Insekterne lider i byerne
18.5.2022 08:00:00 CEST | Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Mere end 600 frivillige har hjulpet forskerne på Statens Naturhistoriske Museum med at indsamle ny viden om insekternes liv i Danmark og et område af Tyskland. Hovedpointerne i rapporten er helt klare: Insekterne har det værst i vores byer. Men der er også positive resultater i rapporten, for selv små mængder af grønne områder i byerne har en positiv effekt på mængden af insekter i området. Det betyder, at vi alle kan være med til at hjælpe insekterne i villahaverne, ejendommens gårdhave eller i de offentlige parker.
- Man kan sige, at det er rigtigt gode nyheder for dem, der er lidt trætte af havearbejde. For de kan med sindsro lægge græsslåmaskinen, hækkesaksen og skuffejernet til side, og lade insekterne sprede sig og få et godt liv i en mere varieret have med flere blomsterplanter, kompostbunker og gerne noget vand, siger Anders P. Tøttrup, vicemuseumschef og leder af museets Citizen Science.
Ifølge undersøgelsens resultater, har insekterne det allerbedst i skovområder, og den beskyttede åbne natur.
- Insekterne er utrolig vigtige for hele naturens balance, fordi de er fødeemner for eksempelvis fugle. De er også nedbrydere og med til at bestøve planterne, så vi sikrer en rig og sund natur i byen. Derfor er det vigtigt, at vi tager undersøgelsens resultater alvorligt, hvis vi vil byde velkommen til mange insekter, planter og fugle i vores byer, siger Anders P. Tøttrup.
Undersøgelsens resultater er seneste nyt fra det store Citizen Science-projekt ’Insektmobilen’. Her har frivillige kørt nøje planlagte ruter over hele landet, hvor de har indsamlet insekter med store net, anbragt på deres bil. De indsamlede insekter er blevet talt og registreret, så museets forskere har kunnet danne sig et meget præcist udtryk for, hvordan det står til i naturen omkring os.
- De mange frivillige har gjort en kæmpe indsats. Uden dem, ville vi ikke have haft muligheden for at få et så nøjagtigt billede af naturens tilstand. Nu håber vi bare, at resultaterne får åbnet øjnene på danskerne, så vi kan sætte ind og hjælpe vores til tider hårdt plagede natur, slutter Anders P. Tøttrup.
Kontakter
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkBilleder
Information om Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Statens Naturhistoriske Museum - Københavns UniversitetØster Voldgade 5-7
1350 København K
35 32 22 22https://snm.ku.dk/
Statens Naturhistoriske Museum er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark. Museet er smukt beliggende i hjørnet af Botanisk Have nær Nørreport Station.
Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Pindsvin kan høre ultralyd – ny forskning kan være nøglen til færre trafikdrab11.3.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Statens Naturhistoriske Museum viser for første gang, at europæiske pindsvin kan høre ultralyd – viden, der kan bruges til at holde dem væk fra trafikken.
Oplev dinosauræg, fossile fugle og vilde fjer i påskeferien10.3.2026 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Statens Naturhistoriske Museum inviterer til spændende aktiviteter, hvor børn og voksne kan udforske æggenes og fjerenes forunderlige verden.
Foråret kommer tidligere – også efter en iskold vinter27.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom januar og februar i år har været præget af et sjældent massivt snelag og kulde, viser nye analyser, at foråret generelt rykker frem i kalenderen. Hjælp med at finde tegnene på foråret.
Ny bog kortlægger Danmarks saltvandsfisk9.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde findes nu et samlet, detaljeret overblik over alle danske saltvandsfisk. Havet omkring Danmark er i evig forandring, og Fiskeatlasset bliver afgørende for at opdage ændringer i vores fiskearter fremover.
Stem på årets bedste naturfoto4.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
24 sjove, smukke og dramatiske fotos kæmper om publikumsprisen i konkurrencen Wildlife Photographer of the Year. Blandt de nominerede er en dansk fotograf.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





