FN Byen

Indkøb der skaber positiv forandring

Del
FN's årlige indkøbsvolumen på 18 milliarder dollars skaber ikke bare forandring for verdens fattige, der har gavn af indkøbt vaccine, prævention, nødhjælpstelte m.v.; FN påvirker også leverandørmarkedet i positiv retning.

Når FN-systemet samarbejder om indkøb af varer og serviceydelser, kan der opnås lavere priser, sættes højere kvalitetsstandarder og stilles krav om en mere bæredygtig produktion.

For eksempel har UNFPA, FN’s Befolkningsfond - som er verdens største indkøber af prævention for offentlige midler - aktivt bidraget til, at kondomleverandører har gjort deres produktion mere bæredygtig. Alle UNFPA’s leverandører af kondomer til mænd lever nu op til ISO 14000 standarden.

FN-organisationerne udnytter i stadig højere grad disse muligheder gennem fællesindkøb og ved fælles indkøbsaftaler. Samarbejdet har også ført til en nemmere adgang for leverandører til FN-systemet: Etableringen af FN’s globale markedsplads / UN Global Marketplace: UNGM (www.ungm.org) giver nemlig leverandører direkte adgang til udbud i FN-systemet og samt et væld af information om FN’s indkøb.

Fællesindkøb af varer og serviceydelser har sparet FN for store summer. Besparelserne betyder, at FN kan nå ud til endnu flere mennesker og styrke indsatsen for at opnå de 17 verdensmål, som det internationale samfund vedtog i 2015. 

Eric Dupont, chef for UNFPA’s globale indkøbskontor i København, udtaler, “Vi køber varer og serviceydelser sammen, vi deler information om indkøb mellem os, og vi strømliner vores indkøbspolitikker; alt sammen for at forbedre vores effektivitet og få det meste ud af hver eneste krone og dollar, som vi får fra vores donorer – og dermed fra skatteyderne – for at nå Verdensmålene."

FN’s indkøbsnetværk, the Procurement Network of the High-Level Committee on Management (HLCM-PN), arbejder på at styrke samarbejdet om indkøb i FN. To gange årligt mødes FN’s indkøbschefer for at se på opnåede fremskridt og fremtidige muligheder. Det første møde i 2018 vil finde sted i UN City i København onsdag den 14. marts.

Yderligere information om FN’s systemets fællesindkøb findes i United Nations Annual Statistical Report on Procurement og på www.unsceb.org

Nøgleord

Kontakter

Kerry Kassow, tlf. 4533 6054 for yderlige information og for mulighed for interview med Eric Dupont, Chief, UNFPA Procurement Service Branch og Chairman of the HLCM Procurement Network.

Information om FN Byen

FN Byen
FN Byen
Marmorvej 51
2100 København Ø

Følg pressemeddelelser fra FN Byen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FN Byen

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye