Intelligent bygningsdrift er vejen til grøn omstilling
16.3.2020 14:50:40 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren peger i sine anbefalinger på en lang række tiltag, der hver for sig kan bidrage til en reduktion af CO2-udledningen med op til 5,8 mio. tons CO2 årligt.
Heraf er det muligt at spare cirka 2.500.000 ton CO2 om året, alene ved at fokusere på fem initiativer, som bidrager til en optimal drift af bygninger. Der er tale om initiativer, som er omkostningseffektive, og som man kan gå i gang med at implementere nu-og-her
De fem initiativer er:
- Udfasning af naturgas – 1,54 mio. tons CO2
Naturgas til boligopvarmning udfases og erstattes af grønne alternativer. - Intelligent styring af energiforbrug –510.000 tons CO2
Vi skal bruge energien, når den er grøn og billig. - Udskiftning af oliefyr – 280.00 tons CO2
Der er behov for krav og forbud for at komme af med de resterende oliefyr. - Optimering af varmepumper – 70.000 tons CO2
Krav til service af varmepumper og til installatører hæver energieffektiviteten. - Renovering af tekniske installationer – 70.000 tons
Incitamenter og bedre efterlevelse af krav sikrer optimering af bygningers installationer.
Hertil kommer yderligere ni initiativer, der vil understøtte den grønne omstilling.
Brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne har været en del af klimapartnerskabet. Her er man glade for, at rapporten understreger vigtigheden af at sikre en optimal drift af landets bygninger.
”Det er et område, som har stor betydning for det samlede klimaregnskab. Bygninger står for omkring 40 procent af landets energiforbrug, og samtidig er det et af de områder, hvor man kan opnå den største CO2-gevinst til den mindste pris,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Partnerskabets 14 anbefalinger kan være implementeret i 2030, men vi kan gå i gang allerede i morgen og dermed bidrage markant til at nå regeringens ambitiøse mål om en reduktion i CO2-udledningen på 70 procent. Nu er det så tid til at omsætte de mange anbefalinger til konkret handling,” siger Simon O. Rasmussen.
Læs hele rapporten fra Klimaskabet for byggeri og anlæg her!
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny undersøgelse: Danskerne kræver bedre beskyttelse af energiforsyningen25.8.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at energiforsyningen står øverst på listen over de områder, danskerne ønsker at beskytte bedre. Kritisk infrastruktur er ikke længere noget, vi kan tage for givet i det nuværende trusselsbillede, og derfor er der brug for at prioritere indsatsen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum