I dag udnævnes 100 nye officerer: Tre ud af fire kommer fra universitetet

Del
Som noget nyt har tre ud af fire af de nye officerer, der i dag udnævnes på Hærens Officersskole, en akademisk baggrund i bagagen. En af dem er Anna Mars, som er skiftet fra international business på CBS til Forsvaret for at kunne kombinere det faglige med det fysiske og mentale – en kombination hun ikke kunne se for sig i det civile.

Flere og flere akademikere skifter læsesalen og det teoretiske liv ud med en aktiv lederuddannelse i Forsvaret. Blandt de nye officerer, som i dag udnævnes på Hærens Officersskole, er tre ud af fire, enten bachelorer eller kandidater, fra et af landets universiteter eller professionshøjskoler. Samtidig er antallet af ansøgere med en bachelorgrad fordoblet siden 2015, hvor det blev muligt at søge ind på den baggrund, og det bekræfter den stigende interesse blandt akademikere.

Ifølge Anna Mars, der for to år siden skiftede CBS ud med en officersuddannelse og i dag udnævnes som premierløjtnant, giver Forsvaret hende nogle muligheder, som hun ikke kunne få andre steder. 

”Som officer får jeg mulighed for at kombinere det fysiske og mentale med det faglige. Jeg er ikke typen, der er til stillesiddende analytisk arbejde, og jeg synes, det er spændende, at jeg i Forsvaret indimellem står i situationer, hvor jeg skal træffe vigtige beslutninger hurtigt – og nogle gange på et ufuldstændigt grundlag,” fortæller Anna Mars og tilføjer: ”Og så tiltaler det mig meget, at jeg fra start får ledelsesansvar for 30 mand”.

Ifølge chefen for Hærens Officersskole, oberst Nicolas T. Veicherts, giver de flere akademikere en ny dimension til officersuddannelsen og en mere mangfoldig talentpulje i Forsvaret.

“De nye kompetencer og anderledes perspektiver, som akademikerne bringer ind i Forsvaret, styrker måden vi tænker på, og betyder samtidig, at vi i Forsvaret kommer til at stå endnu stærkere i fremtiden,” mener Nicolas T. Veicherts og tilføjer: ”I dag har vi både officerer med naturfaglig, humanist og juridisk baggrund, og det giver os et fagligt bredere officerskorps, som gør, at vi kan løfte mere komplekse opgaver i fællesskab”.

Fra erhvervsøkonom til teknisk officer

Sidste år blev de første officerer med en bacheloruddannelse i bagagen uddannet, og for Hans Christian Johansen, som kommer fra Business Administration på Syddansk Universitet, har det første år som teknisk officer på Fighter Wing Skrydstrup budt på høj intensitet fra start og et stort ledelsesansvar. 

”For mig er det helt klart den ledelsesmæssige del ved at være teknisk officer, der er det mest interessante. Jeg fik fra start 70 mand under mig, og sammen skal vi hver dag sørge for, at vi har F-16 fly klar til at gå i luften. Nogle af vores fly bruges i forbindelse med afvisningsberedskabet, og sisse fly kan indsættes med meget kort varsel. Det kan f.eks. være, hvis et fremmed fly nærmer sig dansk luftrum uden tilladelse. At vi skal have fly klar til at understøtte både daglig træningsflyvning, afvisningsberedskabet samt internationale indsættelser betyder også, at min hverdag kan være meget intens. Det stiller store krav til koordination og planlægning i forhold til de aktiviteter, der foreligger,” fortæller han.

Efter kun fire måneder deltog Hans Christian i en stor multinational NATO-øvelse i Finland, hvor han var næstkommanderende for F-16 logistikgruppen og arbejdede med kollegaer fra andre europæiske lande.

”Det var super spændende at være en del af sådan en opgave med så stort et ansvar. Vi var over tusind deltagere og mere end hundrede militære fly involveret i øvelsen, der gik ud på at træne forskellige luftoperationer. Jeg stod bl.a. for at varetage det overordnede ledelsesansvar for vores repair team og stod sammen med finske og amerikanske kollegaer i spidsen for logistikarbejdet og koordineringen,” fortæller Hans Christian Johansen.

Nøgleord

Kontakter

For mere information kontakt:
Heidi Bisgaard, pressekontakt
Tlf. 6126 0138
Mail heidi.n@adviceas.dk


OBS Såfremt der ønskes billeder fra udnævnelsesdagen i dag, kontakt ovenstående.

Information om Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Lautruphøj 8
2750 Ballerup

7281 9000https://www2.forsvaret.dk/Pages/forside.aspx

FAKTA

Antal ansøgere med bachelor baggrund

2015

297

2016

395

2017

585

2018

576

2019

649

Om officersuddannelsen

Officersuddannelsen udbydes i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet og tager ca. 2,5 år. uddannelsen starter altid med 4 til 10 måneders militær skoling og som studerende kaldes du kadet, er ansat og får løn under hele uddannelsen. Adgangskravet er en bachelor eller en professionsbachelor. Derudover skal du bestå en optagelsesprøve, hvor Forsvaret afprøver dine lederegenskaber, dine evner som soldat og din fysiske form. Næste optag er i marts 2020, men der kan allerede søges nu.

Følg pressemeddelelser fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye