
FN underviser skolebørn på Bornholm i de 17 Verdensmål som optakt til Folkemødet
’Mindre Ulighed’, Kvalitetsuddannelse’ og ’Klimaindsats.’ Sådan lyder tre af de i alt 17 verdensmål, som verdens lande og ledere i 2015 blev enige om, at arbejde for at nå inden 2030. Og netop de 17 Verdensmål kommer på skoleskemaet på Bornholm, når et team af undervisere fra FN Byen i København besøger flere skoler for at tale med børnene om ulighed, og om børns ret til at gå i skole.
”Når #UNCity4Schools rejser rundt i landet, sikrer vi os, at flere børn får en stemme. Danske børn og unge er stærkt interesseret i at blive inddraget i den bæredygtige udviklingsdagsorden, og de har rigtigt meget at byde ind med. Vi mener derfor, at det er essentielt, at vi lytter til og taler med de yngste verdensborgere, for at sikre en bæredygtig fremtid”, siger Camilla Brükner, Direktør for United Nations Development Programme Nordiske Kontor.
Viden om Verdensmål sker gennem leg og dilemmaer
Med i kufferten har underviserne fra FN Byen spil og legeredskaber til at lære eleverne om Verdensmålene gennem aktiviteter og samtaler med og mellem eleverne. For eksempel har de et værdispil med, der tager eleverne med på en rejse til en fremmed planet, hvor de skal diskutere og prioritere Verdensmålene.
”Vi inviterer børnene ind i en verden, hvor de skal bruge deres fantasi og forestillingsevne. I #UNCity4Schools motiverer vi børnene ved selv at lade dem komme på banen og komme med løsninger frem for bare at sidde stille og lytte til os”, siger Saber Sefrioui, Kommunikation- og undervisningskonsulent i #UNCity4Schools.
Det er ikke nyt for Saber Sefrioui og hans tre kollegaer at undervise i de 17 verdensmål. Siden 2017 har FN Byen i København haft besøg af 4.000 skolebørn om året, der gennem forskellige undervisningsforløb har fået indblik i de 17 Verdensmål og FN’s arbejde.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
For mere information om FN’s skoletjeneste og kontakt:
Saber Sefrioui
saber.sefrioui@one.un.org
+ 45 92 43 60 36.
www.un.dk/skoler
Billeder
Information om FN Byen

Marmorvej 51
2100 København Ø
Der er 11 FN organisationer til stede i FN Byen i København. #UNCity4Schools er FN Byens undervisningstjeneste for grundskoleelever fra 1. – 9 klassetrin. Projektet er finansieret af Udenrigsministeriet. Besøgene er altid gratis og varer normalt 2 timer. Undervisningstjenesten blev i januar 2019 udvidet fra to til fire undervisningskonsulenter. Med udvidelsen er det blevet muligt for undervisningstjenesten at komme ud til skolebørn i hele Danmark og dermed nå 10.000 elever i løbet af 2019. Senere på året skal #UNCity4Schools bl.a. besøge Oure, Aalborg, Billund, Skanderborg, Nyborg og Sydsjælland.
Følg pressemeddelelser fra FN Byen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FN Byen
FN’s undervisningstjeneste har verdensmål med i rygsækken, når de besøger fire forskellige skoler på Fyn3.10.2019 15:17:02 CEST | Pressemeddelelse
FN Byens undervisningstjeneste, #UNCity4Schools, besøger flere forskellige skoler på Fyn op til skolernes motionsdag i uge 41, for at undervise i verdensmålene gennem idræt og bevægelse.
FN’s undervisningstjeneste har verdensmål med i kufferten til Bæredygtighedsfestivalen i Aalborg9.9.2019 10:33:02 CEST | Pressemeddelelse
FN Byen tager til Aalborg under Bæredygtighedsfestivalen for at undervise i Verdensmålene. FN Byens undervisningstjeneste, #UNCity4Schools, besøger Sofiendalskolen d. 10. september og underviser i medborgerhuset på Aalborg Bibliotek d. 11 september under Bæredygtighedsfestivalen.
FN Byen er klar til Verdensmåls-Folkemøde med over 20 events11.6.2019 16:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Verdensmåls-dilemmaer med Mads Steffensen, karriere-workshop, Sex Jeopardy og debatter: Otte FN organisationer fra FN Byen er med på årets Folkemøde, der i år står i Verdensmålenes tegn.
FN tager til Lolland og sætter bæredygtig madkultur på skoleskemaet8.5.2019 09:22:08 CEST | Pressemeddelelse
FN Byen har startet et nyt initiativ, hvor de rejser rundt og underviser i verdensmålene i alle dele af Danmark. Nu går turen til Lolland, hvor FN Byens undervisningstjeneste, #UNCity4Schools, den 9. og 10. maj besøger skolebørn i Lolland Kommune samt deltager i Madens Folkemøde på Engestofte gods.
Vold og trusler mod journalister må aldrig blive acceptabelt30.4.2019 18:33:23 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. maj er det ”World Press Freedom Day”. For at sætte fokus på den stigende vold og trusler mod journalister, holder den britiske ambassade sammen med UNDP’s nordiske kontor og International Media Support debatarrangement i FN Byen med bl.a. den kendte britiske journalist og forfatter, Christina Lamb, og udenrigsminister Anders Samuelsen.