Ishøj Kommune

Ishøj er klar til at modtage udskrevne corona-patienter

Del

En helt nye sengestue på Omsorgscentret Kærbo skal tage imod corona-smittede Ishøj-borgere, som bliver udskrevet fra sygehusene

På Omsorgscentret Kærbo har Ishøj Kommune netop oprettet en helt ny sygestue. Den skal tage imod eventuelt corona-smittede borgere, som bliver udskrevet fra sygehusene, men stadig har brug for pleje.

Sygestuen har fem senge og både hjælpemidler og personale til at tage vare på Ishøj-borgere, som måtte blive smittet med coronavirus.

”Heldigvis har vi endnu ikke haft brug for vores nye sengeafsnit, men det handler jo om at være på forkant med den meget alvorlige situation, inden den opstår. Derfor står vi allerede klar til at tage hånd om og drage omsorg for de borgere, som eventuelt måtte blive syge,” siger borgmester Ole Bjørstorp.

Stuen får særligt personale

Den nye corona-stue ligger med god afstand til de andre afdelinger på Kærbo og vil blive passet af personale, som ikke vil få andre opgaver end at passe de corona-smittede borgere.

Dermed er håbet at passe forsvarligt på de syge uden samtidig at risikere at bringe smitte videre.

”Vi er ude på ukendt grund og skal finde løsninger på problemer, som ingen af os rigtigt kan forudse. Lige nu ånder alt fred og ro, og vi håber naturligvis, at det fortsætter sådan. Men vi har lagt vægt på at være forberedt på enhver tænkelig situation,” siger Merete Amdisen, formand for social- og sundhedsudvalget i Ishøj Kommune.

Syge vil blive passet døgnet rundt

Corona-stuen er indrettet således, at de syge vil få al den pleje og hjælp, som de måtte få brug for.

Stuen har plads til fem borgere, som vil få adgang til alle nødvendige hjælpemidler – fx blodtryksapparater, dropstativ og såkaldte CoVid-19-kits – og mad fra Kærbos køkken.

De syge vil blive passet døgnet rundt af fire sundhedsfaglige medarbejdere og en sygeplejerske. Desuden vil plejehjemslægen komme på daglige besøg, hvor han vil følge op på aftaler, give svar på prøver og hjælpe med lægelige vurderinger, undersøgelser og behandlinger.

Kontakter

Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj Kommune: 51 20 35 11 og obj@ishoj.dk
Merete Amdisen, formand for social- og sundhedsudvalget i Ishøj Kommune: 29 43 30 12 og mem@ishoj.dk

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum