Invitation: Mød fremtidens iværksættere til DM i entreprenørskab for elever og studerende
15.11.2022 05:00:00 CET | Fonden for Entreprenørskab | Presseinvitation
Hundredevis af fremtidens potentielle iværksættere og innovative medarbejdere stiller op til Danmarks største entreprenørskabsfestival i Øksnehallen. Her pitcher folkeskoleelever og elever fra ungdomsuddannelser og videregående uddannelser deres idéer til, hvordan vi løser fremtidens udfordringer i Danmark.
Der er lagt op til en kæmpe fejring af entreprenørskaben, når Fonden for Entreprenørskab afholder dette års Danish Entrepreneurship Festival i Øksnehallen tirsdag d. 15. november i Øksnehallen på Vesterbro i København.
På dagen kan op til 400.000 kroner blive uddelt og fordelt på otte studenterstartups fra de videregående uddannelser, hvis de overbeviser et skarpt dommerpanel med deres direkte pitch fra scenen.
Samtidig er det finaledag for alle de elever fra 6. og 7. klassetrin, der har deltaget i Projekt Edison i København, Svendborg og på Sjælland, Bornholm, Lolland og Falster. Også de vil skulle pitche foran en stribe dommere, inden den endelige DM vinder i Øst kan kåres om eftermiddagen. Deltagerne er kvalificeret via lokalfinaler i 40 deltagende kommuner.
Dagen er kulminationen på et længere forløb for tusindvis af elever og studerende, som har deltaget i Fonden for Entreprenørskabs forskellige entreprenørskabsprogrammer på tværs af uddannelser. Foran et stort publikum kåres de endelige vindere med de bedste idéer til, hvordan vi løser samfundets udfordringer.
Alle er velkomne til at deltage i fejringen af de gode idéer og entreprenørskaben i Danmark.
Festivalen starter kl. 10 og slutter kl. 16 i Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V.
Hele programmet inkl. tid og sted er vedhæftet og kan ses her https://danishentrepreneurshipfestival.ffe-ye.dk/program
En række studenterstartups får mulighed for at opnå et såkaldt mikrolegat på op til 50.000 kroner, der kan være med til at give deres projekt luft under vingerne. Se præsentationen af de pitchende studenterstartups her: https://www.linkedin.com/showcase/mikrolegat/
Tilmelding for pressen til festivalen sker via presse- og kommunikationschef Sigurd Schou Madsen.
Den 30. november vil et tilsvarende event kåre Vestdanmarks vindere af konkurrencerne ved DM i Vestdanmark i Fredericia.
Kontakter
Sigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91373110sigurd@ffefonden.dkChristine Brasch BækholmPresse og kommunikation
Tlf:30229262christine@ffefonden.dkLinks
Information om Fonden for Entreprenørskab
Danish Entrepreneurship Festival er Danmarks største event for innovation og entrepreneurskab og årets hyldest til undervisning, der fremmer innovative tankegange og iværksætteri hos børn og unge.
Formålet er at skabe et rum og en kontakt mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet, der giver elever og studerende mulighed for at modtage kvalificeret sparring og rådgivning på et tidligt stadie i deres entreprenørskabsproces. På festivalen vil de unge deltagere præsentere deres idéer for nogle af landets dygtigste erhvervsfolk, som står klar til at give feedback.
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Danmarks Entreprenørskabsfestival kommer til Herning – samarbejdet skal skabe handlekraftige skoleelever11.5.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Herning Kommune og Fonden for Entreprenørskab indgår samarbejde om at samle elever, lærere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, mod og handlekraft. Det sker til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som afholdes i Sportscenter Herning den 18. november 2026.
DM i entreprenørskab: Nu er vinderne er fundet og klar til EM5.5.2026 23:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet for ungdomsuddannelser 2026 i Industriens Hus tirsdag den 5. maj. 41 hold fra 23 ungdomsuddannelser fra var mødt op til finalen, hvor vinderkonkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Unge iværksættere indtog Koldinghus: Fremtidens løsninger blev født ved Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab21.4.2026 18:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Hundredvis af elever, lærere, dommere og gæster fyldte i dag salene på Koldinghus, hvor finalen i 7.-10. klassernes Danmarksmesterskab i entreprenørskab.
Dansk medtech-startup modtager stort Youth Startup Investment Potential-legat29.1.2026 17:11:24 CET | Pressemeddelelse
Den danske startup MultiBiopsy har netop modtaget det prestigefyldte Youth Startup Investment Potential-legat på 100.000 kroner, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Chr. Augustinus Fabrikker til unge virksomheder med særligt stærkt vækst- og investeringspotentiale. Legatet skal give virksomheden momentum i udviklingen af en ny banebrydende teknologi til forbedring af kræftdiagnostik. MultiBiopsy udvikler avanceret biopsiteknologi, der gør det muligt at udføre sikrere, mere præcise og mere effektive biopsier – særligt målrettet lungekræft. Virksomhedens løsning reducerer risikoen for komplikationer ved biopsiindgreb, øger sandsynligheden for at opnå et entydigt prøvesvar – også fra meget små tumorer – og mindsker behovet for genbiopsier. Det giver bedre beslutningsgrundlag for læger og mulighed for tidligere diagnose, hvor behandlingen har størst effekt. Co-founder af MultiBiopsy William Vindal Ludvigsen peger på, at det område, de arbejder med, har høje krav til produktudvikli
Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier10.12.2025 15:46:43 CET | Pressemeddelelse
Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen. Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors. Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner. "Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt o
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
