Ingen dans på roser: 9000 kom til skade i haven i 2019
23.3.2020 06:00:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Plæneklipperen har allerede været i gang i en del haver rundt om i Danmark, og i de kommende dage, weekender og ikke mindst i påsken får mange haveejerne ekstra tid til at få haven gjort klar til sæsonstart, fordi alt andet er aflyst. Det gælder både dem, der nyder havearbejde, og dem, der sætter knap så meget pris på havearbejde.
- Vi har haft en del kunder, der har anmeldt skader, fordi de er kommet galt afsted under havearbejdet. Og skaderne spænder bredt i både art og alvorlighed. Nogle har blot fået mindre skader på fingre eller hænder, mens andre kommer alvorligt til skade ved at falde ned fra en stige, siger Per Haulund, der er skade- og policedirektør hos det kundeejede GF Forsikring.
Midaldrende mænd topper statistikken
Ifølge nye tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital skønnes det, at 9000 danskere kom galt afsted ved havearbejde i 2019.
Skadestallene fra Ulykkes Analyse Gruppen viser samtidig, at særligt tre typer haveredskaber har en andel i mange haveulykkerne. Topscoreren er hækkeklipperen, men både plæneklipperen og stiger er også godt repræsenteret på skadelisten. Statistikken fortæller samtidig, at mange af haveulykkerne går ud over midaldrende mænd. Men alle aldersgrupper er repræsenteret.
Ulykkesforsikring kan hjælpe
GF Forsikring, der har lokale kontorer over hele landet, råder de danske haveejere til at gå til havearbejdet med respekt ved blandt andet at bruge sikkerhedsmekanismer på haveredskaberne og iføre sig sikkerhedsudstyr og skridsikre sko. Hvis ulykken alligevel skulle være ude, skal man huske at anmelde skaden til sit forsikringsselskab. Så kan man få hjælp til fx fysioterapi eller kiropraktor, og man kan få erstatning, hvis et uheld giver varige men.
- Jeg tror, at mange af de haveulykker, der sker, kan undgås, hvis vi bliver lidt bedre til at tage en række forholdsregler og passe godt på, når vi giver os i kast med havearbejdet. Vi bør heller ikke være for stolte til at spørge naboen om hjælp til at give en hånd med, slutter skade og policedirektøren fra GF Forsikring.
***
Fakta om haveulykker:
- I 2019 modtog OUH 448skader som følge af havearbejde. Det svarer til omtrent 9000 skader på landsplan.
- De fleste ulykker i 2019 (378 af de i alt 448) fandt sted i sommerhalvåret – dvs. april – oktober.
- Skaderne i 2019 forekom oftest på arme (49 %), ben (24 %) samt hoved og hals (11 %)
- 10 % af haveulykkerne i 2019 førte til en akut indlæggelse.
- Størstedelen af ulykkerne fandt sted i weekenden.
- 67 % af de tilskadekomne i 2019 var mænd. Det var aldersgruppen 50-64 år, der oftest blev ramt af ulykker.
- De mest almindelige haveulykker de seneste år har involveret hækkeklippere (26 %), plæneklippere (23 %), stige- og faldulykker (23 %) og motor- og kædesave (17 %)
- Størstedelen af skaderne sker ved håndtering af grene, træer og buske.
Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen, OUH, marts 2020.
Nøgleord
Kontakter
Rikke LundvaldKommunikationskonsulent
Tlf:25572040rilu@gfforsikring.dkBilleder


Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Skive, Thy og Mors flytter til nye og større lokaler i Skive19.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret 2026 flytter skive-afdelingen i GF Skive, Thy og Mors til nye og mere moderne lokaler for bl.a. at styrke medlemsoplevelsen og tilbyde medarbejderne et forbedret arbejdsmiljø.
Nyt samarbejde om tidlig opsporing af type 2-diabetes30.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring støtter nu Diabetesforeningens ”sundhedsbus”, der i den kommende tid skal køre landet tyndt for at opspore type 2-diabetes hos de tusindvis af danskere, der går rundt med sygdommen uden at vide det.
Genvalg til GF Forsikrings bestyrelse25.4.2026 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
På den årlige generalforsamling i GF Forsikring var der både genvalg til Torben B. Pedersen, Esbjerg, som formand og til de tre bestyrelsesmedlemmer Mattias Andersen, Bogense, Lykke Outzen Mørk, Køge, og Christian Hermansen, Horsens.
GF Aalborg og Randers fusionerer og kommer endnu tættere på medlemmerne15.4.2026 14:03:06 CEST | Pressemeddelelse
NORDJYLLAND/KRONJYLLAND: Med en netop vedtaget fusion styrker GF Forsikring sin position inden for både privat og erhverv fra Brønderslev i nord til Langå i syd. Både kontorerne i Aalborg og Randers styrkes – og ambitionen er at være endnu tættere på medlemmerne i hele området.
Danske haver er farlige for midaldrende mænd på stiger14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor over danskerne. Men arbejdet med at trimme og fikse haven er ingen dans på roser ifølge GF Forsikring. Antallet af ulykker i haven stiger ganske betragteligt, og særligt én gruppe skal tage sig i agt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
