Intact Financial Corporation og Tryg A/S fuldfører købet af RSA Insurance Group plc.

Del
Intact Financial Corporation (TSX:IFC) (“Intact”) har i dag meddelt, at de sammen med Tryg A/S (CPH: TRYG) ("Tryg"), har fuldført købet ("Købet") af RSA Insurance Group plc. (RSA), efter at have modtaget alle påkrævede godkendelser.

Kunder vil fortsat opleve den velkendte gode service fra Codan og dets medarbejdere som et af landets førende skadesforsikringsselskaber. For Codan vil det fortsat være business-as-usual, med fokus på at eksekvere på ambitiøse forretningsplaner og betjene kunder over hele landet. Det sætter Codan i en fantastisk position og vil skabe nye muligheder for medarbejderne i det lange løb. Intact vil være der for at yde støtte for at sikre, at Codan kan fortsætte med at vokse og nå sit potentiale.

Charles Brindamour, Chief Executive Officer, Intact Financial Corporation 

Hele Codan-organisationen har forbedret driften betydeligt i løbet af de seneste to år og har opnået stærke resultater,” siger Charles Brindamour, Chief Executive Officer, Intact Financial Corporation og fortsætter “Codan har alle elementerne til at fungere med succes og fortsætte som en selvstændig operation. Med fokus på performance, kunder og medarbejdere kan Codan fortsætte med at opbygge og drive fremtidig succes.

Christian Baltzer, CEO, Codan Denmark

Vi er meget tilfredse med den støtte, vi modtager fra Intact,” siger Christian Baltzer, CEO, Codan Denmark og fortsætter.Intact er dybt engageret i at sikre, at Codan fortsætter sin seneste positive udvikling, både ved at dele best-practice og berige vores datadrevne forretningstransformation til gavn for vores kunder, medarbejdere og partnere.”

Christian Baltzer tilføjer: “Vi er på en meget spændende rejse i Codan med en masse muligheder forude. I 2020 har vi udrullet en ny strategi, der er bygget til fremtiden, lanceret nye strategiske partnerskaber inden for bankassurance og tacklet Covid-19 ved at omfavne en ’work from anywhere’ filosofi. Jeg er taknemmelig for den indsats, hver medarbejder har lagt i at gøre alt dette muligt, og det viser virkelig, hvor stærk og ressourcestærk Codan organisationen er.

Codan Danmark ejes i fællesskab af Intact and Tryg A/S på et 50/50 økonomisk grundlag. Codan Danmark forbliver helt adskilt og uafhængig af Tryg.

Noter:

  • Intact Financial Corporation og Tryg A/S offentliggjorde deres bud på RSA Insurance Group plc 18. november 2020. RSAs aktionærer godkendte overtagelse 18. januar 2021. TheHigh Court of Justice in England og Wales [svarende til Højesteret i Danmark for Sø- og Handelsretslige anliggender] godkendte 25. maj 2021 den ordning, i henhold til hvilken overtagelsen gennemføres.
  • I henhold til den gennemførte transaktion vil Codan Danmark være ejet af de to parter på et økonomisk grundlag på 50/50. Codan Danmark vil forblive helt adskilt og uafhængig af Tryg.
  • I henhold til transaktionen vil Intact eje RSA's canadiske, britiske og internationale virksomheder, mens Tryg A/S vil beholde RSA's svenske og norske virksomheder, Trygg-Hansa og Codan Norway.
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt Intact Financial Corporations erhvervelse af enekontrol med RSA's aktiviteter bortset fra aktiviteter i Norge og Sverige, herunder erhvervelse af enekontrol med RSA's danske aktiviteter i Codan A/S.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Charles Brindamour, Chief Executive Officer, Intact Financial Corporation
Charles Brindamour, Chief Executive Officer, Intact Financial Corporation
Download
Christian Baltzer, CEO i Codan Danmark
Christian Baltzer, CEO i Codan Danmark
Download

Information om Codan Forsikring A/S

Codan Forsikring A/S
Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1790 København V

3355 5555https://www.codan.dk/

Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Læs mere om Codan på www.codan.dk.

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring A/S

Undgå skader: Træn op til skiferien - nu!16.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Hvis du vil undgå at blive en de mange danskere, der hvert år kommer til skade med knæ, skuldre, albuer og kraveben under skiferien, skal du i gang med træning i god tid. Med andre ord: Det er nu, du skal i gang. Sådan lyder opfordringen fra forsikringsselskabet Codan, hvis fageksperter her viderebringer en række gode træningsråd. Som en ekstra service for de rejselystne kunder, er rejseforsikringen udvidet med et pandemi-tillæg, ligesom det er muligt at tilgå online læge uanset, hvor i verden man rejser hen.

Den søde juletid er brandfarlig1.12.2023 09:35:50 CET | Pressemeddelelse

December byder traditionelt på flere end dobbelt så mange ildebrande i danske hjem end november, selv om tendensen de senere år er faldende, viser opgørelse fra Codan. Den øgede brug af alternative varmekilder som følge af energikrisen knækkede dog den positive kurve sidste år. Forsikringsselskabet opfordrer derfor til forsigtighed i omgangen med juledekorationer og levende lys i almindelighed – og bioethanol i særdeleshed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye