Ingen nye fund af PFAS i drikkevandet blandt DANVAs medlemmer
15.8.2022 10:00:00 CEST | Danva | Pressemeddelelse

I lyset af den debat om PFAS, der har været om overblikket over drikkevandets tilstand, har DANVA gennemgået alle analyser fra medlemskredsen, der for størstepartens vedkommende er de store vandselskaber men også mellemstore og små vandværker. Opgørelsen viser, at samtlige DANVAs medlemmer har udtaget drikkevandsprøver til analyse for PFAS. Resultaterne viser, at der ikke umiddelbart er nyere fund, end de, man allerede kender fra omkring København og på Fanø, hvor der er taget hånd om problemet.
”Det vigtigste for DANVAs medlemmer er, at danskerne har tillid til at drikke vand fra vandhanen. Derfor er vi glade for med overblikket i hånden at kunne konstatere, at forbrugerne uden bekymring kan drikke af hanevandet, der efterlever myndighedernes strenge krav,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
DANVA kan også konstatere, at der typisk er et sammenfald mellem kendte punktkilder og konstateret forurening. Punktkilder er typisk losse- og fyldpladser, brandøvelsespladser og lufthavne.
”Det er vigtigt for os, at man prioriterer oprydning og håndtering af de allerede kendte PFAS i nærheden af indvindingsområder for drikkevand prioriteres højt. Vi ved også, at jo tættere på kilden, man kommer, jo mere effektive er de rensemetoder, der er tilgængelige. Derfor skal man ikke vente til stofferne har spredt sig til grundvandet,” siger Carl-Emil Larsen.
DANVA, der har en række forslag til at løse problemet med PFAS, glæder sig over, at der er politisk fokus på og vilje til at skærme grundvandet og naturen mod sundheds- og miljøfarlige stoffer.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Giv renseanlæg mulighed for at sikre vandmiljøet mod medicinrester26.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at flere ton lægemiddelstoffer hvert år ender i det danske havmiljø. Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, appellerer derfor til en hurtigere prioritering af, hvor der skal indføres avanceret rensning, som forurenerne skal være med til at betale. DANVA efterlyser politisk handling, klare rammer og en hurtigere udrulning.
Spildevandsselskaber politianmeldt for at mangle tilladelser, de har søgt om13.8.2026 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
19 spildevandsselskaber er meldt til politiet for at mangle udledningstilladelser, de har søgt om. DANVA mener, at sagsbehandlingen er gået i stå i et system præget af uklare regler, manglende vejledning og utilstrækkelige ressourcer.
Salg af ulovlige pesticider kalder på stramninger30.6.2026 09:59:37 CEST | Pressemeddelelse
DANVA rejser krav om skærpede regler for pesticider for at beskytte mennesker, miljø og det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Det sker i lyset af alarmerende tal om overtrædelser hos virksomheder, der håndterer eller sælger pesticider.
DANVA opfordrer alle til at bruge vandet med omtanke29.6.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det varme, tørre vejr får os til at bruge mere vand, og typisk på samme tid. DANVA, der er brancheorganisation for Danmarks vandselskaber, opfordrer til at bruge vandet med omtanke, så der er nok til alle.
Grøn klimatilpasning kan styrke naturen men reglerne spænder ben11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandselskaberne kan give mere plads til naturen, når de klimatilpasser Danmark. Men værdierne af blandt andet styrket biodiversitet og CO₂-reduktioner tæller stadig ikke med, når det skal vurderes, om milliardprojekterne er hensigtsmæssige i forhold til samfundsøkonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


