Interflora

Interflora Danmark opkøbes af europæisk blomstergigant

Del
Interflora Danmark opkøbes af Interflora Frankrig, som også ejer Interflora i Spanien, Portugal og Luxembourg. Opkøbet skal sikre, at Interflora Danmark fortsat kan styrke og fastholde sin mangeårige markedslederposition mod eksisterende og kommende konkurrenter fra ind- og udland.

Interflora Frankrig, som også ejer Interflora i Portugal, Spanien og Luxembourg, har købt Interfloras danske forretning. Købsaftalen er netop godkendt af et kæmpe flertal af kædens 350 danske blomsterhandlere, som hver især modtager et større kontantbeløb i forbindelse med salget.

”Vi er umådelig glade for at have fundet den helt rigtige nye ejer til Interflora Danmark,” siger Søren Flemming Larsen, der fortsætter som CEO og partner i det nye ejerskab. ”Vi har gennem de sidste 83 år været den absolutte markedsleder i Danmark, men vi skal have endnu større muskler, hvis vi også skal kunne fastholde positionen i fremtiden.”

En ny virkelighed
Alene de seneste par år har Interflora fået en håndfuld nye danske og udenlandske konkurrenter og blomsterkæden imødeser endnu hårdere konkurrence, når bl.a. Amazon melder sig på den danske bane.

”Det er helt afgørende for os, at vi hurtigt og effektivt kan omstille os, skifte tempo og møde konkurrencen i den nye virkelighed,” fortæller Søren Flemming Larsen. ”Vores nye ejer har netop de ressourcer, vilje og den investeringskraft, der vil sikre os, at vi hurtigt og effektivt kan rykke os.”

Det har været vigtigt for bestyrelsen og ledelsen, at den nye ejer forstår Interflora Danmark og kædens kobling mellem en stadig voksende onlineforretning og 350 blomsterhandlere over hele landet. Blomsterhandlerne får, i forbindelse med frasalget af foreningen Interflora Danmark, hver især et større kontantbeløb for deres medvirken til at opbygge Interflora til den markedsleder, blomster- og gavekæden er i dag.

Økonomisk fremgang
Interflora har haft salgsmæssig og økonomisk fremgang gennem de sidste mange år, bl.a. takket være større sortimentsudvidelser med prisvindende luksuschokolade, delikatesser og spiritus. Interflora har sågar købt en ejerandel i Næstved Bryghus, som brygger Interfloras egne ASK-øl, som også har vundet en international pris.

Den nye ejer vil køre forretningen videre, som den er i dag, med samme bestyrelse, ledelse og hovedkvarter i Vallensbæk nær København.

Læs mere på www.interflora.dk og www.facebook.com/interfloradanmark

Vedhæftede billedmateriale er til fri, redaktionel afbenyttelse

For yderligere information, kontakt venligst:

  • CEO og partner Søren Flemming Larsen
    Interflora Danmark A/S, tlf. 23 69 12 29
  • PR-kontakt Thomas Schmidt Jørgensen
    BHPR, tlf. 26 70 77 14

Nøgleord

Billeder

Information om Interflora

Interflora
Park Allé 380
2625 Vallensbæk

77 77 77 77http://www.interflora.dk

Om Interflora
Interflora er en verdensomspændende organisation, der personligt leverer blomster- og gavehilsner på tværs af landegrænser. Organisationen blev stiftet i 1925. I Danmark tæller Interflora 350 butikker, der dækker hele landet og sælger alt fra blomster, chokolade, vin og specialiteter. Interflora Danmark har en webshop på www.interflora.dk.

Følg pressemeddelelser fra Interflora

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Interflora

Trods grundlovsdag og folketingsvalg: Danskerne glemmer ikke far på Fars Dag d. 5. juni31.5.2019 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Selvom vi i år på Fars Dag d. 5. juni skal stemme til folketingsvalget, så forventer Danmarks største formidler af kærlige hilsner, Interflora, ikke, at danskerne glemmer far. Fars Dag har nemlig været i stigning de seneste år, og ifølge Søren Flemming Larsen, administrerende direktør hos Interflora Danmark, fortjener han mindst ligeså meget opmærksomhed som mor. I år planter Interflora et træ for de buketter, øl, vin og spiritus, der blandt andet bliver solgt på Fars Dag d. 5. juni.

Stemmerne er talt op – mor slår alle rekorder12.5.2019 13:49:51 CEST | Pressemeddelelse

Hvis antallet er af blomsterbuketter på Mors Dag søndag kunne sidestilles med stemmer, er der ingen tvivl om, hvem der ville vinde valget. Igen i år oplevede blomsterkæden Interflora en stor stigning i salget af blomsterbuketter og gaver til Mors Dag. Gennem et stort nyt samarbejde med den danske organisation Global Climate Institute i samarbejde med den internationale NGO, WeForest blev der plantet et træ i Zambia for hver buket, der blev sendt til mor.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye