Ikke-vestlige indvandrere og ældre er hårdest ramt af langtidsledighed
31.7.2021 08:05:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

ARBEJDSMARKED
Antallet af langtidsledige blev næsten fordoblet under coronakrisen. Især ikke-vestlige indvandrere og ældre er hårdt ramt af langtidsledighed.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
”Mens de generelle ledighedstal nærmer sig niveauet fra før krisens udbrud, er der en voksende andel af de ledige i ledighedskøen, der har været uden arbejde det meste af det seneste år. Det gælder især blandt ikke-vestlige indvandrere og ældre,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Blandt de ledige ikke-vestlige indvandrere og de ledige 60-64-årige er fire ud af ti ramt af langtidsledighed. Blandt alle ledige er omkring en tredjedel langtidsledige.
”Udviklingen er bekymrende, fordi langtidsledighed er selvforstærkende. Arbejdsgiverne er ofte mere tilbøjelige til at ansætte personer, der har været ledige i kortere tid, for ikke at tale om personer, der slet ikke har været ledige,” siger Erik Bjørsted.
”Den gode nyhed er, at stigningen i antallet af langtidsledige faktisk ikke har været voldsommere end under andre kriser. Alligevel er det vigtigt, at vi gør en større indsats for at mindske langtidsledigheden her og nu. Ellers risikerer vi, at flere ender på kanten af arbejdsmarkedet, og det vil gøre ondt både på den enkelte og på samfundsøkonomien,” siger Erik Bjørsted.
Analysens hovedkonklusioner
- Samlet var cirka 35.000 arbejdsløse langtidsledige i maj 2021. Det er en stigning på cirka 12.400 fuldtidspersoner siden marts 2020.
- Andelen af langtidsledige er steget 13 måneder i træk. 32,8 procent af de arbejdsløse var langtidsledige i maj 2021. Det er lige så højt, som da andelen toppede i kølvandet på finanskrisen. I februar 2020 var det 21,9 procent.
- Ældre er hårdere ramt af langtidsledighed end unge. Blandt 60-64-årige ledige er andelen af langtidsledige 41,9 procent. Til sammenligning gælder det for 26,5 procent af de 25-29-årige ledige og for 36,4 procent af de 45-49-årige ledige. I februar 2020 var 27,8 procent af de ledige 60-64-årige ramt af langtidsledighed.
- Ikke-vestlige indvandrere er den hårdest ramte herkomstgruppe. Blandt ledige ikke-vestlige indvandrere er 44,1 procent langtidsledige. Til sammenligning gælder det for 30,1 procent af de ledige med dansk herkomst. I februar 2020 var 36,3 procent af de ledige ikke-vestlige indvandrere ramt af langtidsledighed.
- Man defineres som langtidsledig, når man har været ledig i mindst 80 procent af tiden det seneste år.
Kontakter
Erik BjørstedCheføkonom
Tlf:27 68 79 50eb@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
