Nu starter Danmarks første cyberværnepligtige

De første rekrutter på Forsvarets nye cyberværnepligtsuddannelse er nu rykket ind på henholdsvis Ryes Kaserne i Fredericia og på Flyvestation Karup. De næste 10 måneder skal de indledningsvis trænes i militære færdigheder og efterfølgende specialisere sig i cybersikkerhed i forhold til, hvordan man forudser og bekæmper trusler mod Danmark på nettet. 

Oprettelsen af den nye værnepligtsuddannelse sker som konsekvens af den stigende globale digitalisering, som åbner nye fronter, hvor hacking og andre cyberangreb kan ramme kritisk infrastruktur. Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen kalder det nye trusselsbillede på nye kompetencer. 

”Vi er i Danmark et højt digitaliseret samfund, og Forsvaret er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at vi kan forsvare os på den moderne kampplads, hvor Forsvarets højteknologiske systemer og materiel er udsat for trusler. Der er cyberværnepligten ét af de redskaber, vi kan tage i brug for at blive bedst muligt rustet til fremtidens udfordringer,” siger Trine Bramsen.  

Det første hold cyberværnepligtige er udvalgt blandt de 70 unge, der havde søgt om optagelse på cyberværnepligtsuddannelsen, og som mødte op til afprøvning for to måneder siden. 11 nye rekrutter er startet op i Hæren hos Føringsstøtteregimentet i Fredericia, mens fem er startet i Flyvevåbnet på Flyvestation Karup. 

 

En kombination af stærkt fællesskab, personlig udvikling og nye it-kompetencer 

En af de nye rekrutter på uddannelsen i Fredericia er Patrick, som har valgt cyberværnepligten, fordi den giver ham mulighed for at kombinere dét at blive en del af et større fællesskab og samtidig få rykket grænser inden for hans passion og interesse for IT. 

“Jeg glæder mig til at forstå og finde ud af, hvad der foregår bag teknologien – og til at få et større indblik i hele IT-verdenen. Jeg har altid interesseret mig for IT, og da muligheden kom for at søge ind på cyberværnepligtsuddannelsen, var jeg derfor ikke i tvivl om, at det var noget for mig,” siger Patrick. 

For 19-årige Kasper var det også kombinationen af de to områder, der var interessant, og med en far, der også arbejder med IT-sikkerhed, har Kasper tidligt haft en drøm om også at gå den vej. 

“Jeg har altid vist, at jeg ville ind på værnepligtsuddannelsen, og så var min plan at læse en IT-uddannelse bagefter. Derfor er det fedt, at jeg nu kan kombinere de to ting. Samtidig håber jeg at få noget disciplin og udvikle mig personligt. Jeg tror, at jeg får rykket en masse grænser herinde, og så glæder jeg mig til at opleve fællesskabet og lære at finde løsninger sammen,” siger Kasper. 

 

Kompetencer, man kan bruge resten af livet 

I løbet af de ti måneders cyperværnepligt bliver de unge trænet i både at identificere og beskytte mod trusler som hacking og andre cyberangreb. Men derudover bliver de, ligesom unge på de andre værnepligtsuddannelser i Forsvaret, indledningsvis uddannet og trænet i grundlæggende militære færdigheder, så de også bliver styrket fysisk og mentalt. Så de kommer til at lære nye sider af sig selv at kende fra første dag. 

”Gennem de mange øvelser, som vi stiller de unge overfor i løbet af uddannelsen, lærer vi dem at arbejde under pres og træffe hurtige beslutninger. Vi lærer dem også at blive gode til at samarbejde og finde ud af, hvad deres kompetencer er, og hvordan andre kan komplementere dem. Det betyder, at de kommer til at bruge mange sider af sig selv og får en masse nye kompetencer, som de kan tage med sig resten af livet,” fortæller Torben Nygaard, Chef for uddannelsessektionen ved Føringsstøtteregimentet. 

  

Kort om cyberværnepligtsuddannelsen 

• I Danmark har mænd værnepligt, og kvinder har mulighed for at indgå aftale på værnepligtslignende vilkår, dvs. at de ikke er bundet af værnepligten og kan opsige værnepligtaftalen undervejs i forløbet. 
• For at blive optaget på cyberværnepligtsuddannelsen skal man erklæres egnet på Forsvarets Dag, som mænd automatisk indkaldes til, og kvinder inviteres til.  
• Hvis man bliver erklæret egnet, skal man tillige have testet sine IT-kompetencer, da optagelse kræver basalt kendskab til computere og netværk. Derudover skal man være i besiddelse af almindelig basal viden om IT. 
• Uddannelsen tager i alt 10 måneder at gennemføre, hvor de første 4 måneder er basisuddannelse, som foregår enten ved Hæren, Flyvevåbnet eller Søværnet. Dernæst følger selve IT- og cyberuddannelsen ved Føringsstøtteregimentet. Uddannelsen afsluttes med et praktikforløb og en cyber-øvelse, som gennemføres med støtte fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed.   
• Man får som værnepligtig 7.948,51 kr./mdr. (skattepligtigt) samt 215 kr. pr. kalenderdag i kostgodtgørelse (skattefrit). 
• Som værnepligtig bor man på kasernen, flyvestationen eller flådestationen i hverdagene, og man har som udgangspunkt fri i weekenderne. 
• Uddannelsen kører som en forsøgsordning over de næste tre år, og er et af flere initiativer i Forsvaret for at styrke cyberbeskyttelsen af Forsvarets taktiske kapaciteter. 
• Læs mere på https://karriere.forsvaret.dk/varnepligt/varnepligten/cybervarnepligt/
• Der er i 2020 ca. 5.200 værnepligtspladser i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Dette tal er, som led i seneste forsvarsforlig, øget i forhold til 2018, hvor der var ca. 4.600 værnepligtspladser. Næsten 100 % af pladserne besættes med unge, der indgår en frivillig aftale om at gennemføre værnepligtsuddannelsen.  

  

Uddrag fra Forsvarsforliget 2018-2023 

Beskyttelsen af Danmark mod cyberangreb styrkes væsentligt i den kommende forligsperiode. Sensornetværk udbygges, der etableres et cybersituationscenter og Center for Cybersikkerheds analytiske og forebyggende kompetencer styrkes. Der afsættes en pulje på 500 mio. kr. til håndtering af fremtidens cyberudfordringer og samtidig styrkes og fokuseres forskningen og uddannelsesindsatsen, så Danmark er på forkant med de nyeste udviklinger i de kommende år. Læs mere om forliget på Forsvarsministeriets hjemmeside: https://fmn.dk/videnom/Pages/forsvarsforlig20182023.aspx