Ingen gas til Europa fra Rusland – forsyningssituationen er alvorlig
3.9.2022 08:30:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
”Rusland bruger gas som våben mod vores frihed. Det er alvorligt, og myndighederne følger situationen nøje. Det bliver ikke nemt, men vi kommer igennem vinteren sammen. Europa står sammen. Rusland stod for få år siden for 40 procent af gasforsyningen til Europa. Nu er det under 15 procent. Så Europa kommer ikke til at bøje nakken for Putins feje tricks. Vi er på rette vej trods den alvorlige udvikling. Vi er godt forberedt, status på vores gaslagre er bedre end forventet, og vi har nødplaner på plads,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Nord Stream 1 lukkede ned grundet vedligehold onsdag den 31. august. Gazprom i Rusland havde annonceret, at de ville åbne for flowet igen natten mellem fredag den 2. og lørdag den 3. september. Det har dog ikke været tilfældet, og der er fortsat lukket for flowet fra Nord Stream 1 til Europa. Det vigtigste for den danske forsyningssikkerhed i denne sammenhæng er, at der fortsat kommer gas over grænsen fra Tyskland.
”Danmark er bedre stillet end mange af vores europæiske venner, da mere end 25 procent af vores hjemlige gasforbrug i dag kommer fra vores biogasproduktion. Men vi kommer til at skulle stå sammen om at skrue ned for vores energiforbrug. Vi er i en energikrise – en krise vi skal løse og stå sammen om i et stærkt europæisk fællesskab,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Nord Stream 1 har gennem de seneste måneder kørt på nedsat kapacitet. Flowet har den seneste måned været på ca. 20 procent af kapaciteten. Nu er der helt lukket for flowet.
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ungeklimarådet har fået syv nye medlemmer2.9.2026 10:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med resten af Ungeklimarådet skal de syv nye medlemmer rådgive klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa og komme med anbefalinger til Danmarks klima- og energipolitik.
DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til ny styrelse1.9.2026 16:22:22 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har besluttet, at DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til én ny styrelse: DMI, Kort og Grunddata. Alvorlige klimaforandringer presser sig på, og grøn omstilling kræver store ændringer i indretningen af vores samfund samtidigt med, at data og teknologi er forretningsafgørende. Fremtidens opgaver løses bedst muligt ved at stå sammen.
Regeringen fremsætter akutplan for elnettet20.8.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende høring med 77 eksterne høringssvar er lovforslaget om akutplanen for elnettet justeret og klar til at blive fremsat. Høringen har blandt andet givet anledning til at præcisere forhold omkring netvenlighed og samfundskritiske funktioner.
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
