Industrivirksomheder er højdespringerne i betaling af selskabsskat
11.3.2021 10:02:28 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Ifølge de åbne skattelister, som har været anvendt siden 2013, betalte virksomhederne i alt 72,4 mia. kr. i selskabsskat i 2019.
- Målt i kroner og øre har selskabsskatten aldrig kastet så mange kroner af sig i statskassen som de 72,4 mia. kr. i 2019. Også som andel af BNP ligger selskabsskatten med 3,1 procent i den historisk høje ende, siger Bo Sandberg, skatteøkonom i DI.
Industrivirksomhederne er højdespringere
- Fremstillingsvirksomhed er højdespringer og bidrog i 2019 med 29 procent af selskabsskatteprovenuet, mens den finansielle sektor på andenpladsen står for 19 procent af selskabsskatten, siger Bo Sandberg.
Ifølge Skattestyrelsen står de ti største selskabsskattebetalere alene for en tredjedel af det samlede provenu fra selskabsskat.
Lidt flere selskaber betalte selskabsskat i 2019
De 72,4 mia. kr. i selskabsskat i 2019 kommer fra godt 87.000 virksomheder i alt. Det svarer til ca. 40 procent af de skattepligtige virksomheder, mod 36 procent året før.
- Selskabsskatten er en af de mest konjunkturfølsomme skatter overhovedet. Og for at betale selskabsskat kræver det først og fremmest et overskud i virksomheden. Og der er bestemt heller ikke noget galt i at investere i ny produktion og teknologi, selvom man så ikke kommer til at betale selskabsskat i det år, hvor investeringen finder sted, siger DI-skatteøkonomen.
Coronakrisen vil ramme selskabsskatteprovenuet i 2020
- I 2020 giver coronakrisen et midlertidigt dyk i selskabsskatteprovenu, fordi mange virksomheder er hårdt ramt på overskuddet. Det fortæller den evigtgyldige historie om, at bedste måde at få selskabsskattekroner i kassen, er at sørge for gang i hjulene i samfundsøkonomien og gode rammebetingelser for erhvervslivet, siger Bo Sandberg.
Stabilt selskabsskatteprovenu er øjenåbner i aktuel debat
Udover de nye tal for enkeltvirksomhedernes selskabsskattebetalinger, kom Danmarks Statistik også for nylig med tal, der modbeviser påstanden om et ræs mod bunden i selskabsskat i EU.
- Siden finanskrisen har selskabsskattens andel af alle skatter og afgifter i EU-landene ligget ret stabilt, men med svag opadgående tendens fra 6,0 procent i 2010 til 6,5 procent i 2019. I samme periode har selskabsskatten fået stadig større betydning som skattehåndtag i Danmark, fra 4,9 procent af samtlige skatter og afgifter i 2010 til 6,6 procent i 2019, siger skatteøkonom i DI, Bo Sandberg.
Yderligere oplysninger
Skatteøkonom Bo Sandberg, e-mail bsa@di.dk, tlf.: 2850 3819
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Lars Bøgeskov på larb@di.dk eller tlf. 2236 3138
Billeder
Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Mariagerfjord er nordjysk mester i fremgang11.9.2026 11:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune har med et langt, sejt træk løftet sig 29 pladser på Dansk Industris’s rangliste Lokal Erhvervsvenlighed siden 2017. Mandag den 14. september kl. 15.00 overrækker erhvervsorganisationen diplom og blomster til borgmesteren som vinder af "Nordjysk mester i fremgang".
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

