LB Forsikring

Pas på tyven!

28.10.2026 14:55:31 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Del

LB Forsikring oplever i øjeblikket en stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer, hvor særligt ældre borgere bliver kontaktet af personer, der udgiver sig for at være fra banken, politiet, hjemmeplejen eller lignende. Det er derfor en god grund til at være ekstra varsom.

Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix

Der er ekstra travlt på telefonerne hos LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab. Og det drejer sig ikke kun om opkald fra medlemmer, der er ramt af skader relateret til weekendens storm og regn over landet. Flere medlemmer ringer i disse dage ind for at fortælle om oplevelser, hvor de først er blevet kontaktet telefonisk af en ukendt person. Herefter møder personen op på adressen og forsøger at få udleveret kort, kontanter, smykker eller andre værdier.

”Vi har pludselig indenfor få dage oplevet flere henvendelser omkring samme tendens, og vi kan mærke på de medlemmer, der ringer ind, at de er rystede. Det kan vi sagtens forstå. Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på den svindel, som flere af vores medlemmer i øjeblikket oplever,” siger Maiken Sjöberg Russ, chef for Bil og Bolig i LB Forsikring.

Det er i høj grad ældre medlemmer, der oplever at blive kontaktet af ukendte personer, som udgiver sig for at være myndighedspersoner. Indtil videre drejer henvendelserne sig primært om borgere i de større byer, især København og Århus.

”Vi forsøger at hjælpe vores medlemmer bedst muligt, og det er vigtigt, at man kontakter politiet, hvis man oplever noget mistænkeligt,” siger Maiken Sjöberg Russ.

Gode råd til at undgå tyveri:

• Vær skeptisk over for uanmeldte besøg, også når personen siger, at vedkommende kommer for at hjælpe.

• Bed om legitimation ved uanmeldte besøg fra eksempelvis politi eller hjemmepleje.

• Afbryd kontakten, hvis du er i tvivl, og ring selv til banken, et familiemedlem, den relevante myndighed eller politiet på 114 for at kontrollere historien.

• Udlever aldrig kort, koder, kontanter, smykker, personlige oplysninger eller andre værdier til personer, der uopfordret henvender sig.

• Opbevar værdier, så de ikke ligger synligt fremme og undgå at have større kontantbeløb liggende i hjemmet.

• Hold døren låst, også når du er hjemme, og overvej dørspion eller sikkerhedskæde, så du kan kontrollere, hvem der står udenfor.

• Tal gerne med ældre familiemedlemmer og pårørende om denne type svindel.

Om LB Forsikring

LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.

Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye