Innovativt partnerskab skal få nye ideer på bordet hos LB Forsikring.
19.6.2020 07:00:00 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Hvordan gør man forsikring overflødig? Det er ikke bare LB Forsikrings purpose og et mål hele virksomheden arbejder efter, det er også en af de helt centrale opgaver for LBeta, LB Forsikrings innovationshub, der blev startet ved årsskiftet.
I LBeta har man med det samme erkendt, at det ikke er noget de kan alene. Det kræver input udefra, hvis man skal lykkes med at få de rette ideer. Succesen skabes sammen med partnere. Derfor kiggede LBeta hurtigt mod den førende deep tech-inkubator i Danmark, DTU Science Parks Futurebox.
”For at finde fremtidens løsninger, skal man nogle gange kigge i en anden retning end man plejer, og søge input fra folk, der ikke har forsikring inde under huden. Hos Futurebox har de kontakt til startups indenfor rigtige mange genrer, der normalt ikke arbejder med forsikring. De mangler viden om skader og data til at udvikle ud fra, og det har vi. Derfor er et partnerskab med Futurebox helt oplagt” siger Sune Bille Larsen, chef for LBeta, og fortsætter:
”De startups der er med i Futurebox er først og fremmest virkelig dygtige, siden de er kommet igennem nåleøjet hos dem. Derudover arbejder de med hardware, altså fysiske løsninger, og det har også haft en betydning for, at vi valgte dem. Igennem vores nuværende partnerskaber møder vi typisk startups, der arbejder med software-løsninger, og vi har brug for begge dele.”
Hos Futurebox har man en del erfaring med partnerskaber med private virksomheder, men også her kan man se gode muligheder for udviklingen af nye konkrete ideer i sammenspillet mellem deres startups og LBeta.
”I Futurebox forsøger vi at skabe de optimale rammer for, at startups kan udvikle sig og forkorte deres vej til markedet. Det gør vi blandt andet igennem innovative partnerskaber med corporates som LB Forsikring. Samarbejdet med LBeta er især værdifuldt, fordi det giver vores startups adgang til produkttests og valideringsmuligheder blandt LB Forsikrings medlemmer samt et omfattende internationalt netværk,” siger Peter Jespersen, Head of Incubation i Futurebox.
Håber på operationelle ideer fra Innovation Bootcamp
Partnerskabet mellem LBeta og Futurebox er indgået i slutningen af april, men på grund af Corona-krisen står deres første event sammen stadig og venter forude: En Innovation Bootcamp den 26. til 28. august i LBetas helt nye bygning på Amerika Plads, hvor der er plads til at flere startups kan ideudvikle samtidig. Formålet med bootcampen er nye ideer til at forhindre skader i hjemmet, eller såkaldt homeware-ideer, der kan bruges i forsikring.
Det er LBetas første Innovation Bootcamp, men hos Futurebox, har man stor erfaring med netop den type idegenerering. Det første vigtige skridt er, at få det rette mix af startups med.
”Opgaven er nu at identificere nogle ambitiøse startups i vores eget netværk såvel som andre, der har udviklet en teknologi, som også kan anvendes til at forhindre skader i hjemmet. Det kan spænde bredt mellem mekanik, elektronik og kunstig intelligens, men fælles for dem er, at de kan formes rundt om en problemstilling, som ingen indtil nu har forsøgt at løse, og som kan skaleres i Danmark og globalt,” siger Peter Jespersen.
Hos LBeta håber man på, at Innovation Bootcampen kan føre til flere operationelle ideer, også selvom alle ideerne måske ikke passer ind lige med det samme.
”Vi går ind til bootcampen med et meget åbent sind. Det kan godt være, at det vi ender ud med, ikke er noget vi kan overføre til vores arbejde en til en, men det er heller ikke målet. Vi kommer med data og måske ideer til, hvor der kan være et behov. De kommer med næsten færdige produkter, og i mellemrummet mellem det, tror vi, der kan komme nogle meget spændende ideer. Derudover kan vi også høste gode erfaringer fra processen. Så uanset hvad, får vi noget ud af det”, siger Sune Bille Larsen.
Innovation Bootcamp finder sted den 26-28 august, og der er åbent for ansøgninger til at deltage nu.
For yderlige oplysninger:
Marie Grabow Westergaard, Pressechef i LB Forsikring, tlf. 45 31 43 82 33, mail mago@lb.dk
Om LBeta og Futurebox:
Futurebox er den førende danske inkubator og accelerator inden for deep tech og hardware. Futurebox er en del af DTU Science Park, som er et vækst- og udviklingsmiljø for mere end 290 dynamiske virksomheder og mere end 3.800 forskere, iværksættere og forretningsudviklere. I Futurebox får startups adgang til dygtige mentorer, forretningsudviklere, rådgivere, investorer og accelerationsprogrammer samt fundraising og ikke mindst den nyeste viden fra DTU.
LBeta er LB Forsikrings innovationshub. LBeta blev etableret i starten af 2020 med den centrale opgave at udvikle radikalt anderledes produkter og services, der understøtter fremdriften i LB Forsikrings purpose: Sammen gør vi forsikring overflødig.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

