spisesteder:
Et Svanemærket spisested reducerer miljø- og klimabelastningen og er bl.a. kendetegnet ved at:
- Fremme mad med lav miljø- og klimabelastning
- Servere en høj andel økologisk mad og drikke
- Servere minimum en vegetarisk ret til frokost og middag
- Kildesortere affald og forebygger madspild
- Undgå engangsartikler til daglig servering
- Begrænse brug af uønskede kemikalier
- Begrænse forbruget af energi og vand
- Oplære medarbejdere i miljøarbejdet.
Læs mere om svanemærkede spisesteder her:
https://www.svanemaerket.dk/erhverv/virksomheder/spisesteder
Kontakter
Pernille MoeExternal Communications Manager, ISS Danmark
Tlf:60182144pernille.moe@dk.issworld.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
Ny ISS-undersøgelse: Danskerne søger mod kontoret for social tilknytning og personlig trivsel30.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af hybridarbejdets fremmarch spiller det fysiske kontor fortsat en afgørende rolle for medarbejdere i dag – primært som et sted, hvor der knyttes sociale bånd og deles viden. Dét viser en ny global undersøgelse blandt knapt 11.000 kontoransatte i 15 lande, herunder i Danmark, om arbejdsformer og -præferencer, gennemført af ISS. Undersøgelsen viser også, at danskerne gerne vil mere ind på kontoret, hvis rammerne understøtter deres behov.
ISS opnår Svanemærket for DSB-kantine med 1400 spisende26.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
ISS Danmark har netop fået certificeret den første af flere DSB-kantiner med miljømærket, Svanemærket. Certificeringen, der er et af verdens mest skrappe og ambitiøse miljømærker, understøtter ISS’ ambition om at gå forrest med at drive bæredygtige kantiner med reduceret miljø- og klimabelastning.
ISS kårer årets medarbejder: Nordjyske John er indbegrebet af service12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
58-årige John Bosco Adora, der til daglig gør rent i Aalborg Lufthavn, er netop blevet kåret som ’Årets Æble’ – ISS’ svar på årets medarbejder blandt de 6000 ansatte i Danmark. Det er særlig Johns enestående engagement og smittende energi, der gør ham til en uundværlig del af ISS og Aalborg Lufthavn i dag og de seneste 27 år.
ISS kårer årets medarbejder i Danmark: John er indbegrebet af service12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
58-årige John Bosco Adora, der til daglig gør rent i Aalborg Lufthavn, er netop blevet kåret som ’Årets Æble’ – ISS’ svar på årets medarbejder blandt de 6000 ansatte i Danmark. Det er særlig Johns enestående engagement og smittende energi, der gør ham til en uundværlig del af ISS og Aalborg Lufthavn i dag og de seneste 27 år.
ISS styrker sit fokus på ESG i Danmark27.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. marts 2025 tiltræder Berivan Duman i en nyoprettet stilling som Head of ESG i ISS’ danske forretning, hvor hun får ansvaret for at drive en ambitiøs ESG-strategi og styrke bæredygtighedsindsatsen til gavn for kunder på det danske marked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum