Aarhus Universitet: Health

Infektion med B-streptokokker som baby kan påvirke uddannelsesniveauet senere

Del

Børn og unges hjerner kan blive påvirket af, at de havde gruppe B-streptokokinfektion (GBS) især meningitis - som babyer. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet udført i samarbejde med internationale forskere.

Hvis en gravid kvinde er bærer af GBS – det er op mod 30 procent af alle kvinder - kan disse bakterier blive overført til barnet under fødslen og den nyfødte har dermed en øget risiko for at få blodforgiftning og meningitis. Hvad infektionen kan have af konsekvenser på længere sigt, har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra England og Holland undersøgt. De har analyseret resultaterne fra næsten 25.000 børn født i Danmark og Holland mellem 1997 og 2017.

Og undersøgelsen viser, at børn og unge, der har haft GBS-infektion som babyer, har dobbelt så stor risiko for, at deres psykiske og neurologiske udvikling er påvirket deraf og derfor har brug for særlig uddannelsesstøtte end børn, der ikke har haft GBS. Også senere i livet er eftervirkningerne betydelige - omkring en ud af 20 vil opleve en form for udviklingsforstyrrelse. Dog understreger forfatterne, at størstedelen af ​​de børn, som havde GBS ikke vil have langsigtede virkninger.

Kæmper med senfølger
Resultaterne er offentliggjort i The Lancet Child & Adolescent Health.

Erzsébet Horváth-Puhó, lektor ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen siger:

”Vores undersøgelse antyder, at babyer, der kommer sig efter svær GBS-sygdom, har øget risiko for kognitive, motoriske og adfærdsmæssige funktionsnedsættelser, som kan påvirke deres liv og deres familier.”

Hun fortæller, at de langsigtede virkninger på børn også blev påvist ved højere indlæggelsesrater. I Danmark blev der observeret en næsten dobbelt så stor stigning i ambulante besøg og en 1,3 gange stigning i indlæggelser på hospital sammenlignet med børn, der ikke udviklede GBS-sygdom.

”I øjeblikket er den eneste tilgængelige forebyggelsesstrategi at give antibiotika til fødende kvinder, hvis baby har øget risiko for at udvikle GBS-sygdom. Denne strategi er imidlertid ikke tilstrækkelig. Resultaterne understreger behovet for at følge op på disse børn,” siger Erzsébet Horváth-Puhó

Vækker bekymring
Bronner Gonçalves fra London School of Hygiene & Tropical Medicine, som også står bag undersøgelsen supplerer:

”Dette er den største undersøgelse, der kigger på langtidseffekter af GBS-infektion for babyer med opfølgning to årtier efter. Vores resultater antyder, at fortsat medicinsk opfølgning er nøglen og kan føre til tidligere identifikation af problemer og mere støtte til familier.”

Børn i undersøgelsen blev identificeret ved hjælp af nationale databaser. 2.258 blev diagnosticeret med GBS-infektion, inklusive meningitis og blodforgiftning, inden for de første tre måneder af deres levetid. For hvert GBS-tilfælde blev ti børn, der ikke havde infektionen, matchet efter alder, køn og andre karakteristika, der påvirker de langsigtede resultater. Børnene blev i gennemsnit fulgt op til fjorten år i Danmark og ni år i Holland for at analysere risikoen for død og psykiske og neurologiske udfordringer.

Resultaterne vækker bekymring blandt forskerne. Udover at dødeligheden for babyer med GBS er høj, kan sygdommen også få alvorlige konsekvenser for de børn, der overlever. I Danmark var GBS-infektion i de første tre måneder af livet forbundet med 1,8 gange stigning i risikoen for psykiske og neurologiske udfordringer. 45 af de 969 børn, der overlevede den akutte fase af sygdommen, havde moderat eller svære psykiske og neurologiske udfordringer, såsom motorisk svækkelse i en alder af 10 år. Risikoen var endnu højere i Holland, hvor 36 af de 252 børn med GBS-sygdom havde brug for særlig uddannelsesstøtte i en alder af 10 år.

"Selv med den bedste lægehjælp, som er tilgængelig for hollandske og danske babyer, kan overlevende fra GBS meningitis og også blodforgiftning blive ramt hele livet,” siger en af hovedforfatterne til studiet, professor og børnelæge ved University of Amsterdam, Merijn Bijlsma.

Bag om resultatet

Studiet er en kohorte, et statistisk begreb om en gruppe respondenter med fælles karakteristika, der følges over en bestemt periode.

Undersøgelsen blev gennemført som et samarbejde mellem Aarhus Universitet, London School of Hygiene & Tropical Medicine (LSHTM), Amsterdam UMC og Dutch Institute for Public Health and the Environment.

Undersøgelsen er finansieret af LSHTM og AU.

Den videnskabelige artikel kan læses i The Lancet Child & Adolescent Health

Kontakt

Erzsébet Horváth-Puhó
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mail: ep@clin.au.dk
Tlf.: 87 16 72 12

Information om Aarhus Universitet: Health

Aarhus Universitet: Health
Aarhus Universitet: Health



Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.

Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.

Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Børn og unges helbredsangst kan blive kronisk28.4.2021 11:10:42 CEST | Pressemeddelelse

Symptomer på helbredsangst er almindelige allerede i børne- og ungdomsårene – og får børnene ikke den rette hjælp, kan angsten blive et varigt problem med store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Det viser forskning fra Aarhus Universitet og Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Københavns Universitet og Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum