Udenrigsministeriet

International anti-korruptionskonference: Fra ord til handling i kampen mod korruption

Del
Om under to uger løber den 18. udgave af International Anti-Corruption Conference (IACC) af stablen i København. Målet er at styrke det internationale samarbejde om bekæmpelse af korruption med særligt fokus på udviklingslandene. Det er et vigtigt skridt på vejen mod at realisere FN’s verdensmål.

IACC, som afholdes 22.-24. oktober, fokuserer i år på anti-korruption i relation til udviklingssamarbejdet og FN’s verdensmål under temaet: “Together for Peace, Security, and Development: Now is the Time to Act”, hvor ambitionen er at skubbe arbejdet med anti-korruption videre fra ord til handling.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs udtaler:

”Korruption er en væsentlig forhindring for at skabe demokrati og økonomisk udvikling i alle lande, hvilket ikke mindst gør sig gældende i udviklingslandene. Bekæmpelse af korruption er en hovedprioritet i regeringens udviklingspolitiske og humanitære strategi og det skyldes, at vi alt for ofte ser, at korruption rammer de mest sårbare mennesker, som berøves adgang til basale rettigheder og velfærd. Det er derfor nødvendigt at gøre en indsats for at bekæmpe korruption, således at vi kan skabe en bæredygtig udvikling og levere på verdensmålene. Det handler blandt andet om at forhindre, at udviklingsmidlerne havner i de forkerte lommer, og i stedet komme ud til de steder hvor de gør gavn.”

IACC er det største forum i verden, som samler en så bred vifte af aktører omkring den globale anti-korruptionsdagsorden. Korruption er netop et globalt problem og for at komme det til livs kræver det et stærkt internationalt samarbejde. Målet med dette års IACC er at skabe grobund for en bæredygtig udvikling ved at formulere reelle løsninger i bekæmpelsen af korruption. I den forbindelse har udviklingsminister Ulla Tørnæs inviteret omkring 40 ministre, ledere af internationale organisationer og private virksomheder til et højniveau-segment på konferencens første dag, hvor deltagerne forventes at fremlægge nationale og organisatoriske handleplaner med konkrete initiativer til bekæmpelse af korruption.

Konferencen afholdes i Bella Center og arrangeres af Udenrigsministeriet i samarbejde med Transparency International og IACC Council. IACC forventes at samle mere end 1200 deltagere fra over 100 forskellige lande i dialogen om korruptionsbekæmpelse, herunder repræsentanter fra den offentlige sektor, civilsamfundet, internationale organisationer, medierne, forskningsverden og den private sektor.

 

Fakta om IACC

  • Åbning: Konferencen vil blive åbnet med taler fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og udviklingsminister Ulla Tørnæs og andre internationale ledere.
  • Højniveausegment: IACC indeholder i år et højniveausegment, omkring 40 ministre, ledere af internationale organisationer og private virksomheder, samles for at diskutere strategier for det internationale samarbejde mod korruption og præsentere konkrete handleplaner.
  • Events: Der vil der være over 70 events i form af workshops, debatter, filmvisninger og meget andet, som vil berøre forskellige temaer i forbindelse med anti-korruption.
  • Fair Play koncert: Tirsdag d. 23. oktober vil der være Fair Play livekoncert på spillestedet i Vega kl. 19.00. Fair Play er en global bevægelse for musik mod korruption skabt af unge engagerede og nyskabende artister fra hele verden, som tager del i arbejdet mod korruption.
  • Films 4 Transparency: Filmfestivalen Films 4 Transparency fra 20.-25. oktober i Bella Center og Cinemateket viser film, der går bag om korruption, ulighed og uretfærdighed i hele verden.

IACC er en åben konference for alle interesserede. Tilmelding er dog nødvendig. Du kan finde information om tilmelding og presseakkreditering på dette link:

https://iaccseries.org/plan-your-trip/registration/

Du kan læse mere om konferencen og se det fulde program her:

https://iaccseries.org/ 


For yderligere information kontakt

Presserådgiver Natasha Guman, tlf. 61979133

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye