Ishøjs idræts- og foreningsliv blev hyldet til årlig pokalfest
3.6.2022 13:34:45 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Traditionen tro holdes pokalfesten i Ishøjs Idræts- & Fritidscenter, hvor de fire hovedpriser uddeles til personer eller foreninger, der har ydet en særlig indsats.
I år gik ungeledeprisen til Marius Blixt fra KFUM Ishøjerne, foreningslederprisen til Cecilie Pedersen fra Ishøj Sportsrideklub, idrætslederprisen til Berit Olsen fra Ishøj Håndbold Klub, og initiativprisen fik Carsten Alberg fra Ishøj Karate Klub.
Det er Ishøj Byråd, som inviterer til den traditionsrige pokalfest. Priserne blev overrakt af borgmester Merete Amdisen og formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Pia Skourup.
Foreningslivet er kommet stærkt tilbage
”Hvor er det dejligt at se så mange glade ansigter og at kunne overrække priserne personligt i år - efter to år, hvor vi har holdt pokalfesten virtuelt grundet covid-19,” lød det i velkomsttalen fra borgmester Merete Amdisen.
”Coronakrisen har i det hele taget været en stor udfordring for vores foreningsaktiviteter, men vi kan dog med glæde se, hvordan foreningslivet er kommet stærkt tilbage og igen er med til at indfri behovet for samvær, som vi alle har savnet,” sagde Merete Amdisen.
Ud over de fire hovedpriser blev der overrakt erindringsgaver til de mange lokale idrætsudøvere, der har været på medaljeskamlerne i 2021.
Om Pokalfesten
Med pokalfesten ønsker Ishøj Byråd at takke for og anerkende foreningernes vigtige arbejde. Samtidig er pokalfesten en bekræftelse på de tætte bånd, der er mellem de frivillige, folkeoplysende foreninger og Ishøj Kommune.
Hver eneste uge får tusindvis af borgere en meningsfuld fritid ved at deltage i de mange forskellige aktiviteter, som foreningerne i Ishøj har på programmet.
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


