ISS Danmark

ISS hylder mangfoldigheden i samarbejde med Goodtalks og Dansk Industri ved ny prisuddeling

Del
Goodtalks og Dansk Industri afholder for første gang Danish Diversity Awards i Industriens Hus torsdag den 9. juni, hvor personer og virksomheder i erhvervslivet, der gør en forskel i diversitetens tegn, hyldes for deres indsats

Diversitet og inklusion på arbejdspladsen er blevet et strategisk vigtigt område på ledelsesgangene i de fleste virksomheder. For lige muligheder og større mangfoldighed i ledelse, topledelse og bestyrelser er nemlig forudsætninger for mere velfungerende og innovative organisationer og bedre arbejdspladser.

Goodtalks og Dansk Industri har taget initiativ til, med et nyt awardshow Danish Diversity Awards at hylde de mange personer og virksomheder, der hver dag arbejder dedikeret for at gøre en forskel i mangfoldighedens tegn. På arbejdspladsen og i det omkringliggende samfund.

ISS vil gerne være med til at understøtte det vigtige arbejde med at skabe inkluderende og diverse miljøer og hylde de stærke indsatser ude i erhvervslivet. Derfor er ISS en af de virksomheder, der har skabt det økonomiske grundlag for at kunne afholde Danish Diversity Awards.

Margot Slattery, global head of diversity & inclusion i ISS, siger: 

”Vi er stolte af og kan ikke vente med at fejre mangfoldigheden sammen med Goodtalks og andre frontløbere i erhvervslivet, der hver dag arbejder dedikeret med at skabe en inkluderende og mangfoldig kultur."

"I ISS er kulturel- og etnisk mangfoldighed en naturlig del af vores DNA. Vi har gennem 121 år drevet en virksomhed, hvor mennesker er hjørnestenen i vores forretning. Vores forskelligheder er vores fælles styrke. Mangfoldige teams, forskellige perspektiver og idéer gør os i stand til at levere bedre løsninger og stærkere services til vores kunder, der som os – heller ikke er ens."

"Alene i Danmark har vi 118 talte sprog, over 100 nationaliteter og en medarbejderskare, hvor 50 % har en anden etnisk herkomst end dansk."

"Vi værdsætter, respekterer og fejrer disse forskelle, der hjælper os med at opbygge vores mangfoldige og inkluderende kultur. I Danmark. Og i resten af verden.”

Det vækker glæde hos Goodtalks, at ISS støtter op om den vigtige dagsorden – både gennem konkrete initiativer i virksomheden og ved at støtte prisuddelingen.

”Vi sætter meget pris på, at ISS ønsker at bidrage til muliggørelsen af Danish Diversity Awards og generelt er en rigtig god rollemodel gennem deres arbejde for diversitet, inklusion og belonging. Det fortjener de stor ros for,”siger Pernille Sandberg Bech, CEO og founder i Goodtalks.

Tidligere i denne måned holdt ISS et topmøde i koncernens hovedkvarter i Søborg om diversitet og inklusion, hvor lidt over 100 repræsentanter fra nogle af Danmarks største virksomheder var tilhørere. Ledere fra blandt andet Mærsk, Novo Nordisk og Korn Ferry fortalte, hvordan det at sikre diversitet og inklusion ikke kun er vigtigt for minoriteterne i virksomhederne – det er vigtigt for stort set alle talenterne og derfor en afgørende konkurrenceparameter.

Danish Diversity Awards vil fokusere på konkrete handlinger, indsatser og adfærd, som udfordrer vanetænkning indenfor to overordnede kategorier. Person- og virksomhedspriser. Der vil uddelt syv priser i alt.

Kontakter

Billeder

Information om ISS Danmark

 

Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye