PensionDanmark

Internationalt opråb om biodiversitet

Del
Påvirkning af natur og biodiversitet skal være omfattet af rapporteringskrav, lyder det i opråb til statsledere, som PensionDanmark har underskrevet sammen med mere end 330 internationale virksomheder.
Foto: Ursula Bach/PensionDanmark
Foto: Ursula Bach/PensionDanmark

For at bremse tabet af biodiversitet og genoprette tabt natur kræver det, at rapportering af naturpåvirkninger gøres obligatorisk.

Derfor opfordrer PensionDanmark sammen med mere end 330 internationale virksomheder nu verdens statsledere til at fastsætte obligatoriske rapporteringskrav for naturpåvirkning i forbindelse med FN’s biodiversitetskonference, COP15, som afvikles til december i Montreal.

COP15 Business Statement, som PensionDanmark har underskrevet, efterlyses “obligatoriske krav for store, transnationale virksomheder og finansielle institutioner om at opgøre og offentliggøre deres indvirkning og afhængigheder i forhold til biodiversitet inden 2030”.

”Der er et presserende behov for at genoprette og vende tabet af biodiversitet. Derfor støtter vi erklæringen, samtidig med at vi forpligter os til selv at yde et positivt bidrag til naturen inden 2030. Biodiversitet har høj prioritet, og det er højt på dagsordenen, sammen med klima og kønsdiversitet, når vi udøver aktivt ejerskab i de selskaber, vi investerer i,” siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.

Ifølge Danmarks største grønne forening, Danmarks Naturfredningsforening, er det vigtigt, at erhvervslivet tager et større ansvar i forhold til biodiversiteten. Her er et rapporteringskrav for naturpåvirkning et vigtigt første skridt, men bør følges op af mere håndfaste mål om at nedbringe de negative påvirkninger af natur og biodiversitet:

”Det er ekstremt vigtigt, at der kommer fokus på biodiversitet, så vi kan begynde at udvikle naturen frem for at afvikle den. Derfor er det glædeligt med en erklæring, der kommer med så bred opbakning på tværs af det internationale erhvervsliv, og vi er glade for, at PensionDanmark er med som en dansk stemme i koret. Vi håber, at det kan blive et vigtigt første skridt til at passe bedre på den globale biodiversitet,” siger foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding.

PensionDanmark offentliggjorde tidligere på året en biodiversitetsstrategi for byområder og nybyggeri, som kan læses her

Kontakter

Billeder

Foto: Ursula Bach/PensionDanmark
Foto: Ursula Bach/PensionDanmark
Download

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

33 74 80 00https://www.pensiondanmark.com/

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 823.000 medlemmer beskæftiget i 23.200 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye