ISS Danmark

ISS forlænger og udvider aftale med Siemens A/S

Del

Servicekoncernen ISS forlænger og udvider sit samarbejde med Siemens A/S. Med den nye aftale vil ISS fortsat levere services til Siemens kontor i Ballerup i Storkøbenhavn. Aftalen har en samlet værdi på et stort tocifret millionbeløb og løber frem til 2025

ISS, en af verdens førende serviceleverandører, har netop forlænget og udvidet aftalen med Siemens A/S, der hører under det globale Siemens, der blandt andet leverer teknologier, produkter og services til digitalisering af industri og bygninger, intelligent infrastruktur, sundhed og transport til kunder på globalt plan.

C25-virksomheden har haft et samarbejde med Siemens A/S siden 2014, hvor aftalen løbende er blevet udvidet med flere services. Aftalen løber frem til udgangen af 2025 og er på et stort tocifret millionbeløb.

ISS skal levere en række services på Siemens’ lokationer i Ballerup, Vejle, Aarhus og i Helsingør. Senest er aftalen blevet udvidet med support services, hvor ISS i forvejen leverer medarbejderrestaurant, rengøring, vedligehold og tekniske ydelser. I alt beskæftiger Siemens ca. 900 medarbejdere på de pågældende lokationer.

”ISS er en stærk samarbejdspartner, som vi er meget tilfredse med. Vi har stort fokus på at levere bæredygtige kvalitetsløsninger til vores kunder, og ISS skaber rammerne for, at vi har optimale arbejdsbetingelser til vores medarbejdere”, siger Bjarne Lykke Sørensen, CEO for Siemens A/S, og uddyber:

”ISS leverer på et højt niveau, og derfor har vi også løbende udvidet vores aftale med flere services og forlænget vores samarbejde, så den nu er gældende til 2025.”

Hos ISS er der også stor tilfredshed med den forlængede og udvidede aftale med Siemens A/S.

”Vi er meget tilfredse med at forlænge vores partnerskab med Siemens. Vi har haft et konstruktivt samarbejde siden 2014, og det er en stor anerkendelse af vores serviceleverance og vores medarbejdere, at aftalen løbende er blevet udvidet med flere services,” siger Henrik Tornager, Business Unit Director for Office Based-segmentet i den danske del af ISS-koncernen.

”Vi ved, at det er vigtigt for Siemens at skabe en attraktiv arbejdsplads for at tiltrække og fastholde medarbejderne, og vi glæder os fortsat til at understøtte dette med at skabe gode serviceoplevelser på kontorerne.”

Udover aftalen med Siemens A/S har ISS også vundet og forlænget kontrakter med blandt andre Rambøll, Coop, Salling Group, Danske Bank og Rynkeby i løbet af 2022. 

Kontakter

Billeder

Information om ISS Danmark

 

Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum