Folketingets Ombudsmand

Ikke grundlag for advarsel til kommunalt ansat for beskyldning mod leder

Del

En kommunalt ansat beskyldte i en mail en leder i kommunen for at lyve over for medierne. Den ansatte sendte mailen til lederen selv og en række andre medarbejdere og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Der var tale om en meget grov beskyldning, vurderer ombudsmanden, men i den konkrete situation var den ikke retsstridig.

Helt konkret skrev den kommunalt ansatte bl.a., at ”Du lyver om den viden, du har.” Kommunen meddelte på den baggrund en tjenstlig advarsel til den ansatte. Advarslen blev ifølge kommunen meddelt på grundlag af grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og kommunen anførte i advarslen bl.a., at den ansatte ikke kunne dokumentere sin beskyldning.

Klager over en skoleleder

Forud for mailen var gået et forløb, hvor den ansatte og to mellemledere over for den kommunale leder havde udtrykt utilfredshed med en skoleleder på en skole, som den ansatte havde en arbejdsmæssig relation til.

Den ansattes beskyldning i mailen var en reaktion på en avisartikel, hvor lederen havde udtalt bl.a., at ”jeg har ikke tidligere modtaget klager fra medarbejdere, der har kaldt på handling”. Dette var ifølge den ansatte ikke sandt, da bl.a. den ansatte selv netop havde klaget til lederen over skolelederen.

Kommunen mente bl.a. ikke, at den ansatte med rimelighed kunne opfatte udsagnet om klager ”fra medarbejdere” som omfattende hende, da hun ikke var ansat på skolen, men et andet sted i kommunen. Kommunen mente heller ikke, at de to mellemledere kunne betegnes som ”medarbejdere”.

Efter ombudsmandens opfattelse kan der dog ikke være tvivl om, at den ansatte med rimelighed havde kunnet anse både sig selv og de to mellemledere for omfattet af udsagnet om ”medarbejdere”. Han peger bl.a. på, at den ansatte arbejdede ved bl.a. den skole, hvor skolelederen var leder, og at hun i den forbindelse havde tætte arbejdsmæssige relationer til skolelederen, at den ansattes kritik af skolelederen netop angik dennes adfærd i deres faglige samarbejde, og at udsagnet i avisartiklen ikke efter sin ordlyd var begrænset til medarbejdere med ansættelsesforhold på skolen.

Ombudsmanden konkluderer på bl.a. den baggrund, at den ansattes beskyldning mod lederen ikke var retsstridig:

”En myndighed må kun udstede en advarsel til en offentligt ansat, såfremt myndigheden efter en undersøgelse kan konkludere, at advarslen vitterligt er berettiget. Det gælder også, hvor den ansatte kommer med en grov beskyldning, der under andre omstændigheder vil kunne mødes med en sanktion.”

Læs ombudsmandens udtalelse.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91


Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skattemyndigheder bør fortsat have fokus på at være tilgængelige på telefonen16.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

I perioden omkring offentliggørelsen af årsopgørelsen i foråret 2025 besvarede Skattestyrelsen lidt over 430.000 opkald, mens cirka 1,7 millioner opkald blev afvist uden at komme igennem eller i kø. Og i den travleste uge – uge 13, hvor der blev åbnet for årsopgørelsen – besvarede Skattestyrelsen cirka 48.000 opkald, mens cirka 412.000 opkald blev afvist. Det er oplyst i forbindelse med en ny undersøgelse fra ombudsmanden af Skattestyrelsens telefonbetjening i årsopgørelsesperioden i 2025. Undersøgelsen har også omfattet Vurderingsstyrelsens og Gældsstyrelsens telefonbetjening fra marts til juni 2025. Her blev cirka 12.000 opkald til Vurderingsstyrelsen afvist, mens knap 106.000 opkald til Gældsstyrelsen blev afvist. De mange afviste telefonopkald får ombudsmanden til at udtale, at styrelserne fortsat bør have fokus på at indrette sig, så de er tilgængelige for telefoniske henvendelser – ikke mindst i spidsbelastningsperioder, hvor mange borgere ønsker vejledning. ”Selv om styrelserne

Udlændingestyrelsen bruger over et år på at behandle klager på visumområdet2.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

Når en udenlandsk borger klager til Udlændingestyrelsen over at have fået afslag på visum til et kortvarigt ophold i Danmark, er sagsbehandlingstiden så lang, at en del klagere frafalder klagen eller ansøger om visum på ny i stedet for at afvente klagesagen. En netop afsluttet undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser, at styrelsen i 1. halvår 2025 i gennemsnit brugte 15-16 måneder på at behandle en klagesag over afslag på visum. ”En sagsbehandlingstid på et år eller mere er efter min opfattelse alt for lang i sager af denne karakter. Der er samtidig en risiko for, at klageadgangen i praksis mister sin betydning, fordi Udlændingestyrelsens afgørelse kommer så sent, at den ikke længere har nogen reel værdi for den klagende part”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmandens undersøgelse viser også, at myndighedernes sagsbehandlingstid er steget siden starten af 2024, hvor Udlændingestyrelsen i gennemsnit brugte cirka 9 måneder på at afgøre klagesagerne.

Det Psykiatriske Patientklagenævn har kritisabel sagsbehandlingstid i sager om tvang17.11.2025 13:03:21 CET | Pressemeddelelse

Når der bliver truffet beslutning om at tvangsindlægge eller tvangstilbageholde en patient i psykiatrien, har patienten i overensstemmelse med grundlovens § 71, stk. 6, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 4, en særlig adgang til enkel, effektiv og hurtig domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen. Denne adgang til domstolsprøvelse gælder, når patienten har fået sin klage behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Det er forudsat i forarbejderne til psykiatriloven, at klagesagen som udgangspunkt skal være afgjort inden for 14 dage. En undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser imidlertid, at de klagesager, der blev afsluttet i første kvartal af 2025, havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 212,8 dage (ca. syv måneder). Og mere end 95 pct. af de klagesager, der blev afsluttet i 2024 og første kvartal af 2025, blev afsluttet mere end 14 dage efter klagens modtagelse, selv om det ifølge forarbejderne til loven kun undtagelsesvist bør være tilfældet. ”Bor

Kritisabelt at politiet satte behandling af våbensager i bero i næsten tre år5.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Politiet lod en række våbensager ligge stille i næsten tre år, mens man overvejede, om man kunne indhente oplysninger fra en særlig database for at kunne behandle sagerne. Det finder ombudsmanden kritisabelt. ”Jeg kan bestemt forstå, at politiet har brug for at sikre, at personer, som ikke skal have adgang til våben, heller ikke får det. Men borgerne har krav på, at myndighederne træffer afgørelse inden for rimelig tid. Og det er ikke sket i dette tilfælde”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Særlig database I 2021 stillede Politiets Administrative Center (PAC) en række våbensager i bero for at afvente en afklaring af, om der skulle anvendes oplysninger fra en database med særligt følsomme oplysninger – den såkaldte Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED). Oplysningerne skulle bruges til at vurdere, om det var betænkeligt at meddele våbentilladelse. Først i efteråret 2024 fandt Rigspolitiet og PAC en fremgangsmåde til at behandle sagerne. Rigspolitiet har

Ministerier udleverer materiale om Irak og Afghanistan og en tale fra uddeling af Cavlingprisen efter henvendelser fra ombudsmanden10.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Statsministeriet og Kulturministeriet har som led i meroffentlighed udleveret en række dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan samt kulturministerens tale fra uddeling af Cavlingprisen. Det er sket efter henvendelser fra ombudsmanden, som har givet de to ministerier anledning til at revurdere deres tidligere afslag på aktindsigt. Dokumenter fra 2000’erne Statsministeriet har udleveret yderligere dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan til en borger. Det drejer sig bl.a. om talepunkter til statsministeren, baggrundsoplysninger og diplomatiske briefinger fra navnlig 2000’erne, herunder i forbindelse med den daværende statsministers besøg på Camp David i USA i 2006. I forbindelse med behandling af borgerens aktindsigt havde Statsministeriet i sin oprindelige afgørelse undtaget en række dokumenter under henvisning til bl.a. ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24. Efter denne bestemmelse kan dokumenter og oplysninger, der er udvekslet mellem forskellige myndig

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye