Injicerede solceller skal hjælpe med at regenerere hjerne- og hjerteceller

Med en bevilling fra Carlsbergfondet på 4,2 mio. kr. kan lektor Menglin Chen, ekspert i nanofibre og regenerativ celleteknologi på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, opstarte sit projekt, OptoMed, der sigter efter en noget utraditionel form for celleterapi.
I modsætning til optogenetik, der bruger lys til selektiv kontrol af neuroner ved at modificere dem genetisk, har Menglin Chens forskningsgruppe i samarbejde med amerikanske partnere nemlig introduceret en ikke-genetisk, lysmedieret metode, som lokalt kan stimulere celler elektrisk.
Punktspecifik behandling
Metoden bruger et organisk halvleder nano-materiale, der fungerer som en solcelle, og som allerede har vist sig at have en regenererende effekt på neurale modelceller.
"Vi ønsker at udvikle en trådløs, ikke-invasiv, sikker og meget nøjagtig behandlingsmetode, der kan regenerere hjerte- og hjerneceller ved hjælp af en ekstern lyskilde. Der er et stort behov for sådanne punktspecifikke behandlingsformer, der kan lindre symptomer hos mange mennesker over hele verden,” siger lektor Menglin Chen.
Teknologien fungerer ved, at injicere vandbaserede nanofibre, som er belagt med et biologisk, fotovoltaisk stof (halvleder nano-materialet). Den fotovoltaiske effekt betyder, at stoffet skaber en elektrisk spænding, når det udsættes for lys.
Når kroppen udsættes for sollys eller nærinfrarødt kunstigt lys, vil en del af lyset penetrere huden og belyse disse nano-’solceller’ inde i kroppen, der derved omdanner lyset til elektricitet.
Stor betydning for fremtidig behandling
Herved er det muligt lokalt at stimulere elektrisk exciterbare celler, som eksempelvis neuroner i hjernen, og via såkaldt bioelektrisk signaltransduktion at modulere en ønsket cellereaktion; i dette tilfælde en regenerativ respons. Forskning har allerede vist, at elektrisk stimulans kan få neuroner til at regenerere, og denne nye, trådløse metode kan sandsynligvis også benyttes til hjerteceller.
”Projektet giver mulighed for at skabe bedre sammenhæng mellem det naturlige væv og den rigide verden af mikroelektronik, der indtil nu ikke har været i stand til at målrette individuelle celler og deres kredsløb og belyse disses underliggende mekanismer. Ved at benytte nanofibre som en slags fleksibelt, injicerbart stillads, der tillader cellevækst, kan vi nu integrere nervesystemet eller hjerte-kar-systemet med nano-elektronik og derved meget punktspecifikt stimulere regeneration. Hvis det lykkes, kan det få stor betydning for implementeringen af nye behandlingsmetoder til forskellige hjerne- og hjertesygdomme i fremtiden,” siger lektor Menglin Chen.
Bevillingen på de 4,2 mio. kr. er en del af Carlsbergfondets såkaldte ”Young Researcher Fellowships”, som uddeles til yngre lektorer med særligt visionære forskningsideer og -projekter.
I alt 30 forskere på Aarhus Universitet modtog bevillinger til nye forskningsprojekter fra Carlsbergfondet i november 2019. Fondet har uddelt i alt 204 mio. kr. til 134 unge forskere De i alt 30 forskere på Aarhus Universitet har samlet modtaget mere end 47 mio. kr.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Menglin Chen
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: menglin@eng.au.dk
Tlf.: 20289506
Billeder




Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fødevaregiganter skjuler de største miljøsynder18.12.2025 10:35:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet afslører, at verdens største fødevarevirksomheder fokuserer på klima i deres bæredygtighedsrapporter, mens de mest alvorlige miljøpåvirkninger, som kvælstofforurening og biodiversitetstab, næsten ignoreres. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.
Forskning: ESG-krav ændrer landbrugets spilleregler17.12.2025 14:20:13 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.
Manden med hænderne i jorden og Europas jord i tankerne17.12.2025 09:42:49 CET | Pressemeddelelse
Professor Mogens H. Greve skal gøre EU’s nye jordlov, The Soil Monitoring Law, som netop er offentliggjort i EU’s Official Journal, levende i Danmark. Det handler ikke kun om målinger og indikatorer, men om en fælles fremtid med sundere jord.
Europas fødevare-klimamærker mangler fælles sprog baseret på livscyklusvurdering.16.12.2025 13:34:40 CET | Pressemeddelelse
De mange klimamærker, der bygger på livscyklusvurdering (LCA), er sat i verden for at skabe klarhed, men ender ofte med at skabe forvirring. Årsagen er forskellige beregningsmetoder og måder at kommunikere på. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet opfordrer til hurtig harmonisering for at undgå yderligere forvirring blandt forbrugerne.
Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet15.12.2025 12:24:02 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
