If vil skærpe krav til sig selv og tusindvis af leverandører for at nå klimamål
27.10.2021 09:57:47 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse

If Forsikring tilslutter sig nu Science Based Targets-initiativet (SBTi) og forpligter sig til at opfylde ambitiøse klimamål i overensstemmelse med Paris-aftalen og bidrage til at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader.
"Vi ønsker, at de fremskridt, vi skal foretage i If, skal have størst mulig indflydelse i forhold til at begrænse de globale temperaturstigninger. Vi har analyseret potentiale og udfordringer omhyggeligt, og vi mener, at den mest ambitiøse måde at sikre dette på, er ved at kombinere vores egne klimamål med den nyeste klimaforskning", siger koncernchef Morten Thorsrud.
Om kort tid starter arbejdet på at få klarlagt mål og fremtidige investeringer og opsat milepæle for at nå forsikringskoncernens ambitioner. Målene skal herefter godkendes af klimainstansen Science Based Targets. Målene skal dække mindst 5 år og højst 15 år fra datoen for indsendelse. Fremskridt mod målene skal rapporteres transparent og offentligt hvert år.
Det er kun få uger siden, at If, som første nordiske forsikringsselskab, offentliggjorde, at de nu stiller krav til erhvervskunders ESG-adfærd og anvender det i forsikringsaftalerne.
Forstærket effekt gennem øget krav til leverandører
If har siden 2008 arbejdet på at reducere klimaemissioner og har i perioden opnået reduktion i CO2e-emissioner fra egen drift med 59 procent. Med tilslutningen til SBTi ser koncernen en effekt, der går ud over egne initiativer og vil indebære en skærpelse af hidtidige leverandøraftaler.
Morten Thorsrud tøver således heller ikke med konstatere, at indsatserne skal intensiveres på tværs af hele forsyningskæden i If:
"Det står klart, at vi kommer til at stille krav fra leverandører og samarbejdspartnere for at nå de fremtidige mål. Men deri ligger også et ønske, fra vores side, om at ville både fastholde og tiltrække leverandører og samarbejdspartnere, der selv ønsker at opstille og indfri egne klimaindsatser", siger koncernchefen.
Skadesudbedringer for milliarder
Det er ikke i småtingsafdelingen, når Nordens største forsikringskoncern opgør de behandlede skadesager. Alene i 2020 har If foretaget skadesudbedringer og genetableringer for mere end 15 milliarder SEK fordelt på over 526.000 køretøjs-relaterede skader og næsten 450.000 skader relateret til boliger og ejendomme. Inden for Mobility-sektoren tæller If godt 3.000 samarbejdspartnere i Norden, mens knap 1.000 leverandører foretager skadeservice og genetablering.
"Allerede i dag opfordrer vi vores samarbejdspartnere til at genbruge og reparere reservedele, hvor det er muligt. Sidste år reparerede og genbrugte vi over 3.400 tons metal og plast i stedet for nye reservedele. Men vi tror på, at vi kan gøre mere. Og vi er alle nødt til at gøre vores for at sikre, at vi kan overholde Paris-aftalen. Derfor hæver vi nu vores ambitioner og vælger at tilslutte os SBTi-initiativet", uddyber Morten Thorsrud.
Investeringer tilpasses
SBTi-retningslinjerne for den finansielle sektor kræver, at koncernerne inkluderer investeringer i deres målsætning. Ifs investeringsportefølje på cirka 120 milliarder SEK, hvoraf næsten 5 milliarder SEK er investeret i grønne obligationer, repræsenterer størstedelen af Ifs samlede drivhusgasemissioner.
Forsikringskoncernen vil nu sætte mål for at tilpasse investeringsaktiviteterne Paris-aftalen. En indledende analyse af investeringsporteføljen viser, at If har et godt udgangspunkt, idet mere end halvdelen af porteføljen aktuelt kategoriseres som tilpasset Paris -aftalen. Næste trin vil være at foretage en bottom-up analyse af alle investeringer, en gennemgang af investeringspolitikken og en analyse af sektorer og virksomheder. Alle trin der peger mod fastlæggelsen af konkrete emissionsreduktionsmål. Målene indsendes til SBTi til officiel validering.
Sigter på at inspirere
Lidt over 1.000 virksomheder i 60 lande og inden for næsten 50 sektorer har forpligtet sig til at reducere deres emissioner i det tempo og i den nødvendige målestok hos Science Based Targets. Få nordiske forsikringsselskaber er i blandt.
"Som det førende nordiske forsikringsselskab håber vi med tilslutningen at kunne sætte et eksempel. Og særligt at andre vil følge efter", siger Morten Thorsrud.
SBTi er et partnerskab mellem FN’s Global Compact, World Resources Institute (WRI), CDP og Verdens Naturfonden (WWF), og målet er at give virksomheder mulighed for ad frivillighedens vej at opfylde konkrete videnskabeligt baserede klimamål.
If er ejet af den finske finanskoncern Sampo Group.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschef
3687 4183
Billeder


Links
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Andet kvartal: If oplever stigende fokus på medarbejdersundhed blandt erhvervskunder12.8.2026 07:39:52 CEST | Pressemeddelelse
Sampo Group, som ejer If, leverer endnu et stærkt kvartalsresultat i både privat- og erhvervsforretningen. Personforsikringer skiller sig endnu en gang ud som det hurtigst voksende forretningsområde i If. Forklaringen skal blandt andet findes i, at virksomheder i stigende grad prioriterer medarbejderes sundhed, fremgår det af ’If hjælper meget’-rapporten.
Hver fjerde børnefamilie kæmper med hverdagsstress: Sådan håndterer du det9.8.2026 08:30:32 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sundhedssikring, som er ejet af If, opfordrer børnefamilier til at skrue ned for forventningerne, når hverdagen begynder.
Skybrud truer store dele af landet: If advarer mod omfattende skader4.8.2026 15:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Er man bortrejst på ferie, er det en god idé at få et familiemedlem eller en nabo til at holde øje med huset, lyder rådet fra If.
"Bekymrende": Økonomisk pres rammer trivslen i hver tredje børnefamilie28.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiske problemer kan i høj grad påvirke den mentale sundhed, lyder vurderingen fra Dansk Sundhedssikring, som er ejet af If.
Markant stigning: If advarer om tyverier fra cykler i København23.7.2026 10:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere københavnere får stjålet tasker, batterier og andre ejendele fra cykler, viser nye tal. Det får If til at sende en opfordring til cyklister i landets hovedstad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
