Ikke-vestlige kvinder udgør 20 procent af gruppen med 10 år på kontanthjælp – men kun to procent af befolkningen

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kvinder fra de 24 såkaldte MENAP-lande i og omkring Mellemøsten og Nordafrika – er kraftigt overrepræsenteret i gruppen af langtidsledige. Ser man på gruppen af personer, der har været på kontanthjælp i 10 år i træk, udgør de en femtedel, mens de kun udgør to procent af befolkningen generelt.

For at få flere af dem i job, vil regeringen til foråret lancere et udspil om en 37 timers ordning for nytilkomne og andre, der har været i landet i længere tid, men som fortsat har et integrationsbehov. Målet er at etablere en ordning, hvor man skal bidrage i 37 timer om ugen for at modtage den fulde ydelse ligesom i en almindelig arbejdsuge.

Regeringen vil samtidig gå langt for at bekæmpe negativ social kontrol, som i nogle tilfælde kan forhindre kvinderne i at tage sig et arbejde og dermed stå til rådighed for arbejdsmarkedet og blive en del af det danske fællesskab. Senest har regeringen fremsat et lovforslag, som ventes vedtaget af Folketinget i morgen [9. marts].  Det vil blandt andet forbyde religiøse vielser af mindreårige og skærpe straffen for at fastholde personer i ægteskab og ægteskabslignende forhold med tvang. Regeringen har desuden afsat 40 mio. kr. på finansloven til i de næste fire år at bekæmpe social kontrol

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

- I Danmark startede kvindefrigørelsen, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og blev økonomisk uafhængige af deres mænd. Derfor skal flere af kvinderne i indvandrermiljøerne også i job og møde danske normer og værdier, tjene deres egne penge og få den frihed, det giver.

- I en misforstået godhed har man i årtier forsømt at stille krav til kvinderne. Det har været et svigt og ikke en hjælp – og kun bidraget til at isolere dem yderligere fra fællesskabet. Vi ved, at negativ social kontrol kan afholde kvinderne fra at gå aktivt ind i beskæftigelsesindsatsen og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skal der laves om på.

- Det er vigtigt i forhold til ligestilling, at vi sender et klart signal om, at både kvinder og mænd skal deltage i samfundet. Det er ikke nødvendigvis sådan, man ser det i alle indvandrermiljøer. 13 pct. af ikke-vestlige indvandrere er helt enige i, at mænd har mere ret til arbejde end kvinder, hvis der ikke er jobs til alle. Det gælder kun 3 pct. med dansk oprindelse. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt.

- Samtidig bidrager det også i forhold til at få flere hænder på arbejdsmarkedet. Der ligger et potentiale her, som vi skal også skal trække på, når vi skal genstarte dansk økonomi for alvor efter corona-krisen.

Udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye siger:

- Der er alt for mange, der ikke er i arbejde. Særligt blandt kvinderne. Det er et problem. Af mange grunde. Men først og fremmest er det et problem for børnene. Børn skal ikke vokse op med en mor, der ikke tjener sine egne penge. Og som måske ikke kan det danske sprog. De skal opleve en mor, som kommer hjem og fortæller om sin hverdag ude i det danske samfund. Det er her, man lærer at forstå det danske samfund. Og det danske sprog. Et liv på overførselsindkomst må være undtagelsen. Ikke reglen – som det desværre blandt nogle grupper er i dag.

- Derfor vil regeringen gentænke integrationsindsatsen. Vi skal i højere grad møde nye borgere med tydelige krav og forventninger. Med mere fokus på ret og pligt. Det tror vi på vil få flere ud på arbejdsmarkedet.