ISS får gazelle-pris
15.2.2021 11:32:50 CET | ISS Danmark | Pressemeddelelse

Hvert år hylder Dagbladet Børsen de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, når årets gazelle-virksomheder bliver kåret. I år er ISS Security A/S kommet med i det eksklusive selskab for første gang.
”Vi er meget stolte over at modtage denne anerkendelse som et synligt bevis på, at vi har nogle attraktive sikkerhedsløsninger for kunder i markedet. Vi er stolte af at være en eftertragtet samarbejdspartner for virksomheder, der har brug for kompetent rådgivning og professionelle sikkerhedsløsninger, ”siger Christian Gaardbo Carlsen, Head of Technology Operation & Technical FM, i ISS, og fortsætter:
”Det er også særdeles tilfredsstillende, at vi på få år har etableret og skabt en security-forretning, der har en så sund og bæredygtig forretningsmodel. Desuden kan vi konstatere, at der er stigende efterspørgsel på netop sikkerhedsydelser hos vores kunder, når de også køber andre services af ISS,” slutter Christian Gaardbo Carlsen.
ISS Security A/S er et datterselskab til ISS Facility Services A/S, og tilbyder sikkerhedsløsninger til virksomheder i det offentlige og private marked.
Med en omsætning på et trecifret millionbeløb i det seneste år er ISS nu Danmarks tredjestørste vagtvirksomhed.
Dagbladet Børsen har siden 1995 kåret gazellevirksomheder. På landsplan er der i 2020 kåret 1.894 gazellevirksomheder. En gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år. Hvis virksomheden ikke giver omsætning i sit regnskab, beregnes væksten på baggrund af bruttoresultatet.
Kontakter
Daniel KirchhoffHead of Communication
Tlf:22472860daniel.kirchhoff@dk.issworld.comBilleder
Information om ISS Danmark
Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
ISS udnævner ny segmentdirektør for Food Services7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Morten Hassing Schlichtkrull er ny segmentdirektør for ISS Danmarks single service-kantiner. Med næsten 20 års erfaring fra ISS skal han stå i spidsen for 45 kantiner og samtidig bidrage til den fortsatte udvikling af ISS’ food-forretning i Danmark.
ISS og Bygningsstyrelsen tager hul på Statens Facility Management1.10.2026 09:22:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober tager ISS og Bygningsstyrelsen hul på et nyt kapitel i samarbejdet, da ’Statens Facility Management 2026’ træder i kraft. Med aftalen skal ISS levere facility services til godt 50 statslige institutioner på 240 lokationer landet over. Med en årlig omsætning på over 300 millioner kroner er det den største aftale i ISS’ danske forretning.
ISS Danmark flytter til nyt hovedkontor i København28.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. september åbner ISS Danmark dørene til sit nye hovedkontor i Lygtehusene i Københavns Nordvestkvarter. Her skal 250 medarbejdere have deres daglige gang i rammer, der samtidig skal vise, hvordan ISS skaber attraktive arbejdspladser for sine kunder.
ISS og Telenor fortsætter stærkt nordisk partnerskab3.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS og Telenor har netop fornyet det mangeårige partnerskab, som omfatter facility service i Norden. Den nye femårige aftale omfatter Norge, Sverige og Danmark og bygger videre på et samarbejde, der strækker sig mere end 20 år tilbage.
ISS MARKEREDE 125-ÅRS JUBILÆUM MED HISTORISK FEJRING1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS fejrede 125-års jubilæum ved for første gang nogensinde at invitere alle 6.000 medarbejdere i Danmark til én fælles fest. Det skete lørdag den 29. august, da Tivoli Friheden i Aarhus dannede ramme om fejringen, der blandt andet bød på koncerter med Christopher og Saveus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

