ISS Danmark

ISS Danmark flytter til nyt hovedkontor i København

28.9.2026 07:00:00 CEST | ISS Danmark | Pressemeddelelse

Del

Den 28. september åbner ISS Danmark dørene til sit nye hovedkontor i Lygtehusene i Københavns Nordvestkvarter. Her skal 250 medarbejdere have deres daglige gang i rammer, der samtidig skal vise, hvordan ISS skaber attraktive arbejdspladser for sine kunder.

ISS Danmarks nye hovedkontor i Lygtehusene
ISS Danmarks nye hovedkontor i Lygtehusene

Efter tolv år i Søborg Tower, det gamle TV-Byen, flytter ISS Danmark nu sit hovedkontor til Lygtehusene på Fyrbødervej 22 i Københavns Nordvestkvarter. Mandag den 28. september bliver første officielle arbejdsdag for 250 medarbejdere.  

Det nye hovedkontor bliver ikke blot en ny arbejdsplads. Det skal også vise, hvad ISS kan, og bringe erfaringerne fra ISS’ arbejde for 40.000 kunder globalt, heraf 2.000 i Danmark, ind i egne rammer.

“Vi lever hver dag af at skabe velfungerende og attraktive arbejdspladser for vores kunder. Derfor skal vores eget hovedkontor selvfølgelig også afspejle den ekspertise. Lygtehusene bliver et levende eksempel på, hvordan de rette rammer og services kan styrke både fællesskab, samarbejde og den gode arbejdsdag.” siger Henrick Berendtsen, CEO ISS Danmark.

Nye rammer for samarbejde og fleksibilitet

Lygtehusene er et nybygget flerbrugerhus, hvor ISS råder over 3 etager, der er indrettet primært med åbne kontormiljøer og mødefaciliteter. Indretningen er udarbejdet af den ISS-ejede arkitektvirksomheden Signal, der designer og rådgiver ISS’ kunder om de fysiske rammer på arbejdspladsen.

“Måden, vi arbejder på, er i forandring, og det skal vores arbejdsplads afspejle. Med Lygtehusene skaber vi mere fleksible rammer, der understøtter både samarbejde, fordybelse og fællesskab og giver medarbejderne større mulighed for at vælge arbejdsform efter opgaven. I sidste ende handler det om at skabe de bedste rammer for en god arbejdsdag.” siger Henrick Berendtsen.

Rammerne på arbejdspladsen tager samtidig afsæt i nogle af indsigterne fra ISS’ globale workplace survey ’Evolving Workplaces: Space to Thrive’ fra 2025, hvor ISS undersøgte kontoransattes ønsker til arbejdspladsen blandt 11.000 respondenter fra 15 lande, heraf 1.010 fra Danmark

 

Egne løsninger flytter med ind

ISS skal selv drive servicen i huset og dermed bringe virksomhedens egne løsninger helt tæt på medarbejdernes hverdag. Fra madoplevelsen i The Food Place til den samlede oplevelse af huset og arbejdspladsen. Nye digitale værktøjer skal samtidig gøre hverdagen enklere, blandt andet, når medarbejderne bestiller service, betaler i kantinen og på sigt booker en arbejdsplads eller bestiller takeaway.

Med flytningen vender ISS Danmark samtidig tilbage til Københavns Nordvestkvarter, da virksomhedens danske hovedkontor indtil 2014 lå på Møntmestervej.

ISS’ globale hovedkontor ligger fortsat på Buddingevej 197, 2850 Søborg.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye