ISS’ kantine hos Rambøll nomineret til Danmarks bedste kantine

En innovativ, modig og kvalitetsbevidst kantine er visionen bag ISS’ koncept i Rambøll i Aarhus Nord, hvor servicevirksomheden hver dag leverer inspirerende madoplevelser for ca. 500 medarbejdere, der dagligt spiser i kantinen.
Med et stort fokus på smag, kvalitet og bæredygtighed er kantinen netop blevet nomineret i et meget eksklusivt felt på tre kantiner til Danmarks bedste kantine 2023.
”Jeg er superglad og stolt over denne nominering. Det er en kæmpe blåstempling af vores dedikerede indsats med at forny og udvikle kantinen hos Rambøll, som vi overtog fra en anden leverandør for mindre end otte måneder siden,” siger Brian Sylvest Andersen, køkkenchef i ISS for kantinen hos Rambøll og fortæller videre:
”Gæsterne skal have en madoplevelse, når de spiser i kantinen. Foruden at deres sanser skal pirres, deres nysgerrighed vækkes, deres øjne forkæles, så skal de også møde smil, inspiration og engagement fra vores kokke. Derfor er denne nominering også en kæmpe kadeau til hele teamet for deres indsats.”
Da ISS overtog kantinen for ca. otte måneder, introducerede servicekoncernen også et nyt madkoncept, som hidtil kun har været udrullet i USA. Madkonceptet, der er ISS’ flagskib indenfor food-løsninger, ISS Guckenheimer, består af tre foodstationer i kantinen, hvor menuen er afstemt med sæsonens råvarer.
”Kantinen i Aarhus er et fremragende eksempel på en veldreven kantine med stor kvalitet, høj brugertilfredshed, stærk innovation og grønt aftryk, der understøtter vores ambitiøse målsætninger indenfor bæredygtighed. Jeg er dybt imponeret over ISS og kokketeamets hårde arbejde, dedikation, engagement og kreativitet. Vi havde et højt niveau tidligere, men det nye kokketeam fra ISS har formået at løfte det gastronomiske niveau endnu højere op,” siger Tomas Wigandt Hansen, Senior FM & Real Estate Manager i Rambøll.
”Niveauet har aldrig været så højt blandt de indstillede køkkener som i år. (..) I år har vi sat ekstra fokus på økologien, og vi glæder os til at se, hvordan køkkenerne favner de økologiske råvarers mange facetter. Med dette års nominerede har vi et helt ekstremt stærkt felt,” siger Kristian Ploug Grut, jurymedlem og ansvarlig for Køkkenprisen hos Landbrug & Fødevarer.
Bæredygtighed er integreret i alle led i værdikæden i kantinen, som understøtter Rambølls store fokus på grønne løsninger. ISS’ kokketeam arbejder struktureret med en sammenhængende menu, der planlægges hver anden uge, der sikrer maksimal anvendelse af hele råvaren i alle dele af menuerne. Dertil bruger kokketeamet også fødevarer, der er kasseret alene på grund af form. Og kokketeamet arbejder målrettet med at optimere menuerne, så råvarer med højt Co2-aftryk bliver erstattet med grønnere alternativer.
Foruden ISS er kantinen hos Gorrissen Federspiel og Det Europæiske Miljøagentur også nomineret til den eftertragtede kantinepris for 2023.
Vinderen af prisen offentliggøres til Landbrug & Fødevarers store branchedag, Fødevaredagen, på Hindsgavl Slot på Fyn d. 19. september.
Kontakter
Ebbe Jung JosefssonCommunications Advisor
Tlf:53520281ebbe.jung.josefsson@dk.issworld.comBilleder

Information om ISS Danmark
Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
ISS og Bygningsstyrelsen reducerer madspildet med 21 pct. i 34 kantiner11.5.2023 10:41:02 CEST | Pressemeddelelse
Servicevirksomheden ISS og den statslige ejendomsadministrator og bygherre Bygningsstyrelsen har i løbet af det seneste år reduceret madspildet med 21 pct. på tværs af 34 kantiner
ISS opnår førsteplads for indsats med klimavenlige fødevarer i USA10.5.2023 11:11:28 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske nonprofit organisation Humane Society of the United States udgav for nylig sin årlige rangliste, der vurderer 39 af de største kantine- og madleverandørers arbejde med klimavenlige fødevarer i USA. Her opnår ISS en førsteplads for sit arbejde med bæredygtighed i madudbuddet for andet år i træk
ISS indgår aftale med Netcompany11.4.2023 11:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Servicekoncernen ISS har indgået en stor aftale med IT-konsulenthuset Netcompany, og skal de næste tre år levere serviceoplevelser til Netcompanys medarbejdere i deres nye hovedkontor i hjertet af København. Aftalen med Netcompany har en samlet værdi på et tocifret millionbeløb og løber frem til 2026.
Tidligere Sirius-patruljefører fra Sorø skal stå i spidsen for ISS’ største offentlige kontrakt i Danmark2.3.2023 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver 40-årige Frederik Nexøe-Larsen fra Sorø, der fra 1. marts skal stå i spidsen for ISS’ kontrakt med Bygningsstyrelsen. Den omfatter 20.000 daglige brugere og har en årlig værdi på mere end 250 mio. kr.
Tidligere Sirius-patruljefører skal stå i spidsen for ISS’ største offentlige kontrakt i Danmark2.3.2023 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver 40-årige Frederik Nexøe-Larsen, der fra 1. marts skal stå i spidsen for ISS’ kontrakt med Bygningsstyrelsen. Den omfatter 20.000 daglige brugere og har en årlig værdi på mere end 250 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum