Idrætsorganisationer: Hold fast i udendørs skole efter corona
På grund af coronakrisen har landets skoler tilbragt stort set hele skoledagen udenfor. Undersøgelser viser, at det har gavnlige effekter på flere områder for eleverne.
”Vi ved fra tidligere undersøgelser af udeskoler, at det kan have en gavnlig effekt på både læring og trivsel. Under corona har skolerne fået fjernet mange af de barrierer, der tidligere stod i vejen, og nu kan vi se, at udelivet både kan fremme bevægelse og gøre det lettere at inddrage det lokale foreningsliv i skoledagen,” siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningsleder ved VIA Pædagogik og Samfund.
Hos idrætsorganisationerne Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund (DIF) arbejder man allerede med udeundervisning i flere af de koncepter, man har til skolerne. Nu er håbet, at de gode erfaringer bliver taget med over, når skoledagen vender tilbage til normalen.
”Naturen er det fedeste klasseværelse, for den er med til at gøre abstrakt læring nemmere gennem konkrete oplevelser og sansninger. Det gavner elevernes trivsel, motivation og sundhed, at de kommer mere ud, og så rimer det på, at eleverne i høj grad efterspørger mere variation og bevægelse i skoletiden. Skolerne har nu en enestående mulighed for at holde fast i den udendørs undervisning, fordi de alle har prøvet kræfter med den under corona. Så hermed en stor opfordring til skolerne om at bruge de inspirationsmaterialer, der findes på området, og prioritere den udendørs undervisningsform, hvor kroppen sættes forrest,” siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.
Kommuner bør gå forrest
De to organisationer håber også, at de nye rammer kan skabe bedre mulighed for at inddrage foreningerne i ’Den Åben Skole’.
”Erfaringerne fra udeskolen viser, at vi ved at skifte rammerne om undervisningen ud i sig selv giver mere aktivitet. Og det kan også være lettere at inddrage for eksempel den lokale orienteringsklub i undervisningen, hvis man allerede er ude i naturen. Der er helt sikkert et stort potentiale, selvom det selvfølgelig stadig kræver forberedelse, så det faglige fundament er i orden. Men vi har i hvert fald fået et syn for, at kvaliteten af undervisningen sagtens kan holde højt fagligt niveau, selvom det ikke foregår i klasselokalet,” siger Mikkel Nørtoft Magelund, leder af Team Bredde og Motion i DIF.
Organisationerne håber, at både skoler og kommuner vil være med til at sikre en langsigtet strategi for en mere varieret skoledag, så man lærer af coronakrisen.
”Vi vil gerne i dialog med landets kommuner om, hvordan vi holder fast i de positive erfaringer. Derudover er det vigtigt, at skolelederne sætter en fælles dagsorden på skolerne, så det ikke bliver op til den enkelte underviser at skabe varieret undervisning. Det kan blandt andet ske ved at sikre efteruddannelse til skolens undervisere. Sidst men ikke mindst skal læreruddannelsen i højere grad forberede fremtidens lærere på en mere varieret og aktiv skoledag, så vi får den bedste læring på en trist baggrund,” siger Mikkel Nørtoft Magelund.
Nøgleord
Kontakter
Andreas Rasch-Christensen, forskningschef VIA Pædagogik og Samfund: 87 55 17 12
Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt: 29 89 98 17
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Danmark sender stort hold til ’OL for mindre sportsgrene’7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 danske atleter i ni sportsgrene drager snart til Kina, hvor de skal kæmpe om medaljerne, når The World Games, der er de mindre sportsgrenes svar på OL, afvikles fra den 7. til den 17. august.
Flere dyrker idræt i udsatte boligområder4.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er der sket en stigning på 21 procent blandt medlemmerne i de såkaldte DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder.
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum