Ishøj Kommune indgår aftale med Tryghedscentralen om nyt nødkaldssystem
22.6.2020 15:42:22 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Ishøj Kommune har i mange år selv stået for driften og vedligeholdelsen af Hjemmeplejens nødkaldssystem.
Men som med alt andet udvikles og forbedres nødkaldssystemer, og tiden er løbet fra det ”gamle” nødkaldssystem.
Kommunen har derfor været på udkig efter en ekstern leverandør, som kan tilbyde borgerne et tidssvarende nødkaldssystem, der løbende udvikles og optimeres.
”I dag sker der så meget udvikling, som kommunen skal forholde sig til. Og det gælder også for nødkaldssystemer. Som kommune skal vi være eksperter på at levere god service over for borgerne i Hjemmeplejen, men det er ikke vores kerneopgave at drifte et nødkaldssystem. Det er der private leverandører, som er meget bedre til,” forklarer Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp.
Flere fordele ved nyt system
Derfor har Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune givet grønt lys til, at kommunen indgår aftale med den private leverandør Tryghedscentralen om at levering af nødkald til kommunens borgere. Og det er der flere fordele ved.
”Tryghedscentralen har en bemandet vagtcentral, som tager imod alle nødkald. Her er der ansat sundhedsfagligt personale, som døgnet rundt tager imod alle kald. Erfaringen viser, at den bemandede vagtcentral kan klare 30-40 procent af alle kald. Dette giver en ikke uvæsentlig aflastning af hjemmeplejen, som kan bruge tiden på at levere pleje og omsorg til de borgere, der har brug det,” siger Merete Amdisen, formand for kommunens Social- og Sundhedsudvalg.
Opkald bliver besvaret straks
Erfaringer fra andre kommuner viser også, at de kald, som Tryghedscentralen sender videre til kommunen, i langt højere grad kanaliseres det rigtige sted hen.
Men vigtigst af alt, så garanterer Tryghedscentralen, at borgernes kald altid bliver besvaret med det samme.
”For mig er det næsten det vigtigste: At borgerne rent faktisk kan komme hurtigt igennem, når de bruger deres nødkald. Ved det tidligere system, kunne der forekomme kø, når flere borgere brugte nødkaldet på samme tid. Man må man antage, at borgere, der benytter deres nødkald, oplever at være i en krise, og det skal der selvfølgelig handles på. Med det samme,” understreger Merete Amdisen.
Tryghedscentralen forventes at kunne levere nødkald til Ishøj Kommune fra midt i september 2020.
Kontakter
Pia Juel Olsen, ældrechef i Ishøj Kommune: pjo@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

