ISS Danmark

ISS får stor europæisk branchepris for innovativt vestprojekt

Del

Gitte Kristiansen, Head of Global Pensions & Insurance i ISS, har netop vundet den prestigefulde pris for ”Innovative Insurance Programme of the Year” til den årlige uddeling ved European Risk Management Awards 2022 i London

Den prestigefulde hæder gik i år til Gitte Kristiansen, Head of Global Pensions & Insurance i ISS for at have stået i spidsen for et innovativt projekt i samarbejde med virksomheden Precure og forsikringsselskabet Tryg.

Projektet har med brug af en innovativ vest og kunstig intelligens analyseret kroppens bevægelser i diverse arbejdssituationer hos flere medarbejdere i ISS Danmark for at identificere og implementere tiltag for at reducere belastninger af ryggen og anvende de rigtige arbejdsstillinger vil reducere antallet af skader og begrænse alvorligt sygefravær.

”Jeg er enormt stolt over at få denne anerkendelse. Det betyder ekstra meget, at det er mine kolleger fra branchen, som har stemt på mig. Sammen med gode og dedikerede kolleger i Health and Safety i den danske del af ISS har vi med dette projekt formået at sætte fokus på, hvordan vi med innovative metoder og kunstig intelligens kan være med til at reducere og minimere belastninger af kroppen i alle typer af jobs,” siger Gitte Kristiansen.

Den innovative vest er blevet testet på kokke og rengøringsassistenter, og det har resulteret i gode brugbare resultater og data i testperioden. Tilbagemeldingerne fra medarbejderne var desuden meget positive.

De gode erfaringer betyder også, at ISS forventer at afprøve den innovative vest hos andre medarbejdergrupper og i andre lande, hvor ISS opererer i.

Tidligere i år vandt Gitte Kristiansen Dansk Industris pris som ”Risk Manager of the Year 2021”, der betød, at hun blev indstillet til den europæiske pris, som hun netop har vundet.

Prisuddelingen er arrangeret af FERMA, Federation of European Risk Management Associations, og det er sjette gang, at awardshowet finder sted.

Kontakter

Billeder

Information om ISS Danmark

 

Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum