I internationalt perspektiv er de offentlige udgifter til forskning og udvikling høje i Danmark

I Norge og Sverige udgør de offentlige forskningsudgifter 1,0 pct. af BNP, mens de udgør 0,9 pct. i Finland, Schweiz og Tyskland. De offentlige forskningsudgifter udgjorde mere end dobbelt så stor en andel af BNP som EU-landene i gennemsnit.

Det viser publikationen ”Innovation og Forskning 2019”, som Danmarks Statistik udgiver i dag.

Danmark ligger også højt, når det kommer til private forskningsudgifter, om end udgifterne i Schweiz, Sverige og Tyskland udgjorde en større del af BNP. I Danmark svarede de private forskningsudgifter til 2,0 pct. af BNP, så de samlede forskningsudgifter i Danmark i 2017 i alt udgjorde 3,0 pct. af BNP (afrunding).

”Danmark opfylder dermed Barcelonamålsætningen om at anvende mindst 3 pct. af BNP til forskning og udvikling. Også Sverige, Tyskland og Schweiz opfylder målsætningen, mens fx Norge er langt fra de 3 pct.,” siger forfatteren til publikationen, Jens Brodersen fra Danmarks Statistik.

I publikationen kan man desuden læse et temakapitel om forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed. Forskning i dette område udgjorde 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning i 2017 og 3,0 pct. af erhvervslivets forskning. Men hovedparten af forskningen i fødevarer skete uden for fødevareerhvervene, som kun stod for 37 pct. af erhvervslivets forskning i fødevarer og fødevare sikkerhed. Virksomheder inden for fremstilling af andre kemiske produkter stod til sammenligning for 39 pct. af erhvervslivets forskning i området.

Temakapitlet er tidligere udgivet som en DST-Analyse.

Læs et resume af publikationen om Innovation og Forskning på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Har du spørgsmål i forbindelse med publikationen, er du velkommen til at kontakte forfatteren til publikationen, Jens Brodersen, på 39 17 30 57 eller jbr@dst.dk.