Mariagerfjord er nordjysk mester i fremgang
11.9.2026 11:43:32 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune har med et langt, sejt træk løftet sig 29 pladser på Dansk Industris’s rangliste Lokal Erhvervsvenlighed siden 2017. Mandag den 14. september kl. 15.00 overrækker erhvervsorganisationen diplom og blomster til borgmesteren som vinder af "Nordjysk mester i fremgang".
Mariagerfjord Kommune er rykket fra en 49.-plads i 2017 til en 20.-plads i DI’s Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Det er den bedste placering, kommunen har opnået, siden DI begyndte målingen i 2010, og den største fremgang blandt de nordjyske kommuner over perioden.
På mandag er det bestyrelsesleder i DI Nordjylland Peter Birkegaard, der overrækker diplom og blomster til borgmester Jesper Skov Mikkelsen (V) på rådhuset kl. 15.00. Pressen er velkommen og foto kan rekvireres hos undertegnede.
Resultatet er kulminationen på flere års vedholdende arbejde med at forbedre kommunens erhvervsservice og de lokale rammer for at drive virksomhed. Mariagerfjord ligger nu blandt de 25 bedste kommuner i tre af undersøgelsens fire kategorier.
- Mariagerfjord er fortjent nordjysk mester i fremgang. Kommunen har taget det lange, seje træk og år efter år arbejdet med at gøre erhvervsservicen og rammevilkårene bedre. En fremgang på 29 pladser kommer ikke af en enkelt god indsats, eller en tilfældighed, men af vedholdenhed og et klart blik for virksomhedernes behov, siger Peter Birkegaard, bestyrelsesleder i DI Nordjylland.
På borgmesterkontoret i Mariagerfjord Kommune er der glæde over fremgangen og den fine pris.
- Jeg er stolt af, at vi nu er den 20. mest erhvervsvenlige kommune i Danmark. Det viser, at vores vedholdende indsats og tætte dialog med virksomhederne har båret frugt. Det kommer ikke af sig selv. Vi tror på den åbne dør, den løbende samtale og værdien af at lytte til dem, der hver dag driver virksomhed og skaber arbejdspladser i Mariagerfjord, siger Jesper Skov Mikkelsen (V), borgmester i Mariagerfjord Kommune.
Bred fremgang på flere områder
Mariagerfjords placering er bredt funderet. Kommunen er i top 25 inden for Tilfredshed og dialog, Infrastruktur og energi samt i top 20 inden for Uddannelse og arbejdskraft. Virksomhedernes samlede tilfredshed med erhvervsvenligheden er 3,67 på en skala fra 1 til 5 – over landsgennemsnittet på 3,59 og højere end kommunens resultat på 3,61 i 2017.
Den tydeligste forbedring siden 2023 er sket inden for Infrastruktur og energi, hvor Mariagerfjord er rykket fra nummer 44 til nummer 24. Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for god mobilitet er steget hvert år siden 2023. Samtidig vurderer virksomhederne både mobilitetsindsatsen og arbejdet med at gøre det lettere at drive virksomhed mere klimavenligt mere positivt end virksomhederne på landsplan.
– Det stærke ved Mariagerfjords resultat er bredden. Kommunen leverer ikke kun på ét område, men har flyttet sig på dialog, arbejdskraft, mobilitet og grønne rammevilkår. Det fortæller virksomhederne, at kommunen arbejder seriøst og systematisk med erhvervspolitikken, siger Peter Birkegaard.
Direkte dialog giver bedre løsninger
En central del af kommunens tilgang er den løbende kontakt med erhvervslivet. Mariagerfjord har etableret et erhvervsforum, hvor 25 virksomheder og erhvervsorganisationer er i direkte dialog med kommunens topledelse – også om de vanskelige spørgsmål. Samtidig vurderer virksomhederne dialogen med kommunen og formidlingen af vigtig information mere positivt end i 2023.
– Når virksomheder og kommune mødes i en åben og løbende dialog, bliver det lettere at forstå udfordringerne og finde løsninger sammen. Mariagerfjord viser, at den slags samarbejde virker. Nu gælder det om at holde fast i kursen og samtidig løfte byggesagsbehandlingen, som fortsat er kommunens klare forbedringspunkt, siger Peter Birkegaard.
Kort om Lokal Erhvervsvenlighed
· DI gennemfører Lokal Erhvervsvenlighed for 17. år i træk.
- Undersøgelsen er Danmarks suverænt største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed, den kombinerer lokale virksomheders vurderinger med statistiske indikatorer for kommunernes rammevilkår.
- I 2026 har 7.811 virksomheder fra 95 kommuner deltaget i tilfredshedsundersøgelsen.
- 91 kommuner indgår i den samlede rangliste.
- Mariagerfjord er nummer 20 i 2026 mod nummer 49 i 2017 – en fremgang på 29 pladser.
Læs mere om undersøgelsen og metoden på di.dk/le.
Kontakter
Presserådgiver Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny aftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for nyt europæisk erhvervseventyr7.10.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den i undergrunden.
DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder5.10.2026 15:23:19 CEST | Pressemeddelelse
DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger.
Kulturnatten i Industriens Hus: Kan robotter snyde din hjerne?5.10.2026 10:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 9. oktober åbner Dansk Industri dørene til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor gæsterne kan udfordre deres hjerne, sanser og reaktionsevne – og blandt andet møde en menneskelig robot, eksperimentere med kunstig intelligens og virtual reality og teste, om mennesket stadig kan slå maskinen.
DI udpeger erfaren profil til ny chef for samfundssikkerhed og beredskab2.10.2026 10:34:19 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest erfarne profiler inden for beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed bliver afløser for Rasmus Anderskouv som chef for Dansk Industris (DI) arbejde med samfundssikkerhed og beredskab.
DI: Et stærkere Norden kræver et stærkere indre marked1.10.2026 06:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Norden er en af verdens stærkeste regioner. Men hvis vi også i fremtiden skal stå stærkt globalt, kræver det et mere sammenhængende nordisk indre marked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum