Ishøj Fællesantenne skal sælges

Hvis du i dag har Kabelplus som tv- og/eller internetleverandør, skal du forberede dig på, at du måske skal skifte leverandør fra den 1. juni 2021. Fra denne dato vil det ikke længere være Ishøj Kommune, der ejer Ishøj Fællesantenne. Forudsat, at kommunen får et attraktivt købstilbud.
Byrådet besluttede på byrådsmødet den 2. juni 2020 at sælge fællesantennen, fordi kommunens advokater har konkluderet, at det ikke er en lovlig kommunal opgave at levere internet til borgerne. Derfor har kommunen været nødt til at finde en ny model for fællesantennens ejerskab, hvis den IT-infrastruktur, der i dag ejes af fællesantennen, fortsat skal levere tv og internet til brugerne.
”Vores oprindelige ønske var at overdrage fællesantennen kvit og frit til borgerne. Vi har dog måttet konstatere, at det kun er lovligt at overdrage tv-delen. Men det vil være uinteressant for borgerne i Ishøj, da det ifølge vores tekniske rådgiver vil være svært at skabe overskud i en virksomhed, der kun leverer tv. Derfor bliver hele Ishøj Fællesantenne nu sat til salg frem for at blive overdraget til borgerne,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Salg vil hjælpe fiber på vej
Som det er nu, kan der ikke rulles fiber ud i fællesantennens regi, fordi Ishøj Kommune ikke må udrulle fiber til borgerne. Derfor er kommunens ejerskab af Ishøj Fællesantenne blevet en hæmsko for en fremtidssikring af fællesantennen. Men med et salg vil det i fremtiden også være en mulighed for fællesantennen at udrulle fiber. Salget af Ishøj Fællesantenne vil derved også hjælpe kommunens bestræbelser på at hjælpe udrulning af fiber i Ishøj godt på vej.
Stiller krav til købere
Første skridt frem mod et salg bliver en udvælgelsesproces, en såkaldt prækvalifikation, som køberne skal bestå, før de får lov at byde. Alle kan ansøge, men max tre bliver valgt ud. Potentielle købere skal kunne dokumentere, at de har en økonomi og en erfaring, der gør dem i stand til at drive anlægget videre og en aftale, der sikrer levering af tv. Det har byrådet besluttet på baggrund af input fra fællesantennens brugerråd.
Når de udvalgte leverandører er godkendt til at byde, bliver deres tilbud vurderet ud fra fire forskellige kriterier, som er brugerinddragelse, sikring af tv-forsyning i fremtiden, service og købesum. De tre kriterier der knytter sig til brugernes oplevelser, vil vægte højst i vurderingen af det enkelte købstilbud. De vil samlet vægte 60 procent, mens købesummen vil vægte 40 procent.
”Det er vigtigt for byrådet at sikre brugeroplevelsen bedst muligt for fremtiden, og at brugerne fortsat vil have indflydelse. Rent juridisk er det ikke muligt for os at stille krav til internetdelen, men det kan vi på tv-delen, hvor vi fx ønsker, at udvalget af tv-produkter og priserne følger med udviklingen i markedet,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Den 2. december 2020 forventes byrådet at beslutte, hvem Ishøj Fællesantenne skal sælges til.
Salget af Ishøj Fællesantenne: Hvad sker hvornår?
- 15. juni 2020: Salgsmaterialet for Ishøj Fællesantenne offentliggøres.
- 15. juni – 1. august 2020: Potentielle købere kan søge om at få lov til at byde på fællesantennen (prækvalifikation)
- 2. september 2020: Byrådet forventes at beslutte, hvem der kan byde på fællesantennen. Max tre leverandører kan prækvalificeres til at byde.
- 3.-25. september 2020: De max tre udvalgte leverandører kan sende deres tilbud om erhvervelse af fællesantennen til kommunen.
- 2. december 2020: Byrådet forventes at beslutte, hvem Ishøj Fællesantenne skal sælges til.
- 31. maj 2021: Kontrakten med Kabelplus udløber.
- 1. juni 2021: Ishøj Fællesantenne får ny ejer.
Ishøj Kommune har lavet en liste med spørgsmål og svar om salget af Ishøj Fællesantenne. Du finder den på ishoj.dk/ishøjfællesantenne
Kontakter
Ole BjørstorpBorgmester i Ishøj Kommune
Tlf:51 20 35 11obj@ishoj.dkBilleder

Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kulturium præsenterer nyt musikalsk koncept: Roots & Hybrids16.9.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 26. september 2025 kan du opleve den første Roots & Hybrids-koncert i Kulturium Musikteater i Ishøj, hvor den kurdiske sangerinde Mizgin og den maliske guitarist Samba Touré åbner konceptet
Danmarks største børneteater står som forvandlet5.9.2025 11:59:35 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Teaters nye bygning står nu færdig og klar til indvielse den 11. september. Teatret glæder sig til at skabe eventyr og magi i de nye smukke og moderne rammer for børn fra Ishøj og det øvrige Sjælland
Ishøj stormer frem i ny erhvervsundersøgelse5.9.2025 09:08:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune hopper 30 pladser op i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed og lander på en flot 29. plads. Siden 2022 er kommunen rykket over 50 pladser op ad listen
Bøger bygger bro: Ishøj Bibliotek får Danmarks første bogsamling på nepalesisk25.8.2025 08:30:53 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek har i samarbejde med lokale frivillige etableret en stor bogsamling på nepalesisk, som alle borgere i Danmark kan få glæde af
Ishøj Jobcenter og Borgerservice flytter ind i Brohuset22.8.2025 09:36:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra sidst i september skal du besøge Brohuset på Vejlebrovej 45, hvis du har en aftale i borgerservice eller jobcentret i Ishøj
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum