I høring: Sådan skal du snart sortere affaldet
14.3.2022 11:44:59 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Alle danske husstande skal sortere affald i ni fraktioner: Madaffald, papir-, pap- glas-, metal-, plast-, mad- og drikkekartonaffald, farligt affald og restaffald. Senere følger krav om sortering af tekstilaffald. Det er kommunernes opgave, at sørge for, at affaldet bliver hentet ved boligerne.
For at få sortering og indsamling til at fungere bedst muligt, skal kommunen vedtage et regulativ, hvor såvel borgernes som kommunens rettigheder og pligter på affaldsområdet bliver lagt fast, så det passer til de lokale forhold. Regulativet er så at sige den kommunale lov på affaldsområdet.
Obligatorisk sortering for alle borgere
Mange af Furesøs borgere er allerede eksperter i affaldssortering, men som noget nyt har Folketinget besluttet at gøre det obligatorisk for alle at sortere affald i eller ved boligen. Det gælder for husstande i hele landet – ikke bare i Furesø. Borgerne får pligt til at modtage de beholdere, som kommunen bringer ud.
Regulativforslaget definerer blandt andet, hvordan beholderne skal placeres, så skraldemændenes arbejdsmiljø bliver tilgodeset. Når byrådet har behandlet høringssvar og vedtaget det endelige regulativ, skal de nye henteordninger etableres i hele kommunen.
Beholdere til affald ved enfamilieboliger er bestilt. Imidlertid er der p.t. meget lang leveringstid på den beholdertype, der passer til indsamlingsbilerne. Kommunen vil derfor sandsynligvis først modtage beholderne i foråret 2023.
”Jeg taler med rigtig mange borgere, der gør deres del til at fremme den grønne omstilling, og som ser frem til at få bedre mulighed for at sortere affald," fortæller formand for Natur og Klima, Lene Munch Petersen (A). ”Derfor er det naturligvis ærgerligt, at udbredelsen af de nye henteordninger kommer til at tage længere tid, end vi regnede med. Til gengæld,” fortsætter hun, ”har jeg lige fået den glædelige nyhed, at den mængde papir-, pap-, glas-, metal-, plast- træ- og madaffald, der er indsamlet fra Furesø Kommune med henblik på genanvendelse er steget fra 40,5 % i 2020 til 43,8 % i 2021. Det er en rigtig flot stigning på kun et år.”
Også Øjvind Vilsholm (Ø), der er næstformand i udvalget, glæder sig til, at de nye affaldsordninger bliver bredt ud:
”Det er vigtigt, at vi får øget genanvendelsesprocenten yderligere. Alle undersøgelser viser, at sortering ved alle husstande vil få genanvendelsen af affald fra husholdninger til at stige yderligere. Det er det billede, man ser i kommuner, der er længere end os, og jeg er overbevist om, at vi også her i Furesø kommer til at se en tydelig effekt. Derudover vil indsamlingen af affald ved alle husstande være med til at spare nogle bilture til genbrugspladserne. Dermed får vi både en miljømæssig og en klimamæssig gevinst ved den nye ordning".
Det nuværende Regulativ for husholdningsaffald vil gælde, indtil de nye ordninger er etableret ved den enkelte husstand eller bebyggelse.
Det nye regulativforslag er i høring fra 4. marts til 3. april. Furesø Kommune inviterer til offentligt orienteringsmøde om forslaget den 22. marts kl. 19 på Furesø Rådhus. Tilmelding via furesoe.dk/borgermøde
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Øjvind Vilsholm (Ø)
Næstformand for Natur og Klima
Medlem af Økonomiudvalget
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Links
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
