Ishøj får en stor pose penge til at gøre Brohuset mere grønt
500.000 kroner her og nu – og forhåbentlig 2,5 millioner kroner mere på sigt
Så mange penge modtager Ishøj Kommune fra Realdania til at gøre Brohuset mere bæredygtigt.
Renoveringen af Brohuset på Vejlebrovej 45 er allerede i fuld gang og har stort fokus på bæredygtighed, men med den nye pengepose kan kommunen tage endnu et skridt i den grønne retning.
”Klima og miljø ligger vores hjerte meget nært, og vi har allerede en lang række tiltag, som skal gøre Brohuset til en moderne og miljøvenlig bygning. Men det er naturligvis glædeligt, at vi nu får mulighed for at tage flere skridt og skrue endnu mere op for de grønne ambitioner,” siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj Kommune.
En bæredygtig og miljøvenlig bygning
Ishøj Kommune købte Brohuset i december 2018 og indledte en omfattende renovering og ombygning, som i løbet af de kommende år skal forvandle Brohuset til et moderne medborger- og sundhedshus.
En af ambitionerne er at skabe en bæredygtig og miljøvenlig bygning - og de 500.000 kroner fra Realdania skal derfor bruges til at analysere mulighederne for at gøre Brohuset mere grøn.
Når analysen er gennemført, kan Ishøj Kommune efterfølgende få adgang til endnu en pulje hos Realdania, som kan udløse yderligere ca. 2,5 millioner kroner. Disse penge kan så blive brugt til at føre de planlagte forbedringer ud i livet.
Hos Ishøj Kommune er arbejdet allerede gået i gang med at finde de største miljøgevinster i renoveringen af Brohuset.
”I samarbejde med vores entreprenører og rådgivere kigger vi nu på blandt andet på genbrug af byggematerialer, energioptimering og brug af materialer, som har lav påvirkning på miljøet. Analysen skal vise os, hvilke af disse tiltag, som giver størst grøn gevinst, og hvor vi skal sætte vores fokus,” siger Inge Sørensen, centerchef i Center for Ejendomme i Ishøj Kommune, som står bag renoveringen af Brohuset.
Viden kan bruges i andre projekter
Eksempler på forbedringer kunne være at spare på CO2 ved at bruge træ som byggemateriale i stedet for jernbeton og mursten, som generelt er mere belastende for miljøet.
En anden mulighed kunne være at sortere i byggeaffald og genbruge eller eventuelt reparere byggeelementer i stedet for at erstatte dem med nye. Endnu en mulighed kunne være at fokusere på isolering eller tekniske anlæg, der kan reducere energiforbruget i Brohuset.
”En stor sidegevinst ved denne analyse er, at vi som kommune opnår en generel viden om bæredygtighed, som vi kan bruge i vores fremtidige byggeprojekter. Større bæredygtighed behøver ikke at være dyrere, men den kræver, at man nogle gange bryder med traditionel tænkning. Og det får vi mulighed for nu,” siger Inge Sørensen fra Center for Ejendomme.
Ombygningen af Brohuset forventes at være afsluttet i 2023.
FAKTA: Hvad er Brohuset?
Den langsigtede plan for Brohuset er, at bygningen skal forvandles til et moderne medborger- og sundhedshus, som emmer af liv og aktivitet.
Allerede nu er hjemme- og hjemmesygeplejen, Ishøj Uddannelse og Job og kommunens Ejendomsservice flyttet ind, mens en lægeklinik også er på plads. Derudover bliver der i øjeblikket gjort plads til flere sundhedstilbud – bl.a. en kiropraktor, en fodklinik og en eventuel øjenlægeklinik. Også en række foreninger og frivillige netværk vil få lokaler fra 2021.
Renoveringen er delt op i flere etaper. Realdania har givet støtte til etape 2, som består af nedrivning af en del af Brohuset og byggeriet af et område til genoptræning og rehabilitering af borgere.
Kontakter
Ole BjørstorpBorgmester i Ishøj Kommune
Tlf:51 20 35 11obj@ishoj.dkBilleder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Fortæl, hvor meget du bevæger dig - du kan vinde 10.000 kroner9.10.2025 09:40:11 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker en idræt i fritiden? Ishøj Kommune indgår i Danmarks største måling af bevægelse, og der er brug for dine svar
Fra gulv til loft: Ishøjs musikteater genopstår i nye rammer30.9.2025 14:33:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende modernisering er Kulturium Musikteater nu klar til at byde publikum velkommen tilbage. Salen har gennemgået en gennemgribende transformation, hvor både komfort og æstetik er blevet løftet markant – fra gulv til loft.
Kulturium præsenterer nyt musikalsk koncept: Roots & Hybrids16.9.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 26. september 2025 kan du opleve den første Roots & Hybrids-koncert i Kulturium Musikteater i Ishøj, hvor den kurdiske sangerinde Mizgin og den maliske guitarist Samba Touré åbner konceptet
Danmarks største børneteater står som forvandlet5.9.2025 11:59:35 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Teaters nye bygning står nu færdig og klar til indvielse den 11. september. Teatret glæder sig til at skabe eventyr og magi i de nye smukke og moderne rammer for børn fra Ishøj og det øvrige Sjælland
Ishøj stormer frem i ny erhvervsundersøgelse5.9.2025 09:08:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune hopper 30 pladser op i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed og lander på en flot 29. plads. Siden 2022 er kommunen rykket over 50 pladser op ad listen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum