Ishøj ændrer på vaskeordningen hos ældre borgere

I de næste to år vil servicevirksomheden Berendsen vaske tøj for de ældre borgere i Ishøj.
Det vil ske som et led i et toårigt pilotprojekt, hvor vasketøj fra hjemmeplejen og plejecentrene Torsbo og Kærbo vil blive afhentet og vasket af Berendsen.
Ambitionen hos Ishøj Kommune er, at ordningen vil frigive flere ressourcer til de vigtigste kerneopgaver – blandt andet hjælp til bad, rengøring, indkøb og medicin.
”Som mange andre kommuner står vi med en stor udfordring, fordi antallet af ældre borgere stiger, samtidig med at det er blevet vanskeligt at rekruttere kvalificerede social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Vi har derfor besluttet, at vores medarbejdere først og fremmest skal bruge deres tid på de borgernære opgaver,” siger Merete Amdisen, formand for Social- og sundhedsudvalget i Ishøj Kommune.
Mere omsorg - bedre vasketøj
At valget er faldet på Berendsen som samarbejdspartner er ikke helt tilfældigt. Virksomheden vasker allerede tøj for ældre borgere i flere andre kommuner og har stor erfaring med at levere en god service.
Berendsen samarbejder blandt andet med kommunerne Vallensbæk, Albertslund og Høje-Taastrup, og erfaringen fra disse kommuner er, at samarbejdet har frigivet flere ressourcer til pleje og omsorg.
Samtidig vil de ældre borgere også mærke en forbedring i deres tøjvask. Berendsen er med sin mangeårige erfaring en garant for, at borgerne vil få en kvalitetstøjvask, der lever op til alle hygiejnekrav.
Projektet vil løbe i to år
For medarbejderne i hjemmeplejen og på plejecentrene betyder samarbejdet, at de vil få et mere attraktivt arbejdsmiljø.
”Udgangspunktet for den nye vaskeordning er ikke at spare penge, men først og fremmest at lægge opgaverne fra en faggruppe til en anden. På den måde kan vores social- og sundhedsassistenter og -hjælpere bruge deres tid på de opgaver, som de rent faktisk er uddannet til. Og det giver i sidste ende en bedre service for vores borgere,” siger Merete Amdisen.
Det nye pilotprojekt vil i første omgang vare to år. I august 2020 vil Ishøj Kommune dog foretage en evaluering midtvejs for at sikre, at servicen lever op til kommunens og borgernes forventninger.
Kontakter
Merete Amdisen, formand for Social- og sundhedsudvalget i Ishøj Kommune: 2943 3012 eller mem@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Fællesskab og kreativitet på Ishøj Kulturskole8.12.2025 11:24:41 CET | Pressemeddelelse
Over 100 elever deltog den 15. november til årets Kulturskoledag, som blev en stor succes med musik, dans, kreativitet og masser af fællesskab
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



