Østre Gasværk Teater

IKONISK VÆRK GENOPSTÅR

Del
Teaterkoncert GASOLIN’ er tilbage på Østre Gasværk Teater i 2022
Foto: Isak Hoffmeyer
Foto: Isak Hoffmeyer

Rabalderstræde, Langebro, Joanna, Dagen før, Det bedste til mig og mine venner, Kloden drejer stille rundt… Den kanoniske sangskat fra Danmarks største rockband gennem tiderne vækkes igen til live, når teaterkoncerten over dem alle - den, det hele startede med - er tilbage i en ny version anno 2022.
Den 23. september blændes der op for TEATERKONCERT GASOLIN’ på Østre Gasværk Teater.

I disse uger er det 50 år siden, legendariske Gasolin’ udgav deres debutalbum. En begivenhed, der siden skrev dansk rockhistorie.

Da Nikolaj Cederholm og Kåre Bjerkøs Teaterkoncert Gasolin’ første gang så dagens lys på Dr. Dantes Aveny i 1994, fik den skelsættende betydning for en hel generation, den fik de unge tilbage til teatret, og den var en revolution af scenekunsten, som man kendte den. Siden har værket opnået ikke kun kult-, men også klassikerstatus med opsætninger i flere omgange, både på Aveny T, på Aarhus Teater og på Østre Gasværk Teater.

Når teaterkoncerten i september 2022 igen kan opleves på Østre Gasværk Teater, vil det være et genhør med de elskede sange i en helt ny, scenografi, hvor Gasolin’ og Gasbeholder vil forenes i et nyt, storslået scenisk univers. Den fornyede opsætning bliver til med påvirkning af tidens strømninger og naturligvis også af Kim Larsens død i 2018. Det bliver både følelsesfuldt, flabet, fandenivoldsk – og en fest fuld af frække chicks og friske fyre.

AF SAMME STOF, SOM KLASSIKERE GØRES AF
Gasolin’s sange handler om outsiderne, om dem der står uden for det etablerede; de forslåede, de tossede, vagabonderne, - alle stakkels Jim’erne, og bandets samlede katalog af sange er for længst blevet klassikere og folkeeje, og samme status har Kåre Bjerkøs arrangementer af sangene i Teaterkoncert Gasolin’ efterhånden opnået. På tværs af tid, rum og generationer er klassikere åbne for at blive fortolket ind i sin samtid – og Teaterkoncert Gasolin’ er ingen undtagelse.

Instruktør Nikolaj Cederholm:
Østre Gasværk er formodentlig det eneste teater i verden, som har sin egen sang:  ’Det er en kold tid som vi lever i, alle går rundt og fryser, men vi har det da nogenlunde her, her på Østre Gasværk’. Da sangen udkom i 1976 var Østre Gasværk ikke et teater endnu, men et synonym for Christiania, og den kolde tid spillede på oliekrisen. 

Allerede da vi lavede Teaterkoncert Gasolin’ i 1994, brugte vi forestillingen til at registrere, hvordan tidernes skiften ændrede vores forståelse af Kim Larsens og Gasolins sange. Hver gang vi vender tilbage til værket, har sangene igen ændret betydning, fordi årene er gået, kulturen har flyttet sig og andre strømninger er i fokus. På den måde bliver sangskatten fra Gasolin’ en slags termometer, som vi og publikum kan aflæse forandringerne i.  ’Det en kold tid’ handler nu hverken om Christiania eller oliekrise, men om noget helt andet. Selv Gasolin’-bandnavnet handler ikke længere om et brændstof eller de associationer til store biler og maskulinitet, som følger med det, men om et stakkels, fossilt brændstof, som snart udfases til fordel for elektricitet. Nu kommer Teaterkoncert Gasolin’ så endelig i en ’electric version’ til glæde for gamle som nye tilskuere. Vi glæder os til at folde teaterkoncerten ud i Gasbeholderens store rum og lover byens mest intense og elektriske show for alle generationer.


Teaterdirektør Emmet Feigenberg:
Siden den første gang Teaterkoncert Gasolin’ mødte publikum for næsten 30 år siden, har den samlet os, fordi sangene er uforlignelige, og fordi teaterkoncertens fortolkning af dem er så overrumplende og kraftfuld. Men også fordi den forener os i det fællesskab, som opstår, når alle vores hjerter banker for de mennesker og følelser, som sangene handler om.
For os på Østre Gasværk Teater er det en kæmpe glæde at kunne sige: nu kan du igen se Teaterkoncert Gasolin’. Tag din elskede med, tag dine børn med, tag dine venner med, tag dine forældre med! Teaterkoncert Gasolin’ er til os alle sammen!

TEATERKONERT GASOLIN’ får premiere 23. september 2022.
Billetsalget starter den 30. november 2021.

Navne på medvirkende sangere, skuespillere og musikere offentliggøres snarest.

Idé og koncept:
Cederholm & Bjerkø Iscenesættelse: Nikolaj Cederholm Musikarrangementer: Kåre Bjerkø Scenografi: Kim Witzel Kostumer: Line Bech Koreograf: Anja Gaardbo Kapelmester: Boi Holm

Billetter via www.teaterkoncertgasolin.dk

Nøgleord

Kontakter

Yderligere information / aftaler om interviews:
Kommunikations- og publikumschef Malina Lebrecht Hye, mahy@osterbroteater.dk / +45 5060 4490

Billeder

Foto: Isak Hoffmeyer
Foto: Isak Hoffmeyer
Download
Foto: Isak Hoffmeyer
Foto: Isak Hoffmeyer
Download
Kåre Bjerkø Foto: Østerbro Teater
Kåre Bjerkø Foto: Østerbro Teater
Download
Nikolaj Cederholm Foto: Sophie Kalckar
Nikolaj Cederholm Foto: Sophie Kalckar
Download

Links

Information om Østre Gasværk Teater

Østre Gasværk Teater
Østre Gasværk Teater
Morten Grunwalds Plads 1
2100 København Ø

+45 3927 9111http://www.osterbroteater.dk

Følg pressemeddelelser fra Østre Gasværk Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Østre Gasværk Teater

DE VILDE KANINER: Her er castet, der skal fortolke Gnags’ udødelige klassikere i ny, stor teaterkoncert på Østre Gasværk Teater24.4.2025 09:13:01 CEST | Pressemeddelelse

Shaka Loveless, Søren Torpegaard Lund, Sofie Topp-Duus og en lang række etablerede sangere, dansere og musikere vil være at finde på scenen, når klassikere som Mr. Swing King, Danmark og Når jeg bliver gammel kan opleves i den helt nye forestilling DE VILDE KANINER – TEATERKONCERT GNAGS. Teaterkoncerten får premiere på Østre Gasværk Teater den 19. september 2025 og spiller fra den 7. januar 2026 i Musikhuset Aarhus.

Broadway-hittet URINETOWN: The Musical opføres på Østre Gasværk Teater20.4.2023 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse

URINETOWN: The Musical, der til urpremieren blev nomineret til hele 11 TONY-statuetter og vandt for både bedste manuskript og bedste musik, er en grotesk, tragisk og hysterisk sjov miljøkomedie fyldt med kærlighed, håb, død og absurditet. Til marts 2024 kan musicalen opleves på Østre Gasværk Teater med Kurt Ravn i en bærende rolle samt navne som Julie Steincke, Sicilia Gadborg Høegh, Maria Skuladottir og Mads Rømer Brolin-Tani.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye