Danmarks Idrætsforbund

Ida Scheving Nielsen fra Greve er nomineret til prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer

Del

Skole OL har modtage knap 400 indstillinger, og tre kandidater er nu udvalgt til at være med i opløbet om at blive Danmarks Sejeste Idrætslærer 2022. Ida Scheving Nielsen fra Krogårdskolen i Greve er en af finalisterne.

’Gå glad i bad’, trivsel og tryghed. Det er nogle af de ting, der bliver fremhævet i indstillingerne om Ida Scheving Nielsen, der har været idrætslærer på Krogårdskolen de sidste fem år.  

Det var noget af en overrasket Ida Scheving Nielsen, vi overbragte nyheden om finalistpladsen til. For ifølge den 30-årige idrætslærer, så synes hun bare, at hun gør sit arbejde og er en god idrætslærer på grund af sine kollegaer.  

”Det føles overvældende,men det følesogså som et skulderklap. Jeg gik nærmest helt i stå, da min leder fortalte, at jeg var nomineret. Jeg er jo stadig ny i faget og har stadig meget at lære, så jeg blev glad, men også lidt paf,” siger hun og tilføjer:  

”Jeg er jo en god idrætslærer, fordi jeg har gode kollegaer og spare med, når jeg kommer på nye ideer. Så det er også på grund af dem, at jeg er den idrætslærer, jeg er.” 

Idræt er en sundheds- og socialgevinst for eleverne  
For idrætslæreren fra Greve er der to elementer, der understreger, hvorfor idrætsfaget er så vigtigt for eleverne -sundhedselementet og det sociale element.  

”Vi ser desværre flere børn der bliver overvægtige og bruger meget tid på stillesiddende aktiviteter. Men så kan idræt og bevægelse gøre en stor forskel. Men det er i lige så høj grad på det sociale område. For eleverne lærer at samarbejde omkring fællesskab, fairplay og sammenhold på en anden måde. De går i bad sammen og oplever, at vi alle er forskellige, og det tror jeg, er rigtig sundt,” siger Ida Scheving Nielsen, der står bag et nyt bad initiativ på Krogårdsskolen. 

’Gå glad i bad’ 
Den 30-årige idrætslærer har nemlig startet et badprojekt kaldet ’Gå glad i bad’, da hun lod mærke til, at eleverne efter corona ikke gik i bad længere. Hun tog tiltaget op hos de andre idrætslærere, der synes det var en god ide.  

”Vi talte om, hvad vi kunne gøre for at det blev en god og hyggelig oplevelse for eleverne, og så tænkte jeg, at man jo kunne finde inspiration i spa- og wellnessverdenen. Så jeg sørgede for, at der blev købt sæbe, lækre cremer og højtaler til at spille musik. Det endte faktisk med, at vi måtte udvide badetiden, men det er det hele værd,” siger Ida Scheving Nielsen.  

Det er særligt hos de mindre elever, at projektet har været en succes, mens det hos nogle af de større elever, stadig kan være nogle udfordringer, men Ida giver ikke op.  

”Jeg oplever desværre, at nogle børn og unge har et forskruet billede af, hvordan kroppen skal se ud. Derfor er det vigtigt, at de får set hvor forskellige kroppe kan se ud i forhold til unge på deres egen alder. Skabe et nuanceret billede af kroppen, og så giver det helt klart også noget socialt samvær samtidig. En form for tredje halvleg,” siger Ida Scheving, der får beskeder fra forældrene om, at det betyder meget for deres børn.    

”Flere af eleverne åbner også op og fortæller om deres liv. Og jeg tror, at det er fordi der bliver skabt en trygt rum,” tilføjer hun.  

Trivsel og sammenhold i idræt  

Det er tydeligt at mærke på Ida Scheving Nielsen, at idrætsfaget er meget mere end bare idræt. For de mindre klasser mener hun, at særligt det sociale perspektiv spiller en stor rolle, og kan være med til at have en betydning jo ældre eleverne bliver. Hvor der i de større klasser ikke er lige så meget tid til sjov og leg på grund af idrætsprøven.  

”Der er flere sociale perspektiver, som eleverne får ud af at have idræt. Der bliver lidt mindre tid til leg i de store klasser, hvor det her bliver mere projektorienteret, og eleverne lærer andre kompetencer som at tage ansvar og blive selvstændige.”  

Men når man ellers taler med Ida Scheving Nielsen, er man ikke i tvivl om, hvad der er hendes bedste oplevelse som idrætslærer.  

”Det er klart mit ’Gå glad i bad’ projekt.Det har virkelig givet udbytte, og vi kan altid blive bedre og få endnu flere børn og unge til at vil gå i bad efter idræt. Og det skal nok komme. Og så er det vores ’løbeklub’, hvor vi løber en gang om ugen efter skole og munder ud i deltagelse til Sydkystløbet.” 

 

Fakta 

NAVN: Ida Scheving Nielsen  
ALDER: 30 år 
SKOLE: Krogårdskolen (5 år) 
FAG: Idræt, svømning, dansk og historie   

 

Om prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer 
Med prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer sætter Skole OL, DIF og Dansk Skoleidræt fokus på idrætsfaget. Et fag der bygger bro mellem teori og praksis, og et fag hvor elevernes trivsel og mentale sundhed sættes i centrum.  

Der venter vinderen af prisen 25.000 kroner til idrætsudstyr sponsoreret af A-Sport og kurser fra Dansk Skoleidræt til alle skolens idrætslærer til en værdi af 7.500 kroner. Og en kæmpe hyldest ude på skolen sammen med alle lærer og elever.  
 
I efteråret har elever, forældre, lærere og ledere indstillet idrætslærere til titlen som Danmarks Sejeste Idrætslærer. Det er blevet til knap 400 indstillinger fordelt i hele landet, og tre kandidater fra Sønderborg, Slagelse og Greve er nu udvalgt som finalister til prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer. 

Yderligere information: 
Janni Thrane, projektleder Skole OL: janni@skoleol.dk eller +45 28 86 84 02 
Siska Bengtsson, kommunikationskonsulent Skole OL: siska@skoleol.dk eller +45 20 94 41 49 

 

Nøgleord

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00http://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum