Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet

Immunforsvaret kan afsløre, om du har kræft

Del

Ny forskning i galdevejskræft fra Københavns Universitet kan lede vejen for at opspore ekstremt dødelige kræftformer tidligt.

Forskerne har undersøgt over 200 blodprøver fra patienter med og uden galdevejskræft. Foto: Canva.
Forskerne har undersøgt over 200 blodprøver fra patienter med og uden galdevejskræft. Foto: Canva.

En af de mest dødelige former for kræft er galdevejskræft. Kun en tredjedel af patienter, der får diagnosen kan opereres. Resten kan kun tilbydes medicin, der forlænger deres liv.

Det skyldes, at den form for kræft er svær at opdage. De fleste patienter bliver derfor diagnosticeret sent, hvor kræften har haft tid til at udviklet sig.

Men ny forskning fra Københavns Universitet kan bane vejen for tidligt at opspore galdevejskræft og andre meget alvorlige former for kræft.

"Ændringerne kan vi bruge til at diagnosticere patienter med galdevejskræft tidligere end ved brug af nuværende test"

- Lektor Jesper Bøje Andersen

”Vi viser med dette studie, at galdevejskræft ændrer immuncellernes opførsel, hvilket resulterer i et unikt udtryk af mikro-RNA-molekyler i patienternes blod. Ændringerne kan vi bruge til at diagnosticere patienter med galdevejskræft tidligere end ved brug af nuværende test,” siger lektor Jesper Bøje Andersen, der er leder af den gruppe forskere, som står bag studiet.

”Tumorer i for eksempel galdevejene, kan være forskellige, og det kan derfor være svært at finde et sammenfattende mål for dem. Men alle kræftformer har det til fælles, at de påvirker immunsystemet,” siger ph.d. Dan Høgdall, der er førsteforfatter på studiet og forsker fra Biotech Research & Innovation Centre på Københavns Universitet og Kræftafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital. 

Han mener, at vi skal tænke mere på, hvordan kræft påvirker kroppen som en helhed. 

”En bredere tankegang har for eksempel åbnet helt nye behandlingsmuligheder med immunterapi, hvor vi egentligt retter behandlingen mod immunceller i stedet for klassisk at rette behandling mod kræftcellerne. Denne bredere tilgang kan også give os vigtig viden i forhold til tidlig diagnostik,” siger Dan Høgdall.

I stedet for at lede efter nålen, kigger efter små ændringer i høstakken

Forskerne har undersøgt over 200 blodprøver fra patienter med og uden galdevejskræft. Her har de lavet en analyse af blodets celler, hvoraf en stor del af dem er immunceller. Helt konkret har de lavet en mikro-RNA-analyse. Mikro-RNA er en type af gener og en vigtig brik i den komplekse udvikling af det menneskelige genom.

”Ved at sammenligne niveauerne af mikro-RNA'er i blodet identificerede vi fire mikro-RNA'er, der kunne identificere patienter med galdevejskræft fra raske deltagere. Det kunne andre analyser af blodet ikke fange. Alt i alt indikerer disse data, at mikro-RNA'er er stabilt ændret hos patienter med galdevejskræft,” siger Jesper Bøje Andersen.

Der findes allerede forskning i kræft og immunsystemet. Men det er første gang, forskere har undersøgt det i forhold til galdevejskræft.

”Måden vi undersøger det på er også ny. Vi ser på blodet som helhed og ser dermed på alle cellerne, som i høj grad består af immunceller. Der forskes meget i metoder til at finde kræft tidligt. Men det er som at finde en nål i en høstak, da vi gerne vil finde det mens tumoren er lille. Tanken med denne tilgang er, at vi i stedet for at lede efter nålen, kigger efter små ændringer i høstakken,” siger Dan Høgdall.

Selvom forskerne nu er klar med et nyt studie, så går der et stykke tid før den nye metode faktisk kan bruges til at diagnosticere patienter.

”Det er grundforskning, så der går altså noget tid. Men det peger i retning af, det kan give mening at se på den systemiske påvirkning af kræft. Men det er noget, vi skal undersøge meget nærmere,” siger han.

Her kan du kan læse hele studiet: Whole blood microRNAs capture systemic reprogramming and have diagnostic potential in patients with biliary tract cancer

Galdevejskræft
  • Galdevejskræft, også kaldet galdegangskræft, er en svulst, som opstår i slimhinden i galdegangene (de rør som transporterer galden mellem lever, galdeblære og tarm).
  • Den opstår enten inde i leveren eller oftere udenfor.
  • Galdegangskræft er en sjælden sygdom og på verdensplan udgør kræfttypen 3 procent af alle former for kræft i fordøjelses-systemet.

Kontakt


Lektor Jesper
jesper.andersen@bric.ku.dk
00 45 35 32 58 34

Læge og Ph.d. Dan Høgdall
Danhog01@regionh.dk

Presse og kommunikationskonsulent Liva Polack
liva.polack@sund.ku.dk
00 45 23 68 03 89

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Forskerne har undersøgt over 200 blodprøver fra patienter med og uden galdevejskræft. Foto: Canva.
Forskerne har undersøgt over 200 blodprøver fra patienter med og uden galdevejskræft. Foto: Canva.
Download

Links

Information om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet
Blegdamsvej 3B
2200 København N

+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.

Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.

Følg pressemeddelelser fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum